Livet i grendyngen

Jeg har et par grendynger, som jeg nok kommer til mere eller mindre at totalskade med en traktor.

Men hvilke forholdsregler kan jeg tage, hvis jeg ønsker at skåne så meget liv som muligt.?

Er der f.eks. en bestemt tid på året og døgnet, hvor det er bedst at gøre det.?

Generelt er det en skidt ide at have grenbunker liggende mener jeg, hvis man påtænker at lave bål eller på anden måde ødelægge bunken. Fugle og pindsvin bor tit i grenbunker sammen med en masse insekter, bl.a. biller, sommerfugle, sværmere og deres pupper. Selvom det ikke lige er yngletid nu, så sidder der sikkert fugle og skjuler sig, både dag og nat. Pindsvinet sover om dagen. Sidstnævnte går i hi om vinteren. bare for at nævne nogen. Dertil kommer rotter og mus, der jo sagtens kan grave en fredfyldt bolig.
Kan du ikke rode op i bunken og på den måde jage dem væk, inden du kvaser den?

@Anne Demant

Tak for dit svar.
Jeg mener nok nærmere stik modsat, at jo større tragedie, det kan være for dyrene i haven at smadre en grendynge, jo vigtigere må det være for økosystemet, at man etablerer grendynger.
Men det ser ganske rigtigt ud til at kunne blive lidt af en udfordring at minimere tragedien, når dyngen efter nogle år trænger til en behandling.

Du nævner f.eks. pindsvin, og sådan et har jeg netop, og jeg ved ikke, hvor det bor.
Jeg tror ikke, at jeg kan jage et pindsvin ud af en grendynge. Det trykker nok bare og ruller sig sammen.
Men jeg ved ikke, hvor det bor, og det undrer mig lidt, at jeg ikke kan finde et indgangshul, efter sådan et kæmpe stort svin. :-)

Hej Jacob B

Som Anne Demant er inde på i indlæg nr 2 er der intet bedste tidspunkt - det vil gå ud over fugle, insekter, orme, padder og eventuelt pattedyr, uanset hvornår på året og hvornår i grendyngens eksistenstid, du vælger at starte traktoren for at flytte rundt på / fjerne grendyngen.

Så jeg vil tillade mig at være en hel del mindre høflig end Anne Demant og spørge ligeud:

Hvorfor er det, at dyngen ikke bare kan ligge hvor den ligger ?

Hvis du beslutter at bruge tid på at overveje svaret - så får du lige en stribe argumenter (ud over Anne Demants):

*Grendyngen formindskes år for år - indholdet omsættes langsomt og indgår i og forøger efterhånden muldlaget på stedet.

*Undervejs har materialet gemt på og ganske langsomt frigivet en del CO2 - noget CO2 vil være bundet i mulden i mange, mange år.

*Fuglene vil hvert eneste år transportere frø fra planter hen til dyngen.
De af frøplanterne, som kan trives på stedet øger insekternes livsmuligheder på alle stadier af deres omskiftelige liv fra larve over puppe til færdigt insekt (med behov for nektar, pollen og skjul for æg-afsætning). Det gælder for eksempel en plante som nælde, der er eneste værtsplante for Nældens Takvinge, Admiral og Dagpåfugleøje.

Venlig hilsen
Lone

Pindsvin strejfer en del omkring så det er ikke sikkert at den bor lige i nærheden af der hvor du ser den. Jeg har pindsvin boende, men ser dem stort set aldrig i haven. Jeg tror de færdes langs hækkene her i kvarteret.

Kunne det være en mulighed at drive større dyr ud med røg?

Det handler måske mest om, hvor længe grendyngen får lov til at ligge, før den mishandles.
Hvis man f.eks. gør det til en vane at samle grene og brænde det hele af eller køre over det med traktoren et par gange om året, så bliver grendyngen nok nemt mere en dødsfælde end en livgivende økologisk berigelse for haven. Det var måske egentlig også den vinkel Anne Demant havde i tankerne, og jeg misforstod lidt.

Men dukse økologer kan vel aldrig finde på at afbrænde grene, som kan blive til god kompost.? :-)

Der kan dog ske det, at en grendynge kommer til at ligge i vejen og skal flyttes.

Der kan også komme et tidspunkt, hvor det kan være ønskværdigt at udnytte den fine kompost i bunden til et bed. Men fordi man fylder grene på hvert år, så vil der være en del, som skal fjernes, før et bed kan startes. Ellers skal man i hvert fald vente i mange år på, at grene komposteres af sig selv.

Jeg tror måske selv, at OKTOBER må være den bedste måned at gøre noget, fordi ungerne er væk, og de færreste dyr er gået i hi.
Er der nogen, som har forslag til et bedre tidspunkt.?

Jeg tror godt, at røg kan hjælpe med at jage nogle arter ud, men andre vil måske blot dø af røgforgiftning, så det er ikke et eksperiment, jeg har lyst til.
Det bliver nok nærmere noget med at trække det ud over nogle dage, hvor grendyngen i stigende grad forstyrres, så dyrene får tid til at forstå, at de skal finde et andet pensionat.
Måske må jeg også gøre mig skyldig i at kidnappe et pindsvin, hvis jeg skal lave noget voldsomt dagen efter.
Og i øvrigt bør traktorens rolle minimeres.

Grene og kvas skal ikke ligge ret længe før de første dyr flytter ind, og du har ret at min tankegang mest gik i retningen af dødsfælder.
Jeg var temmelig glad til Sct.Hans i år hvor der var afbrændingsforbud, sikken masse dyr der fik lov at leve. Ved godt at der ofte manes til at bålet først samles samme dag, men har da set mange steder at det er en dynge der er bygget op i årets løb.

Jeg tror godt du kan afsætte nogen dage som du skriver, og så forstyrrer du godt og grundigt !