Forum

Frøer overvintre i kælderen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birgit H, 12. januar 2019 kl. 11.36

Jeg har et hus med en udvendig kælder. Dvs man går ned i kælderen fra haven. Det er frostfrit og døren ud til står altid på klem.
Udenfor kælderdøren er en brønd, hvor bla en tyk slange har sit udløb. (fra swimmingpool når der fx tappes vand af)
I denne slange gemmer frøerne sig ofte.

I går skulle jeg tømme vand af poolen og der faldt 2 frøer ud.
Jeg vil ikke have dem op i haven, da jeg flere gange har oplevet at der falder frøer i og de drukner - så hvad nu ?

Jeg har nu fundet en flad krukke ( som de nemt kan komme op af). Jeg har nu fyldt frisk jord, små grangrenestykker og visne blade i - og frøerne ser ud til at have puttet sig godt tilrette i den.

Mit spørgsmål er nu, om de kan overvintre der uden vand eller mad eller om jeg mangler at gøre noget ?

Der er masser af edderkopper, myg, mm i kælderen.

Mvh Birgit

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H, 12. januar 2019 kl. 11.42

OBS!!

Min plan er, at de til foråret sættes ud i et stort område tæt på hvor jeg bor, hvor der er både en sø, grønt område og lidt skov,
Grunden til at jeg ikke gør det nu, er at de var gået i vinterdvale og vinteren er nært forestående.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. januar 2019 kl. 19.29

Hej Birgit H

I dvaletilstand tager frøerne ikke næring til sig - så du har gjort det rigtige.
Og hvis krukken er placeret uforstyrret, frostfri og sådan, at regn eller tøvand fra sne ikke hober sig op i den, så kan frøerne forlade krukken, når tiden er inde til det om et par måneder.

Der er ikke grund til at bære frøerne ud til et egnet sted til foråret.
De har valgt et komfortabelt dvalested (som du har bytte ud med et andet ca samme sted). Det er et fint udgangspunkt for den vandring mod vandhuller, som er frøernes første handling i det tidlige forår.

Held og lykke med de sovende vintergæster !

Venlig hilsen
Lone

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H, 12. januar 2019 kl. 19.44

Tak for et brugbart svar.
Jeg tror nu at jeg bliver nødt til at hjælpe dem afsted til foråret, da de nok ikke selv kan gå op ad de ca 10 trappetrin.

Kan se at den ene frø har mistet den ene "hånd" - ikke armen.
Kan den klare sig fint alligevel ?

Vh Birgit

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 12. januar 2019 kl. 20.49

Min far har tudser som bor i hans uopvarmede udestue. De bor i en smule vådt dynd i en underskål. I månedsvis.

Du må nok holde øje med dem til foråret - for jeg tænker at de pludselig vil ud og have noget at spise. Kan de måske bo under en busk, så de selv kan vandre derfra?.

En strømpe bundet om slangens ende må kunne gøre det umuligt for dem at kravle derind næste år.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H, 12. januar 2019 kl. 21.10

Jeg tør ikke lade dem bo i baghaven da jeg har en pool og har oplevet flere der er druknet.
Jeg har et lidt utæt skur i forhaven, men knap så uforstyrret som i kælderen.
Har frøer i kælderen hvert år jeg sætter ud, men de finder fint mad og vand dernede, kan bare ikke selv komme op.

Var lidt bekymret for om de lå for tørt i krukken ?

God ide med et net/ strømpe for slangen 🙂

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H, 12. januar 2019 kl. 22.29

Men.... den ene frø har mistet sin ene "hånd" - kan den klare sig uden den ?

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 12. januar 2019 kl. 22.34

Du må kunne lægge et bræt i den ene side af trappen, så frøerne selv kan komme op.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H, 12. januar 2019 kl. 22.36

Ja det kan jeg sagtens - men så hopper de i måske poolen....

Nyt svar til emnet »Frøer overvintre i kælderen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Frøer overvintre i kælderen

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider