Forum

Fodring af vilde fugle

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. januar 2021 kl. 23.00

Hvordan bør man tilplante sin have, hvis man ønsker at minimere behovet for at fodre de vilde fugle.?

Vinterfodring af fugle anbefales fra flere sider, og jeg er helt med på, at det kan give hygge og gode oplevelser.
Men er det generelt også godt for økosystemet og fuglene, eller gør det ofte nærmere mere skade end gavn.?

På forhånd tak for tips og en interessant diskussion.

1 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 29. januar 2021 kl. 11.49

Selvfølgelig skal man da fodre fuglene om vinteren, hvis man vil have glæde af at se på fuglene om vinteren.
Når man snakker om beboede områder og haver er mennesket nu en del af det økologiske system, og vi former jo her naturen så den passer til vores behov og ønsker.
Og set i det store perspektiv betyder vinterfodring vel ikke det store med hensyn til fuglenes overlevelse og tilstedeværelse i naturen, vel der overlever nok nogle flere individer af småfugle, men det forrykker vel ikke det store på balancen i naturen. Måske lidt mere føde til rovfuglene, og lidt mindre insektsliv, som er småfuglenes føde. Men vel næppe i en størrelse som er målelig.
I øvrigt planter mange haveejere jo også buske og træer som understøtter småfuglenes behov for reder og levesteder samt fødemuligheder om vinteren, og man planter også for at støtte insektlivet, specielt sommerfuglene. Så det gør vel ikke den store forskel om det er den ene eller den anden (vinterfodring) metode, man praktiserer. Menneskets virke er nu en del af økosystemet.

2 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 29. januar 2021 kl. 12.40

Jeg tænker f.eks. på, at man med daglig fodring tiltrækker mange fugle. Men hvis man i nogle dage ikke har mulighed for at fodre, så kan svigtet hurtigt ende i en grusom tragedie.
På det punkt kan det nok gøre en forskel, om man bor på landet eller i tæt bebyggelse, hvor mange naboer fodrer.

Jeg har også observeret, at hvis jeg fortsætter med at fodre om foråret, så bliver fuglene på det tidspunkt endnu mere grådige, end de var om vinteren. Det skyldes selvfølgelig, at de har fået unger på reden. Men det får mig til at overveje, om det var dumt, at jeg fodrede om vinteren, fordi det har holdt liv i for mange fugle, så de om foråret får flere unger, end økosystemet kan bære. Og så vil der altså i stedet opstå grusom sult på reden, fordi jeg med vinterfodringen ikke tillod naturen at tynde ud i bestanden af de fugle, som var dårligst til at overleve og selv finde føde.

4 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 8. februar 2021 kl. 17.21

Det er ikke mange træer og buske, som ornitologlinket anbefaler til vinterfodring af fugle.

Men det er vel også primært havefolkets opgave.. så hvor bliver I af..? :-)

En fugl, som især har fået mig til at tænke på det selvbærende økosystem uden kunstig fuglefodring, er Gærdesmutten, som er en af mine største favoritter.
Jeg har endnu aldrig set den på foderbrættet, og ornitologlinket giver ingen råd om, hvordan den kan hjælpes.
Det er heller ikke altafgørende, fordi den lille tapre fugl alligevel overlever. Men det er måske med til at sætte min godgørende kunstige fuglefodring i perspektiv, når den ikke engang formår at hjælpe en lille sulten Gærdesmutte.
Derimod har jeg opdaget, at Gærdesmutten lader til at være meget interesseret i mine grendynger, så ud over alle de andre gode ting, som grendynger kan hjælpe med, så hjælper de måske også meget med at give vigtigt vinterfoder til Gærdesmutter.

Derforuden har jeg opdaget, at jeg gerne må plante endnu flere æbletræer, så der kan blive endnu flere nedfaldsæbler, som kan ligge på jorden om vinteren.
Der var mange hundrede nedfaldsæbler, da vinteren begyndte, men nu er de alle spist, så der ikke er flere tilbage til Solsorten. Det er især Sjaggere, der har taget for sig af retterne. Når der kommer en stor flok forbi, så kan de gøre rent bord på få uger.

Jeg har også et træ, som måske er vild kirsebær af en slags. Det må jeg undersøge nærmere til sommer. Men det sætter røde bær, som holder godt og bliver hængende på træet, selvom der kommer frost. Disse bær er også Solsortens livret, men ligesom med æblerne er de også guf for Sjaggere, og de kan hurtigt ribbe træet.

5 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. februar 2021 kl. 11.26

Sidste efterår havde jeg besøg af to Spætmejser, som var grovædere på foderbrættet.
De er ikke meget sjældne i Danmark, men jeg har aldrig set dem før, og de forsvandt igen, før det blev vinter.
Hvad kan jeg så lære af det i forhold til mit lokale økosystem.?

6 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 14. februar 2021 kl. 23.18

Det man kan gøre er, at have frugtbuske og æbletræer- og evt plante ærter og solsikker i haven. Jeg har pt en sjagger, der koster de trælse solsorte væk fra æblerne, men jeg har også bemærket, at blåmejserne gerne vil æde æbler.

Det er sådan set meget forskelligt, hvilke fugle, der kommer og æder foder, i år er der mange bogfinker, men grønirisken er helt væk, og der omsider kom et par gråspurve og bjørnebanden for fuldt udtræk (skovspurve). I andre år har jeg brugt "Kanarieblanding", til finkefuglene (Stillits og grå- og grønsisken), men det er dyrt, så i år får de hampefrø.

I kanariefoderet voksede der "Opret Amarant" op, så det er en mulighed at dyrke, men der kommer faktisk kun 1 frø pr blomst. Dvs 5-10 pr ret stor og høj plante. Hamp skal man vist have tilladelse til at dyrke, men hør kunne også være en mulighed.

Ellers er der meget "hønsemad" (korn) i vildtfugleblandinger, og det er faktisk kun høns og fasaner, der gider det. Så får jeg lidt havre, byg eller rug op- som genboens høns æder!

Jeg har da både 2 rødhalse og en gærdesmutte til at komme, men gærdesmutten kommer kun sjældent til foderpladsen. De er i min have, men jeg hører dem oftere end, jeg ser dem. Rødhalsen er jo anderledes venlig, når man graver i haven!

Mvh
Tine

7 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 14. februar 2021 kl. 23.35

Jeg tror, det er endda meget svært, at indrette sin have efter tilfældige gæster, sidste år havde jeg en munk! Og jeg har også haft spætmejsen og Stor Flagspætte. Ved de sidste hjernede jeg ind for at købe spæk, men de kom aldrig igen! Men de bor 200 meter længere væk, hvor de trommer i foråret.

Jeg har faktisk færre fugle nu, hvor jeg har tre aldrende katte (og ræven)- end da jeg havde 20 + katte. Måske tog de tilpas med unger, til at bestanden var levedygtig? Måske betyder klimaforandringerne og de manglende insekter mere, end man sådan går og tror?

Der er nok ikke noget enkelt svar her!
Men insekterne tror jeg, er meget vigtige!

Mvh
Tine med 2 ½ kat

8 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. februar 2021 kl. 21.53

@Tine Andersen

Jeg troede ikke, at jeg skulle opleve den dag, hvor jeg havde flere katte end dig. Jeg har stadig tre hele tilbage. Men de gør ikke skade i haven, fordi jeg holder dem inde i udbygningerne.

Kender du nogle buske, som kan hjælpe med vinterfodring af fugle, eller tænkte du mest på sommerfodring.?

9 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 15. februar 2021 kl. 23.51

Det ved jeg ikke, for det er jeg ikke stiv i, men fodring med bær; tjah, der er jo tjørn, visse vilde rosers hyben (men ikke alle), liguster og den der meget udskældte klatreplante, der får gulorange bær (jeg har glemt navnet- næ, crotoneaster er det), som kun fuglene gider æde.

Jeg har selv røn, men de bær bliver ædt hurtigere end man kan stave til I-B- endsige nå at lave rønnebærgelé. Dog er seljerøn (bornholmsk røn) god. Også som hæk/læplante.

Jeg har 2½ kat fordi, den ældste er noget slinger og trebenet i gangarten, så hendes fuglefanger dage er ovre. Men jeg har tre.

Mvh
Tine

10 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 16. februar 2021 kl. 21.17

Jeg har følgende stabile vintergæster i haven hvert år, der fodres med solsikke- og hampefrø samt kvalitetsmejsebolde + lidt jordnødder i ny og næ: skovspurv, solsort, blåmejse, musvit, bogfinke, dompap, spætmejse, stor flagspætte, rødkælk og turteldue.

I yderkanten af haven ud til en mark fodrer jeg kun med solsikkefrø, mejseboldene og vildtfuglefoder, og der kommer der også krage, husskade og en del af de andre fugle også. Det er sjovt at se de store fugle, der kun kommer få af. Gærdesmutten fouragerer også i haven, men spiser kun insekter hos mig.

Vores (meget søde) naboer har en meget stor og højtspringende dræberkat, der år efter år har slået vores solsorteunger, og nogle gange også begge forældrene, ihjel. Den dræbte også en gang en stor flagspætte i vores foderhus, fordi den kan springe så utrolig højt. Vi forhøjede derefter foderhuset og gjorde huset mindre. Det hjalp. I forsommeren fik vi desuden en hund, som ikke jager katte, men som ikke desto mindre lader til at have en afskrækkende virkning på katten:-)
Jeg håber sådan, at vi igen får solsorteunger i haven til sommer.
Mht. buske kan jeg anbefale sargentæble, paradisæble og taks, som solsortene spiser. Vi har også et vildtkirsebærtræ, og det tror jeg, er det bær de bedst kan lide.

Venlig hilsen
Marie Louise

11 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 18. februar 2021 kl. 20.13

Marie Louise:
Nu er det nok ikke turtelduer, du har (de lever indtil videre stadig længere sydpå), men tyrkerduer. De er nydeligt lysebrune med en smule sorthvidt på begge sider af halsen. Jeg havde dem selv i nogen år i haven og ved foderbrættet. Og havde en meget dramatisk oplevelse med dem...

De er også indvandrere, min gamle far, der var ivrig amatørornitolog, så dem for 50 år siden, hvor de var sjældne! Siden er de blevet meget mere almindelige. Det kan være turtelduen også bliver det.

Jeg har pt også ringduer (skovduer) ved foderpladsen, men de lever her i forvejen og yngler.

Mvh
Tine

12 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. februar 2021 kl. 23.02

Jeg husker mest Tyrkerduen fra min barndom, hvor jeg blev vækket af deres morgensalme, som kun har et omkvæd:
"Du gode gud..Du gode gud..Du gode gud.."
De har længe været i tilbagegang:
www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1650

Krager er jeg ikke meget for.
Jeg plejer at jage dem væk, når jeg ser dem.
Men jeg mener normalt ikke, at det er ok, hvis man kun kan få øje på et dyrs dårlige sider, så nu har jeg gennemgået krageterapi lektion nr. 1:
Crow: The Legend | Animated Movie [HD] | John Legend, Oprah, Liza Koshy
www.youtube.com/watch?v=AO4PrtAKu2E

Sergentæbler og Paradisæbler, holder de væsentligt længere om vinteren end almindelige æbler.?

Jeg har fundet dette, som tyder på, at det også må være en rigtig god idé at plante bøgetræer:

dofbasen.dk/ART/art.php?art=14640
Citat:
---------
Uden for ynglesæsonen er bog det almindeligste fødeemne for musvitter
---------

www.skoven-i-skolen.dk/content/bl%C3%A5mejse-parus-caeruleus
Citat:
---------
Om vinteren lever blåmejsen af både insekter og frø - som f.eks. bog fra bøgetræet.
---------

13 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 19. februar 2021 kl. 23.16

Egentlige buske og træer til vinterfodring er ikke aktuelt. Om vinteren vil de ikke række langt. Vores 11 paradisæbletræer rækker noget ind i vinteren ( Malus braenkjaer ).
Vinterfodring er ikke reelt et problem. Der dør "naturligt" titusindvis af fugle hver vinter. Fuglene i haven er ikke fastboende og standser fodringen søger de andre steder hen.
Vi har et sted mellem 25 og 30 forskellige arter der kommer i haven.
De fodres fra oktober til april med hamp, solsikke og hirse.
Herforuden paradisæbler, alm. æbler, kvæder, kogler, staudernes endnu ikke afkastede frø og foder fra andet der vokser i haven og som ikke er blevet plukket/fjernet.
Vi har relativt mange og store træer og så snart solen skinner her i februar pisker de rundt i træerne efter insekter der titter frem.
Der er ingen fuglekasser i vores have. Det lader vi andre om. Men fuglene er utvivlsomt med til at holde mængden af insekter om sommeren i ave ( desværre kender de ikke forskel på nytte insekter og "skadelige" ).
Skal du gøre noget godt for fuglene om vinteren, så dyrk melorme i en spand og giv dem.
Men at forestille sig, at man kan have planter om vinteren at fodre fugle med, er urealistisk.
Så snart det er "opdaget" kommer der et veritabelt raid af hele områdets fugle. At der stadig, her i februar kan findes enkelte paradisæbler m.m. på træer skyldes i høj grad fuglene fodres med foder de har brug for.
Når jeg ligger en portion melorme ud til dem, en mængde som svare til en plastikkrus, er de spist indenfor ½ time!
Jeg vil tro, at selvom jeg havde en trillebør fuld med larver og orme ville de være ædt i løbet af dagen.
Det vil lynhurtigt "rygtes" i fuglekredse eller også kommer der blot konstant fouragerende fugle forbi i jagt efter føde.
For fuglenes overlevelse betyder mulighed for sidde tørt og i læ sikkert mere end om der er bær på træer og buske.

14 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 19. februar 2021 kl. 23.53

Jeg har en rigtig god beskrivelse af, hvordan at man opformere melorme. Det er vistnok ikke alt de kan fodres med. De fleste har prøvet med havregryn og lidt æble selvom det er gået meget godt...

Jeg selv køber tørrede melorme, 4x 500 gram af ca 280 kr.incl porto fra en tysk forhandler. Jeg tror ikke at jeg kan lave dem selv til de penge.

Melormene bruger jeg til mine høns, der er meget glad for dem, men det sker at havens fugle også får nogle af dem.
Jeg har til ca 9 måneder i de 2 kg tørrede orme fordelt på 4 dværghøns, så det er ikke ret mange de får ad gangen.

15 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 20. februar 2021 kl. 0.02

Gode melorm er godt foder

Mange kender melorme som foder til frugt- og insekt-ædende fugle, men
de er også et godt tilskudsfoder til næsten alle de typer af fugle som vi
beskæftiger os med. Også papegøjer og parakitter æder insekter i større
eller mindre mængder i naturen, så derfor bør det heller ikke mangle i
volieren.

Du kan ikke nøjes med at købe

Man kan anvende mange slags insektfoder, men melorme er nok en af de
slags insekter der er nemmest at opdrætte og anvende. Det er dog ikke
tilstrækkeligt blot at købe nogle melorme og lidt hvedeklid for at fodre sine
fugle.
Den gode fodermelorm har haft et godt og næringsrigt melormeliv, før den
kom i maven på en sulten fugl.
Jeg kan anbefale følgende metode til at opdrætte melorm.
Fire gange så mange
Under normale danske forhold vil melormen (eller mere korrekt
melskrubben, som billen hedder) have et generationsskifte om året, men
ved at optimere levevilkårene kan vi firdoble produktiviteten. Det kræver
tre ting: varme, fugtighed og god fodring.

Køleskabet

Det optimale klima for opdræt af melorm er en temperatur på ca. 27oC og en relativ luftfugtighed på ca. 70%.
Dette klima laves forholdsvis nemt i et kasseret køleskab. Nederst i skabet anbringes en 40W Elstein varmepære samt en lille blæser til
at fordele varmen i hele skabet. Temperaturen styres af en termostat der tilsluttes varmepæren.
Fugtigheden måles med et almindeligt hygrometer der ophænges i skabet. Til at holde den rette fugtighed i skabet placeres et antal
skåle med vand i køleskabslågen. Afhængig af de ydre forhold skal antallet af vandskåle reguleres after årstid og vejr. Til opbevaring af
de enkelte kulturer anvendes plasticspande eller andre åbne beholdere med glatte sider så biller og larver ikke kan kravle ud.
Nu skal ormene i
Nu er der klar til at starte den første kultur. Den valgte beholder fyldes 1/3 med hvedeklid, som ormene kan opholde sig i. Den første
portion orme købes ved dyrehandleren eller hvor du kan købe dem i dit område.

Godt foder til gode orm

Melorm der kun lever i og æder hvedeklid har en meget ringe foderværdi. Derfor er det nu at ormene skal gøres til et godt foderemne.
Det gøres ved at fodre ormene med et sundt og nærende foder som laves af følgende ingredienser:
• 250 g hvedemel
• 250 g havregryn
• 100 g soyamel
• 70 g majsmel
• 30 g tørgær
• 1 spsk vitamin- og mineralpulver
Foderet skal være tørt og gives tørt med 1- 2 spsk dagligt. Foderet lægges i en bunke på midten af kulturen. Ved at se om der bliver
ædt op eller ej kan man regulere mængden i forhold til størrelse og mængde af melorm i kulturen. Samtidig med tørfoderet skal der
fodres med revet gulerod og småtskåret æble. Melorm der er fodret med dette foder her en væsentlig højere foderværdi en melorme
der blot holdes i klid. Samtidig udvikler de sig hurtigere så man kan holde sig selv forsynet med foder.

Flere kulturer

Lige så snart man ser at nogle at ormene har forpuppet sig, tager man pupperne fra til en ny kultur. Der går ikke lang tid fra at
pupperne har udviklet sig til biller til man kan se de meget små nye melorme i den nye kultur. Så skal der bare fodres til de er store
nok. Det er hensigtsmæssigt at have 4 – 6 kulturer i gang på hvert sit udviklingsstade. Størrelsen af kulturerne afhænger af hvor mange
melorm man skal bruge om dagen.
Artiklen er skrevet af Steen Samuelsen
E.Overgaard skrev 30 Aug 2005 23:37:
Er man ikke lige til det at formere melorm, men hellere vil købe efter behov, så skal de opbevares køligt. Køligt er ikke nødvendigvis i
køleskabet... det er jo ikke alle der vil have melorm der... kælderkoldt er udemærket
Når melorm går køligt, udvikler de sig ikke så hurtigt, som ved en temperatur over 25 grader. Melorm kan udemærket fodres selvom de
går køligt, og derved blive "proppet" med alt mulig godt.. Se evt. den opskrift Steen har i artiklen..
I den tid hvor jeg havde hund, brugte jeg indimellem at fodre mine melorm med hundefoder. Heri var der mange gode sager, som en
hund nu engang gerne vil have, og det ville melormene også. Gulerod er også godt, snit dem på langs, og læg dem ned i melormene, og
der går ikke ret lang tid, førend de er i fuld gang med at spise..
Melorm bør opbevares i en kasse elle bøtte med glatte sider, da de eller kravler ud... Og de skal op

16 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James. F., 20. februar 2021 kl. 7.32

# Tine.
Nu ligger du muligvis inde med en viden, som jeg ikke har ud fra Marie Louises indlæg, - men jeg må da gå ud fra, at ML HAR en Turteldue i haven, når hun fortæller om den. Turtelduerne yngler jo faktisk i Sønderjylland og enkelte steder i Østjylland.

- Men skulle ML, så alligevel tage fejl, at hun har Tyrkerduer i haven, - så ér de måske 'turtelduer' for tiden, - mine har i al fald bygget rede i over en uge. :)

17 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. februar 2021 kl. 11.16

@Søren
Jeg vidste ikke at det var så besværligt med melorme ;)
Selv har jeg en af de "blå tønder" hvor jeg kommer al gammelt hvidt- og rugbrød i.
Oprindeligt anskaffede jeg dem for have kontrol med brødets formuldning inden det kom på komposten.
Men da der ganske naturligt kom melorme - og efterhånden masser - blev strategien omlagt og det er idag fuglefoder udklækning.
Hvordan pokker de er kommet ved jeg ikke. Måske har jeg engang i tidernes morgen kommet et ufærdigt bagt brød på ( jeg anvender kun øko-mel der som bekendt er fuld af liv der vælter frem når det opbevares forkert ).
Så der står den bare sommer og vinter og producere melorme.

Men jeg skal gennemlæse dit indlæg nøje når jeg får tid.
Idag vil jeg nødig undvære disse lækkerbiskner til fuglene. Så skulle produktionen stoppe må jeg vende tilbage til en af dine metoder :)

18 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 20. februar 2021 kl. 15.17

Jeg mener at have læst at melorme også kommer i gammel mel, deraf navnet, men jeg har også fundet den levende i fuglereder så jeg tror at den er meget almindeligt forekommende i naturen. Her spiser den kadaver, hvis sådan forekommer...

Jeg tror at der er mange foder muligheder til melorme. Jeg kendte en som avlede dem til terrarie folk og derfor lavede mange af den. Han brugte svinepiller og høj varme. Desuden lavede han græshopper, fluer, fårekyllinger, kakerlakker og voks møl og meget andet og der findes ikke ret meget litteratur omkring disse emner, da det er noget den enkelte avler holder for sig selv.

19 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. februar 2021 kl. 18.44

Jeg tror måske alligevel, at ornitologerne grundlæggende er bedre end havefolk til at nævne naturlige vinterfødekilder til fugle. ;-)

Jeg har fundet noget mere her:

dofbasen.dk/ART/art.php?art=17100
-----------
Om vinteren ses dompappen i småflokke i hele landet, ikke mindst i haverne, hvor den gerne kaster sig over løvtræernes knopper.
Dompappens føde består af bær, frø og knopper. I yngletiden tages også insekter.
-----------

dofbasen.dk/ART/art.php?art=16490
-----------
Grønirisk
Artens føde består især af frø, knopper og bær, og så er den en meget almindelig gæst på de danske foderbrætter, hvor den foretrækker solsikkekerner. Ungerne fodres i starten med insekter.
-----------

dofbasen.dk/ART/art.php?art=14400
-----------
Sumpmejsen lever af insekter og edderkopper om sommeren og frø på de øvrige årstider. I modsætning til de andre mejser fra løvskoven hamstrer sumpmejsen i stor stil, især bog og agern. De gemmes i hulrum i træernes bark. Sumpmejsen har en veludviklet hukommelse, og den finder således de fleste af maddepoterne igen.
-----------

dofbasen.dk/ART/art.php?art=14790
-----------
Spætmejse
Føden består hovedsagelig af bog, agern og hasselnødder, som hamstres gennem efteråret. Størrelsen af forrådskammeret bestemmer i høj grad spætmejsens overlevelseschance gennem vinteren, og bestandsnedgang hænger nøje sammen med år med lav frøproduktion.
-----------

Det giver mig den tanke, at når jeg for første gang så Spætmejser sidste år, så kan det måske delvist være fordi mit egetræ nu er blevet stort nok til at tiltrækker dem. Og når de forsvandt igen før vinteren, så skyldes det måske delvist, at træet ikke er blevet helt stort nok endnu.

Men det rejser også nogle flere spørgsmål:

Hvilke robuste sorter af hasselbuske bør man vælge til fugle.?

Hvilke sorter af bøg er bedst til fugle.?

Hvilke løvtræer bør man vælge for at få knopper så stor en del af vinteren som muligt.?

20 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. februar 2021 kl. 19.13

@Jakob B.
Der er ikke noget nyt i dit link.
Og var knopper en foretrukken fødekilde, ville vores træer aldrig kunne springe ud, med det antal fugle der dagligt er i haven.
Fuglene ville i løbet af vinteren have ædt dem alle.

21 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 20. februar 2021 kl. 20.28

Jacob

Det er meget skæg at du nævner at nogle fugle spiser knopperne på træerne, men i følge Willy Mougaards svar www.havenyt.dk/spoergsmaal/skadedyr/17242.html så er der ikke noget om snakken. Jeg ville også sige som Willy at hvis det var tilfældet ville mange af vores træer og buske være skamferet.

22 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 20. februar 2021 kl. 20.49

PS.
Derimod er det mere almindeligt at visse fugle spiser blomster og blomsterknopper på bestemte buske, bl. a forsythia. Man mener at det skyldes mangel på insekter eller at blomsterknopper skulle være særlige næringsfyldt, men det er ikke almindelig adfærd.

23 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. februar 2021 kl. 12.39

@Søren - svar 21

Det er nok meget sandsynligt, at fugle glemmer deres naturlige vinterfødekilder, hvis de fodres kunstigt.
Det er faktisk en af mine pointer, at man med kunstig fodring til skade for økosystemet sandsynligt fremavler fugle, som er dårligere til selv at finde føden.

Tak for linket. Via det tror jeg måske, at jeg fik sporet mig ind på et par svar på mine spørgsmål:

www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/fugle/147.html
Hassel (Corylus avellana)
Bøg (Fagus sylvatica)
Lind (Tilia cordata)

24 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 21. februar 2021 kl. 13.04

Jeg har set en fugl som meget målrettet og lynhurtigt hakkede løs i blomsterknopperne på min solstik. Det var dog ikke om vinteren, men i det tidlige forår hvor de lige var begyndt at åbne sig.

25 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 21. februar 2021 kl. 13.19

Jakob.

Jeg kunne godt forestille mig at den klogeste måde er at plante og så for fuglene frem for at fodre dem med korn og frø. Dels så undgår man rotter, da rotter efterhånden har specialiseret sig i at finde mad iblandt mennesker og ikke i naturen, hvor faren for rovdyr er størrest og dels vil fuglene trænes i at finde naturlig føde. At jeg så godt kan så hvorfor at man vil hjælpe fuglene på vej og sidde og nyde synet af dem er en anden sag, men måske gøre man dem og sig selv en stor bjørnetjeneste.

26 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 21. februar 2021 kl. 15.45

Hørte engang i en radioudsendelse et argument for ikke at fodre. Nemlig at vi giver standfuglene et forspring ift at finde redesteder. Når trækfuglene så kommer er alt optaget.

Vi fodrer året rundt - jo så mest for vores egen skyld. Synes der er en tendens til flere skovspurve og færre mejser. I det hele taget ikke så stor variation som tidligere. En del år siden her har været kvækerfinker og grønirisk. Normale at se førhen.

Mht gærdesmutten. Hørte i radioen at den udelukkende lever af insekter. I kolde vintre dør mange men nogle overlever og så kommer de stærkt igen.

27 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 21. februar 2021 kl. 21.27

Hvad er kunstig fodring?
Jeg fodre fugle fordi jeg kan og fugle spiser mit foder fordi fuglene ikke er døde.
Som Claus K. Madsen skriver, er solsikker et godt bud på fodring af, ihvertfald, mejserne. Her i haven har musvitter overfaldet solsikker om vinteren og fuldstændig tømt dem for frø.
Det havde jeg rent glemt. Men planter jeg solsikker til fuglene er det jo også "kunstigt" ligesom ikke hjemmehørende træer er det.
Engang var hele det areal der idag kaldes Danmark dækket af ener. Til andre tider har arealet været dækket af skov og til andre tider is eller vand.
Når vi idag dækker store dele af arealet med bygninger og veje er det meste en "kunstig" biotop.
Skal vi fjerne denne så bl.a. solsortene ikke profitere af denne "kunstige" biotop og breder sig "unaturlig"?

28 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 21. februar 2021 kl. 21.31

Solsikker er fine, men jeg skrev nu om bærbusken solstik ;-)

29 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 22. februar 2021 kl. 18.44

@Claus ... det gik lidt hurtigt og kender ikke den bærbusk.
Men skal da se hvad det er for noget :)

30 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 22. februar 2021 kl. 18.53

@Claus.
Interessant. Men nu har vi stikkelsbær, solbær og ribs så det er smagen, der er interessant.
Er der en fremtrædende smag af enten stikkelsbær eller solbær?
Eller har den helt sin egen smag og bevares den ved syltning?
Er den hårdfør overfor skimmel- og insekter?

31 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. februar 2021 kl. 19.26

Den smager mest af solbær, men lidt mildere. Mange vil nok opfatte den som sødere. Bærrene er større end solbær men sidder ikke så tæt på busken som hos forældrene. Busken vokser meget kraftigt og angribes ikke af stikkelsbærdræber eller stikkelbærbladhvepse. Det største problem med den er nok at udbyttet ikke helt står mål med buskens størrelse. Jeg har skrevet lidt mere her: madoghaveliv.dk/solstik-eller-jostabaer/

32 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 22. februar 2021 kl. 20.58

@Claus.
Tak. Men jeg venter tror jeg. Alle de frugtbuske tager masser af plads ( også i skabet på glas :).
Dejlig blog I har.

33 af 33 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. februar 2021 kl. 21.53

Hvis pladsen er ved at slippe op ville jeg sætte en worcesterbær før jeg satte en solstik. Selvom førstnævnte er tornet som bare... og angribes af stikkelbærbladhvepse.

Nyt svar til emnet »Fodring af vilde fugle«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Fodring af vilde fugle

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider