Så blæste det, og så forsvandt fuglene

Den der fredag, hvor det stormede fra syd. Jeg har en selvsået hvidtjørn, der desværrre er nået op i højde med mit soveværelses vindue. Men så kunne jeg se blåmejser så tæt på, ½ meter, som, jeg aldrig har set dem!

Der var nogle andre fugle, der så kom flyvende mod vinduet- og ud tl siden. Jeg ved ikke, hvilke de var, men jeg tror, de havde en rede, og at de piftede forbi for at fodre ungerne.

Så styormede det og hviodtjønen tæskede mod vinduet og gavlen, som i bang!

Siden har jeg ikke set fugle, det er nok naturens uorden- Moder Natur er en dum kælling. Nu er det jo ikke engang mine katte (jeg har ingen nu), der har ædt de små. Bare naturen, der har banket reden ned.
Men jeg blev ked af det.

Mvh
Tine

Du må også godt blive vred, fordi mennesker bidrager med klimaforandringer, der fører til mere ekstremt vejr.

Men ja, naturens virkemåde er på flere måder desværre særdeles grusom. Helt ubegribeligt for mig, at nogen kan tale om "Intelligent Design" og samtidigt tro på en god og almægtig skaber.
Hvad lukkede øjne og en duft af blomster dog kan gøre..
De er nok bare blæst over til naboen, hvor de har det godt. ;-)

Men mange af naturens resultater bliver storslåede under vejs netop på grund af det grusomme element (Darwins love).
Det er en ringe trøst, hvis man ser en rede blæse ned og et kuld skønne unger, der aldrig fik en chance. Men netop fordi kun de fugle, der bygger deres reder solidt, overlever, sikres det, at fuglene bliver dygtigere til at bygge reder.

Er solsorten også forsvundet.?