Skrevet af: Jytte Franck, 31. marts 2026 kl. 19.35
Jeg har en murerbalje fyldt med vand - en enkelt vandplante (kan ikke huske hvilken) og sten til at kravle op ad.
Den står et sted i haven, hvor der er store poppeltræer over, så bladene falder ned i baljen om efteråret. Jeg renser op ind imellem med en helt almindeligt børne-fiskenet.
Her tidligere på foråret opdagede jeg en død frø, der lå på jorden ved siden af.
Det var naturligvis ikke meningen.
Er det monstro, fordi vandet er for ulækkert/urent eller lignende?
Eller er det bare noget, der sker?
Kan jeg gøre noget for at forhindre det?
Jeg tænkte på at lægge lidt hønsetråd over i det sene efterår, men var bange for at frøerne/tudserne så ikke kunne komme op, hvis de skulle det.
Er der nogen, der har et godt råd?
Hilsen Jytte
Skrevet af: Alice Greifenstein, 31. marts 2026 kl. 21.50
Hej Jytte
Frøer og tudser kan drukne, så du skal have et bræt el. a. de kan kravle op på og og komme ud af tønden.
Venlig hilsen
Alice
Skrevet af: Jytte Franck, 1. april 2026 kl. 6.58
Hej Alice.
Jeg har lavet sådan en "trappe" af sten, så jeg tænker ikke, at det umiddelbart kan være det.
Hilsen Jytte
Skrevet af: Lene Skelmose, 11. april 2026 kl. 19.12
Vi har også en stor balje med en åkande i og besøg af frøer - med en tyk pind ned i baljen og et bræt som frøerne kan klatre op i baljen og ned af igen. Det virker ikke til at være et problem for frøerne så måske din frø er død af andet. Der er noget hyggeligt ved at have dem. Vores balje står tæt på hvor vi sidder og frøerne er aldeles ligeglade med os. De sætter sig på et åkandeblad og studerer os.

Skrevet af: Jytte Franck, 11. april 2026 kl. 21.46
Ja, det er jo også en mulighed.
Men hvad skal jeg egentlig gøre med vandet? Skal jeg forsøge at rense det ved at gennemskylle det om foråret, eller skal jeg bare lade det være? Det er temmelig grumset nu.
Jeg tænker bare, at hvis jeg sætter vandslangen på, skyller jeg jo nærmest evt. frøer væk.
Skrevet af: Lene Skelmose, 12. april 2026 kl. 7.41
Her har vi dafnier i vandet. De kan godt holde vandet rent - men her kommer der dog ikke mange blade i fra omgivelserne. Har også noget flimmerskyggende stående ( tørstetræ i spand så skyggen kan tilpasses). Ved ikke rigtig om frøerne spiser dafnierne - har det på fornemmelsen for sidste år endte der med at være ret få. Kan dog se at de nu er aktive igen, så må håbe de når at opformere sig inden der kommer en frø forbi. De er utrolig overlevelsesdygtige. Havde engang en vandbalje i jern der revnede en vinter og alt vandet løb ud. Da det blev varmere samlede baljen sig igen og jeg fyldte nyt vand på og inden længe var der dafnier igen. De havde overlevet på siderne at baljen. Dafnier kan købes på nettet.
Skrevet af: Jytte Franck, 12. april 2026 kl. 9.57
Dem har jeg aldrig hørt om. Det skal da vist prøves.
Jeg har en vandplante i baljen, som også skulle hjælpe med at rense vandet, men den dør jo lidt hen over vinteren. Og ser ret død ud nu.
Jeg tror, jeg prøver med ny vandplante og dafnier og ser, hvad der sker.
Hilsen Jytte
Skrevet af: Lene Skelmose, 13. april 2026 kl. 8.44
Jytte.
Nogle vandplanter går i dvale vinteren over. Svinder ind. Nogle til en lille knold. Måske din kommer igen. Vi har en åkande i baljen. Den er helt væk om vinteren og skyder så igen nu. Der er vel ikke andet at gøre end at forsøge sig frem til man finder noget der dur under de forhold man nu har.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Frøer/tudser i murerbalje