Forum

Hund og grim græsplæne…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marianne, 23. august 2005 kl. 16.45

Hej...

jeg har lige fået en tæve...hun er sød og rimelig lydig...mit problem er min græsplæne...der hvor hun tisser er græsset helt sveden af og den er efterhånden meget grim...nu vil jeg høre om der er nogen gode råd at hente så den kan blive bare lidt pænere igen...jeg har prøvet at rive jorden op og så nyt græs...det virker ikke...hjælp hvad gør jeg...

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Hansen, 21. april 2006 kl. 21.20

Hejsa, det er længe siden dit indlæg er skrevet, men jeg vil da gerne lige hive det frem.

Hundens urin påvirkes af foderet den spiser. Fodrer man med et foder der optages rigtig godt af hunden er det ufatteligt lidt affaldsstoffer der kommer ud. Og dermed en "mildere" urin.

Vores 4 hunde måtte skifte foder da det de fik udgik af handlen. Det vi i første gang forsøgte med fik græsset til at ligne et grøn/gulplettet skakbræt. Så skiftede vi til det nuværende og det kan ikke ses at tøserne tisser på græsset.

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter, 1. maj 2006 kl. 17.12

Du kunne vel ikke fortælle hvilket foder du anvender og hvilken race?

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Hansen, 1. maj 2006 kl. 21.53

Hej P. Steenberg.

Spørger du Marianne eller mig?

Hilsen Susanne.

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter, 1. maj 2006 kl. 22.47

Hej Susanne!

Jeg spurgte dig, da du jo havde et forslag.

Jeg har nemlig en sød goldentæve, som næsten har omdannet vores nye rullegræsplæne til et patchwork af gult og grønt, og det er jeg faktisk meget ked af. Vi har i årevis brugt eukanuba, og det er vi og hunden rigtig godt tilfredse med...lige bortset fra at den nye rullegræsplæne nu er ved at ligne den gamle hullede ukrudtsmark!

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Hansen, 2. maj 2006 kl. 9.00

Hej igen Peter.

Eukanuba er et rigtigt fornuftigt foder. Og der udskilles ikke så store mængder affaldstoffer, da de fleste hunde optager det meste af foderet.

Hvor gammel er græsplænen? Så længe den ikke er fuldt etableret, altså vokset "fast" i jorden, så er den meget sårbar.

Er den fra sidste år og har i lige slået den for første gang i år kan de lyse pletter stamme fra de områder hvor græsset vokser kraftigst og der derfor ikke er kommet lys til det nederste. Det retter sig hurtigt.

Det foder vi bruger køber vi i Tyskland. Men prøv at skifte til et andet mærke. Mange hunde trives på mange forskellige mærker. Der er ikke et der er rigtigt. Det kan være jeres hund ikke fordøjer lam så godt (jeg mener lam er hovedingrediens i Eukanuba). Jeg vil foreslå et kyllingebaseret foder. Royal Canin og Hills er to gode mærker baseret på kylling. De har ligeledes til forskellige størrelser og aldre.

Vi gav på et tidspunkt lammebaseret foder og det gik helt galt for vores græsplæne. Den gik ud de steder der blev tisset. Og det var endda et "nature" foder!

Og grunden til at vi ikke bruger Royal Canin eller Hills er mængden af hunde vi har. I Tyskland kan vi købe et tilsvarende foder (foderanalyse) til en billigere pris.

Problemet kan også være fodringsmønstret. Hvordan fodrer i hunden? Hvor mange gange dagligt, får hunden meget "guf" ved siden af osv.? En hunds tarmsystem er bygget op så den kan undvære mad nogle dage. Mavesækken trækker sig helt sammen efter maden er udnyttet. Derfor kan en hund heller ikke føle sult. Det er kun dyr med en "åben" mavesæk.

Nu er det en golden i har. Mange retrievere har lidt svært med at lade maden være. Men det er bedst at fodre lidt ad gangen, så er der større chance for at udnytte foderet optimalt. Vi har to labrador og to dansk/svensk. Vi hælder foder op om morgenen og så spiser de løbende. Det sidste er først spist om aftenen. Det fungerer her. De spiser ikke det de iflg. analysen har brug for, men de holder en fin form + ingen bliver for tykke. En gang om ugen er får de først lidt mad om aftenen eller slet ikke hvis det er en dag uden træning. Husk hunden kan ikke føle sult. Til gengæld er det sundt at stimulere hundens fordøjelsessystem ved at give det en pause. Meeeeen, det er ikke alle hunde der kan administrere frit foder. Og ikke alle mennesker der ikke forstår at en hund ikke mærker sult.

Jeg håber du kan bruge noget af det. Husk at hvis i skifter foder, så gør det over 14 dage. Bland mere og mere af det nye foder i. Så undgår i forhåbenligt en omgang dårlig mave.

Hilsen Susanne.

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter, 2. maj 2006 kl. 9.12

Kære Susanne!

Tusind tak for dit svar! Der er rigtig mange gode ting at tænke over!

De bedste hilsner
Peter

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Berit, 19. juni 2006 kl. 21.07

Hej Peter,

Jeg vil godt lige høre om du er kommet frem til et bedre resultat med din græsplæne.

Jeg har selv en hvid schæfer og en græsplæne med nylagt rullegræs, der nu er begyndt med gule pletter.

Jeg fodre min med Eukanuba (lam&ris), men efter at have læst dette overveje jeg at skifte, trods den gode kvalitet i fodret.

Hilsen
Berit

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne, 13. januar 2007 kl. 19.02

Jeg har igennem de sidste 3 år fodret min hund med Eukanuba (lam og ris). Vi har en gammel græsplæne og har på intet tidspunkt haft problemer med afsvedne eller gule pletter. Det er da kun lige i de aller varmeste sommer uger. Resten af året er det flot grønt overalt.

Skal måske lige tilføje at det er til trods for at vores hund (en Dalmatiner) ikke kan administrer frit foder men æder det der bliver stillet frem i eet hug.

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 14. januar 2007 kl. 17.13

Efter min mening burde alle hunde skydes-de hører ikke til i den Danske økologiske biosfære. Ulve OK, men ikke hyæner og deres afkom.

De bider uskyldige børn og deres ophav og er skyld i mange udgifter til det offentlige sundhedssystem.

De skider alle vegne -har orm og parasitter som smitter mennesker og så giver de anledning til allergi.

Små børn bliver vansirede af skambidning fra aggressive hjemmehunde som " vor fader " tror han kan kontrollere.

Efter min mening burde der være en skat på at holde hund f.eks. 3000 kr. årligt.

Jeg håber at alle økologer er enige-hvis ikke hvordan forklarer de ellers deres negative indstilling til indslæbning af fremmede arter m.m.-når man nu kan forhindre det!

Lilium

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grethe, 16. januar 2007 kl. 12.38

Det var en rigtig hundehader ved du hvor mange børn der vokser op med hunde og har det godt med det det er også sundt for de fleste børn at vokse op med dyr hvis de ikke har allegi

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 21. januar 2007 kl. 18.01

Nej-men jeg har set mange resultater på det modsatte-så du kan jo spørge dem!

Skalperede børn med afrevne ører- ødelagte øjne- itubidte fingre (inklusiv knogler) er hvad jeg som behandler har af erfaring med hunde.

Så jeg ville aldrig erhverve mig et sådant monster.

Det er da at sammenligne med en tromlerevolver med et skud i kammeret man sætter for tindingen.

Lilium

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B, 21. januar 2007 kl. 22.30

Lilium – du har fandme humor har du! Synes dette forum udvikler sig galgenhumoristisk! Jeg synes alle biler og andet motordrevent materiel skal skrottes, helst bombes med atombomber, for hver eneste dag kommer adskillige til skade, folk dør i trafikken, fy føj, lad os stoppe den slags, vi må tilbage til urtiden, helst så langt tilbage at vi når før hunden blev tæmmet, før husdyr blev udnyttet, før vi blev civiliserede – se DA var det tider, rent og fint og uden væmmelige hunde

Jeg har også humor Lilium, for så snævertsynet er det ganske simpelt umuligt at være (i guder hvor jeg ønsker mig nogen der gad rydde op i alt det pjat der bliver skrevet her, så man kunne koncentrere sig om det vigtigste)

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjummer, 17. april 2008 kl. 14.20

Jeg elsker Hunde men jeg hader mange hunde-ejere Det er dem der opdrager deres hunde forkert

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Holt, 29. maj 2008 kl. 20.37

Har en løsning på problemet ang tis på grasplænen.

har lavet en sandkasse til min hund.

og der skal alt den slags ske, og ikke på grasset hvor der kommer bare føder
så er det også nemt at flerne igen.

håber at i kan bruge igen

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten, 8. oktober 2008 kl. 20.04

Lilium du er ikke for klog

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Irene B, 11. oktober 2008 kl. 22.04

For at vende tilbage til grimme pletter i græsplænen, kan jeg måske hjælpe. Vi har en lille kennel med 7 hunde, og vi får så mange roser for vores store (flotte) plæne, der også fungerer som hundenes friareal, hvor de besørger både bimmelim og bummelum. Hos os trives plænen med det ekstra gødning urinen giver, og den er altid flot grøn og har ingen afsvedne pletter. Hvis det er foderet der kan ligge til grund for evt. problemer, vil jeg da gerne oplyse, at vi fodrer med et helt "rent" foder uden nogen former for kunstige tilsætningsstoffer, måske kan det være løsningen. Foderet hedder Diafarm, og forhandler kan findes på hjemmesiden: www.engelykke.dk. God fornøjelse, håber at det kan hjælpe alle I med problemet.

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 12. oktober 2008 kl. 12.27

Hej Irene og andre.

Efter at have været en tur rundt på nogle amerikanske hjemmesider for at finde oplysninger til ukrudt bekæmpelse metoder fandt jeg en middel som kan afhjælpe"utætte hunde"s ulykker, nemlig sukker...Det lyder som en løgn, men det bør afprøves. Amerikanerne har lavet en forsøg med det og om det kan overføres til danske forhold ved jeg ikke men ser ingen hindrig til at prøve det.

Men forklaringen er at hvis man tilsætter sukker svarende til et halv kilo pr. kvm så skulle der ske noget interessant. (En hundeplet er vel ikke mere end 50- 200 grams forbrug) at så skulle mikroorganismerne arbejde i døgndrift og omsætningen af det døde græs ske hurtigere.

Når mikroorganismerne arbejder forbruger de både sukker som energi-kilde og kvælstof fra urinen og på den måde sker omsætningen meget hurtigere.

Forskerne tog dette husråd op og undersøgte det nærmere. I en skov havde man problemer med at kvælstof holdigt ukrudt tog magten fra de træer man havde plantet og man begyndte så at drysse sukker ud på jorden svarende til 500 gram pr m2, pr 3 måned og fulgte så området i en periode over 4 år. Virkningen fra sukkeret viste sig at holde, træerne begyndte at vokse og det seje ukrudt blev mindre og mindre med tiden

Om man ville anbefale metoden fremover ved man ikke, for metoden er dyr og hvis man skal sulte en jordbund, så kan man ligeså godt tilsætte barkflis, der kvittere med lidt humus til gengæld.

Men til græsplæner, der skal skydes igang og hvor man ikke kan bruge barkflis anbefaler man metoden. Evt sammen med et majsprotein, som er et kvælstofholdigt produkt. De to produkter skulle vise sig at være rigtigt effektiv. Majs protein kan erstattes af kalksalpeter eller hønsegødning.

Mange hjemmesider påstår at sukker alene skulle kunne slå planter ihjel, hvilket man mener at når det kan lave huller i tænderne, at så må det også sætte gang i mikroorganismerne og "spise planten". Jeg vil mene at det nok skyldes sukkeret osmotiske virkning, men da jeg arbejdede som gartner oplevede jeg jeg tit avnbøg hække smurt ind i honningdug (fruktose fra bl.a. lus) uden at disse hække gik til. Så hel rigtig er det ikke.

Men hvis man har et kilo sukker fra sommerhuset, som musene har været oppe og tisset i, så kan det benyttes til at sætte gang i komposten

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lykke Nielsen, 14. januar 2009 kl. 18.29

Lillium du er et uvident fjols, hunden stammer fra ulven og IKKE hyænen... måske du hader hunde, men jeg hader sure fjolser hvis eneste mission i livet er at forpeste andre positive og glade mennesker s tilværelse...

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 27. januar 2009 kl. 11.31

Hi hi netop!

Hyæner holder til i Afrika. Hvis man tænker faunaforurening, er der vist ikke et mere forurenende dyr end mennesket;-)

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. januar 2009 kl. 18.32

Kære b

Jeg vil give dig ret i at næsten alle biler burde skrottes, bare ikke min egen. Det vil også give færre køer...

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Yvonn Malmros, 22. april 2009 kl. 21.37

Hej. har med interesse lige læst alle indlæg. Vi har 3 d/v gårdhunde. Vores græsplæne (det der er tilbage) ligner et bakkelandskab, så der skal rullegræs på. Men vi har ikke nogle svedne pletter af urin og lign. Vi fodre med Diafarm produkter, som er det bedste fodder vi nogensinde har brugt. Vi har haft hunde, både små og store racer i 20 år. dette fodder kan jeg STÆRKT anbefale. www. engelykke.dk
Vi har også lavet en stor sandkasse/hul hvor de også graver flittigt og der er begrensede efterladenskaber. vh

Nyt svar til emnet »Hund og grim græsplæne…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hund og grim græsplæne…

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider