Forum

Jeg MÅ fortælle om den dag jeg blev lykkelig!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 30. april 2007 kl. 15.17

Til alle der gider lytte

Jeg MÅ fortælle om den dag jeg blev lykkelig. Himlen var blå og luften var lun og jeg var hjemme fra job i god til da jeg slog en runde ud i haven til mit 1½ -2 m2 vandbassin...

Og der nede i vandranunklen og mellem krebsekloens blade boltrede 7 salamandre i yngledragt sig. Tænk sig mit lille vandhul... Det er utroligt som de kan "kravle" rundt i tæt plante krat og jage rundt med hinanden. Det var en helt fantastisk oplevelse.

Jeg kan kun anbefale – anlæg straks en dam – fyld dem med "hjemmehørende" planter – over-under og rundt om dammen – og nyd så når der flytter dyr ind. Undlad guldfiskene – først efter vores 3 guldfisk var døde efter 5 år er vores dam blevet rigtigt sjov.

Og dagen efter så jeg også 5 frøer på frier fødder eller hvad de nu lavede...

Dejlig dag!

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 30. april 2007 kl. 17.56

Fantastisk, jeg kan også blive så glad når man ser, det liv en have kan skabe. I morges mødte jeg en Solsort som have lidt strå i næbet, straks tænkte jeg på at den havde travlt med at bygge en god og lun rede. Vi skal huske at nyde naturen, skal vi.

Helle – http://

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 30. april 2007 kl. 20.42

Det lyder dejligt.

Jeg vil også ha' en lille dam...:p Men hvad er så de hjemmehørende planter over, under og rundt om?

Og hvorfor er der ikke så meget sjov når der er guldfisk?

Helle-Sofie

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 22. maj 2007 kl. 14.38

Det er ikke så sjov med guldfisk fordi de æder æg og små eksemplarer af padder (= ingen padder) – Og forøvrigt bliver vandet også ret næringsholdigt =flere alger.

Fisk kunne være guldemder (vist nok algeædere) eller andre "danske" "grønsagsædende" fisk – ikke karper de bliver for store og spiser også det man gerne vil have til at gro.

Lav et lille våd område ved bassinet (se passende bøger om emnet) plant, engkalbelej, engblomme, kugleprimula, negnellikerod, pindsvineknop, gul iris (og andre våd-iris), kattehale, diverse græsser (fra eng områder) – det er smukke i forsommeren og giver en fin flora at gemme sig resten af året. Lad et indkig i bassinet stå bart (en åben bred, da du eller ikke kan se hvad der foregår)

I vandet trives vandranunkel, vand forglemigej, brudlys, bukkeblad, åkander,pileblad og ikke mindst krebseklo. De giver rent gennemsigtigt vand idet de forbruger næringen ivandet.

Tag frø af blomster ude i verden, eller bitte små aflæggere af planter du ved IKKE er fredede – Mange engplanter er faktisk fredede. Find nogen der gerne vil dele ud eller Køb planter (især krebseklo) – kan de lide at være i dit vandbed – vil de vokse eksplosivt – kan de ikke – så prøv nogle andre.

mvh Gitte

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 22. maj 2007 kl. 15.59

Tusind tak for din flotte beskrivelse, som lyder dejlig indbydende og forfriskende.

Den bliver nu kopypastet og gemt til senere brug.

Helle-Sofie

Nyt svar til emnet »Jeg MÅ fortælle om den dag jeg blev lykkelig!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Jeg MÅ fortælle om den dag jeg blev lykkelig!

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider