Forum

Hjælp muldvarp/mosegris

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria, 16. oktober 2008 kl. 11.52

Har lige til min gru opdaget at der er dukket "skud" op i min græsplæne og direkte ind i min rosenhæk (plantet sidste efterår). Æder de små banditter rødderne på mine roser eller er de ikke rosenelskere? Og hvad skal jeg gøre? Jeg vil helst ikke bruge gift.

Håber nogle kan hjælpe
Mvha Maria

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 16. oktober 2008 kl. 14.45

Hej Maria

Der er megen god information at hente her :

www.dpil.dk/dpil2005/HTML/muldvarp.htm

www.dpil.dk/dpil2005/HTML/mosegris.htm

Desuden kører der en anden tråd omhandlende do problem :

www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/760.html#e32119

Sakse og fælder er let og effektivt og kan bruges af alle.

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk/muldvarp.htm

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke B., 20. oktober 2008 kl. 8.42

Hej Maria
Hvis der er skud må det være muldvarper og ikke mosegrise. Muldvarper er kødædere og interesserer sig ikke for roser (det er lige omvendt med mosegrise som gnasker rødder i sig med stor fornøjelse).

Så hvis du ellers kan leve med skuddene (og en gang imellem checker at deres gange ikke gør at roserne ikke har jordforbindelse) skulle du være ok.

Hilsen Rikke

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria, 20. oktober 2008 kl. 12.11

Hej igen
Jeg synes desværre at kunne læse at mosegrise også laver skud og der er nemlig åbne huller imellem skudden så noget tyder på at det alligevel er mosegrise. Øv. Jeg prøver med en fælde selvom jeg er hunderæd for at skulle have fingrene i sådan et bæst men hvad gør man ikke for sine roser. Håber bare ikke at det er forsent at redde dem. tak for svarene.

Mvh Maria

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 20. oktober 2008 kl. 12.42

Det kan være meget svært at se forskel på om det er mosegris eller muldvarp der laver skuddene.

Men er der mange åbne huller er det mest sandsynligvis mosegris, idet muldvarpen lukker sine huller.

Men sidst på efteråret og om vinteren lever mosegrisen ganske overvejende under jorden, og den lukker da de fleste af sine huller, og den lever så især af de indsamlede forråd samt rødder.

Mosegrisen lever hovedsagligt af grønne plantedele, men den æder næsten al slags plantekost, og gennemgraver man gangsystemet, vil man ofte støde på depoter af gulerødder, kartofler, rødder af kvikgræs, løg af forskellig slags, og hvad området ellers kan byde på. Æbler er især meget attraktive.

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen

Nyt svar til emnet »Hjælp muldvarp/mosegris«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hjælp muldvarp/mosegris

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider