Forum

Grisefræsning?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 26. oktober 2008 kl. 20.01

Er der nogen der kender til, om man kan leje eller låne 2 grise til at komme og forvandle et stort stykke græsplæne til gravet køkkenhave bed?

Jeg har læst at det er en rigtig god, og nem måde at komme udenom selv at grave det. Men jeg er ikke interesseret i at få mine egne grise som sådan, da jeg ikke synes jeg har plads i længden og ikke har lyst til at spise dem igen.

Er der nogen der iøvrigt har prøvet denne metode?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. oktober 2008 kl. 20.49

Hej Johanne

jeg tror ikke at kan leje eller låne grise til den slags nogle steder men jeg ville nok købe mig nogle minigrise eller hængebugsvin. De skulle eftersigende blive lige så tamme som hunde.

Hvis jeg havde plads ville jeg nok vælge dem eller en dværgged. Måske skulle du sætte nogle høns derind.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 27. oktober 2008 kl. 23.33

Du kunne også prøve at kontakte din nærmeste landmand, og se hvad der sker. Men det er måske tvivlsomt med alle de regler, der er for grise til industri-brug.

Men ellers lyder høns da som en nem metode.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Finn Jensen, 28. oktober 2008 kl. 21.52

Glem det. Hvis du har så meget som et svin, skal du registreres i CHR-registret og flytning frem og tilbage skal også bogføres. Du må heller ikke flytte svin til et sted der ikke er registreret. Så det er et kæmpe papirarbejde du skal i gang med, hvis du kan finde en landmand der er med på det...

www.foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Centrale_Husdyrbrugs_Register_CHR/Svin/forside.htm

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 29. oktober 2008 kl. 10.25

Hej Johanne

Hvis du tager det administrative besvær med og bestemmer dig for at indhegne det jordstykke, du gerne vil have bearbejdet, med elhegn skal du vide, at grise / hængebugsvin godt kan gøre en del arbejde for dig – men langtfra det hele.

Grisene vil udvælge en plads til "toilet" – der graver de meget, meget nødigt – men de tramper jo vegetationen ned i det område.

Grisene behøver ly for blæst og nedbør. De kan bruge halm / tørrede bregner eller andet isolerende organisk "redemateriale" i vintertiden. Lejet skal kunne holdes tørt vinteren igennem. Her er et område mere, som ikke bliver rodet igennem af grisene og hvor du vil få en ophobning af redemateriale, som skal skaffes af vejen ved kompostering.

Hvis arealet er meget stort vil grisene vælge de steder ud, hvor rødderne / vegetationen er mest interessant for dem og rode der. Du kan få dem til at interessere sig for andre områder ved at strø korn, hakkede roer ud på jorden. Du kan vælge at dele jordstykket op med hegn, så du kun tillader grisene at gå på mindre arealer indtil disse er rodet igennem og så efterfølgende tildele dem et nyt – lille-indhegnet areal.

På et eller andet tidspunkt skal du jo så af med grisene og videre med dit haveprojekt. Til den tid får du en (sandsynligvis omfattende) opgave med at planere jorden efter grisenes roderi.

Det er meget interessant at iagttage grisenes adfærd – og som Søren Dunn nævner kan grise blive meget tamme – så det kan bestemt være fornøjeligt.

Måske vil du få naboreaktioner på grund af risiko for overførsel af sygdommme (så spørg dig grundigt for om regler, inden du evt går igang med projektet). Andre vil måske klage over lugtgener fra grisenes "toilet" (og det er ikke muligt at styre grisenes valg af "toiletplads") – måske kan de bringes til tavshed med udsigt til en flæskesteg senere?

Slagtning bør du nok også overveje, hvordan du får klaret – der findes stadig "hjemmeslagtere" – men de er ikke i enhver lille landsby...

Med venlig hilsen fra
Lone

PS – Hvis du ved selvsyn vil have et indtryk af, hvad grise kan præstere, kan du besøge Frijsenborg skovene i Midtjylland (vildsvinene er lokaliseret i el-indhegning ca 1½ km fra Pøt Mølle) eller du kan kontakte en en økologisk svinebonde (med mere almindelige grise).

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 29. oktober 2008 kl. 18.02

I forbudsdanmark er det næppe besværet værd.

Du kan lettere adoptere end have fritgående svin-paradoksalt, men sandt. Ungerne skal ikke øremærkes og indberettes jævnfør vores venstreregering.

Køb en fræser!

Nyt svar til emnet »Grisefræsning?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Grisefræsning?

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider