Uspiste mejsebolde

Indtil for få år siden åd fuglene i min have mejsebolde med stor appetit, og jeg hængte nye op flere gange om ugen.

Men i de seneste 2–3 år er mejseboldene ikke blevet rørt, heller ikke på frostdage og heller ikke de der hænger ved siden af foderbrættet (som fuglene tømmer flittigt).

Kender andre til noget lignende? Måske er kvaliteten af mejseboldene blevet for dårlig?

Hilsen
Thyge

"mine" fugle gider ikke at æde dem, de vil kun spise, og får så naturligvis hjemmelavet mad. Det er mig selv der har forvendt dem :-)
Men de kugler vi hænger op ved mit arbejde får lov at hænge, indtil der er unger i rederne, så bruger de dem gladeligt til at fodre med.

Vær i øvrigt opmærksom på at et fugleben let kan komme ind i et tomt net, det er ikke nemt at befri en fugl fra et træ hvor den er fløjet op og nettet er viklet ind i en lille gren.

¨Det lyder mærkeligt, mon der skulle være kommet en ny "opskrift" på mejsekugler på markedet, som fuglene ikke brøder sig om?

Mvh Eivin (^_^)

Mon ikke bare de hellere vil spise det du fodrer med på brættet?

Jeg har boldene hængende i en busk – det er skovspurvene glade for (og til dels musvitter og blåmejser) – mens skovspurvene ikke spiser solsikkefrø... hver fugl sin farvorit-spise.

Det er meget muligt, men hvordan skulle fuglene lige pludseligt skifte opførsel på benævnte område?

Mvh Eivin (^_^)

Mine fugle i haven (solsorte, blåmejser, grøspurve mv) spiste også flittigt at mejseboldene sidste år og årerne før... JEG har faktisk også undret mig over hvorfor de ikke rører dem i år!

jeg måtte så sent som igår pille nogle ned der havde hængt i over 2 måneder og var blevet sort og ulækre... de hænger det samme sted som de plejer... men fuglehuset rydder de som altid... og jeg fodrer med det samme... solsikkefrø, energimix, hampefrø, fuglenødder og rosiner... og så mejseboldene som de ikke vil have!

Fuglene i min have spiser indholdet i mejsekuglerne også i år.Købte dem i frøforretning.

Jeg har også bemærket, at fuglene har ændret mening om fuglekugler som jeg tidligere har fodret med i sådan en spiral under selve foderbrædtet. Disse får nu lov til at hænge uberørte.

Til gengæld har jeg temmelig længe – også sidste vinter og henover forår og sommer hængt disse op i en større busk. Jeg sætter gavebånd i og de hænge så omkring 10 cm under nogle tynde grene i denne busk.

Specielt halemejserne er meget glade for disse kugler – men også musvitter, blåmejser, sortmejser og skovspurve spiser med. Spætten vil også meget gerne, men må hænge med hovedet nedad for at få del i godterne.

Jeg har aldrig set, at en fugl har hængt fast i de grønne net!

Med venlig
Ulla

Over over kuglerne fodre jeg om vinteren med valset havre blandet op med fedtstof, solskikkefrø, vildtfuglefrø og jordnødder – og, jeg har masser af besøgne ;o)

De mejsekugler som jeg køber i Netto, går som varmt brød, men så købte jeg nogle i Aldi som var billigere, men fuglene ville ikke røre dem. Der er åbenbart mad nok rundt omkring så fuglene kan tillade sig at være kræsne.

Mvh. Svend Høst

Her bliver der også spist mejsebolde, dog ikke så mange som hos min mor (der spiser de 5 bolde om dagen).

Jeg startede først med, at fodre her i foråret, og i starten ville de ikke røre mejseboldene, men så fik jeg nogle musvitter ind i haven der var vilde med mejseboldene, og nu spiser både musvitterne, gråspurvene, og rødhalsene af mejseboldene.

Jeg køber mejsebolde i Bilka.

Jeg har fået den forklaring, at mejseboldene som ikke er datomærkede, kan være alt for gamle, så de fatisk er harske når de hænges op. Derfor vil fuglene ikke spise dem.

Jeg er begyndt selv at lave kæmpekugler til fuglene.

En pakke fedtstof smeltes i en gryde og blandes med havregryn til alt fedtstoffet er suget op. Så forer jeg en lille
skål med plastikfolie og derefter med et net fra appelsiner. Havregrynsmassen hældes i nettet og bindes til. Skålen sættes i køleskabet til massen er stivnet og nettet kan hænges ud. Fuglene elsker det. Jeg foder året rundt.

Hilsen Karen

Hej Karen

Jeg laver også fedtblanding med havregryn til fuglene – det er dog primært om vinteren.

Har fundet ud af, at det er meget billigere at købe valset havre i et foderstoffirma istedet for 1 kg poser i supermarkedet og så kan der jo blive endnu mere mad til fuglene for samme pris ;o)

Mvh
Ulla

Jeg så i en anden tråd ( angående dræbersnegle) at der var andre end mig som undrede sig over at fuglene her i kulden ikke rørte mejsekuglerne , de går ellers som varmt brød , er det fordi de er frosset og blevet hårde så fuglene ikke kan hakke noget løst ? , havre gryn, rosiner og vildtfugleblanding er der god afsætning i.

Mvh. Svend Høst

Mon ikke de bliver fremstillet samme sted alle sammen? .
Jeg syntes at ka huske , at Søren Ryge engang lavede en udsendelse omkring fremstillingen af dem og fodring af fugle . Her blev det nævnt at firmaet fremstillede omkring en milion om dagen eller måske var det året . Men det var temmelig mange . I år har jeg købt dem i Maxi zoo og jeg kan se at mærket ikke er det samme som jeg plejer . I år hedder det Ecostyle . I de andre år har det været en andet mærke .

også være at det var om året . Det var mange kan jeg huske

Ja der stod noget på nettet om et firma i Århus som lavede 1mio om dagen.
Så alle kugler kommer derfra, uanset mærke.
Kan jo ske de har lavet en dårlig blanding iår...

Vi må jo bare selv igang med at lave kugler!
Her er et link fra samme artikel, til hjemmelavde godbidder til fuglene
www.dr.dk/DR1/Ryge/tips+og+oplysninger/20071207132409.htm

Jeg vil godt bidrage lidt til "mejsekugledebatten" med mine erfraringer som nok går i retning af Karens antagelser (fra august). Jeg købte en hel kasse i det tidlige efterår med et par hundrede kugler i. I starten var jeg utrolig populær blandt de fjerede kræ, de sloges nærmest om pladsen. Ofte med 4- 5- fugle på en kugle på en gang, så der var god afsætning. Ja selv Søren Spætte fandt ud af at han ikke fik så meget hovedpine af at hakke i de bløde kugler !. Jeg fik dem i en papæske som en stor skotøjsæske. Jeg opbevarede dem i mit udhus, sikkert ikke køligt nok, for pludselig en dag da jeg skulle hente nye forsyninger var kassen helt levende da jeg åbnede den af noget der mest lignede møl, og siden den tid har der ikke været den store interesse. De sidste kugler kunne hænge i 14 dage.
Jeg tror at de er blevet harske og da jeg smed hele restbeholdningen ud for få dage siden var de i øvrigt smækfyldt med små hvide larver.
Måske de skal opbevares i fryseren, og så optøes efterhånden som de skal spises.
Jeg vil i hvert fald se efter en dato når jeg køber igen, og så opbevare dem så koldt som muligt.
Men det øvrige foder, det er der konstant afsætning af, og daglig fest ved foderbrædtet, og næsten hver dag 4 fasankokke som i stor fordragelighed rydder pænt op på græsset under foderbrædtet.

Det er da underligt. Vi købte en kæmpe pose mejebolde, og ingen af kuglerne er blevet rørt. Der står på posen de kommer fra Bird Bounty A/S.

Jeg købte en lille pakke med 8 stk i her for et par uger sidne - fodrer yderst sparsomt pga. mange rotter pt. :-( Men fyglene rører dem ikke! Det gjorde de heller ikke sidste forår.. tror jeg vil lave dem selv :-)

Jeg tror at firmaet , som producere dem pakker dem i forskellige poser, spande eller papkasser alt efter hvem der bestiller . Jeg syntes bare at det er mærkelige at hønsene vil spise dem . Måske er de blevet forkølet og kan ikke smage.....

Jeg mener at vi skal bede firmaets ansatte smage på dem først inden de pakker dem :-))) .

Hørt Søren, HØRT! ;O)

Der kunne du da få et lille efterløns job, men du vil nok gå helt i frø. drille

Jeg har fundet frem til firmaet...
Måske man skulle sende dem en lille mail??
Kunne jo være de selv havde støt på problemet.

Husk at mejseboldene skal klemmes, så de revner lidt inden de hænges op, ellers bliver overfladen hurtigt frossen og hård i denne kulde, så fuglene ikke kan få hul på dem. Mine bliver spist op totalt på et par dage, alle 6 stk.

Det har du nok ret i. Jeg må ud i morgen og tage fat om kuglerne og så bare trykke til .

Jeg sidder og tænker på om det kan være frosten , som gøre dem uspiselige . Men hvis de består af fedt og eksempelvis smør kan blive hård ved at stå koldt , ja hvorfor kan fedtkuglerne så ikke ?

Jeg køber mine mejsekugler i netto , mærket hedder nature for all seasons, 25kr. for 25stk mindst holdbar til 4-12 2011 , kvaliteten er god , normalt slås fuglene om dem , jeg hænger 12 ud af gangen på et stativ jeg har lavet , de holder i 2-4 dage så er de spist men ikke nu , de bliver stort set ikke rørt , måske er det en god ide at trykke dem lidt så de bliver lidt løsere.
Til Lise D ! Du skal ikke være bange for rotter, når fuglekuglerne hænger oppe i træerne, ungå at fodre på jorden , det er det der holder rotter til.

Mvh. Svend Høst

Jeg har desværre, til min store skræk set en fed rotte klatre op af fuglehusets pæl for deres efter at mæske sig endnu mere fed i lækkert fulge guf... så jeg tør stort set ikke fodre :-(

Lise.
Det er lige en opgave for din handyman. Find en stor rund plast flaske og skær toppen af, så det bliver til en tragt. Skær den op i den ene side og klem den ind på fuglehusets pæl og fastgør den omvendte tragt med et par søm. Den kan rotterne ikke forcere.

Det er en god ide at rottesikre foderpladser,dog tror jeg at rotteskærmen skal være større end en flasketop .
Rottetilhold skal meldes til kommunen og kommunen har pligt til at forestå bekæmpelse. Anmelderen har dog pligt til at følge de henvisninger kommunens
rottebekæmpere giver, og som standard henvisning er fodring udendørs
af fugle normalt forbudt .
Man kan dog gøre tiltag til undgåelse af at foderpladsen tiltrækker rotter:
Ikke fodre på jorden, rotteskærm på standeren eller , ophængning af
foderbræt på mur. Rotten er nataktiv , så læg foderet ud tidlig morgen formiddag undgå overfodring så spild undgåes og tøm evt foderbrættet om aftenen.

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk

Jeg har sat en aflåst og godkendt giftkasse op , da jeg både holder høns og kaniner . 30 meter frem mig , står vores skraldespande , hvor der desværre også ryger lidt ved siden af . Det er også en af årsagerne til at jeg vælger mejsekugler , da fugle ofter tager det de bedst kan lige og spreder resten . Men det kan være svært at undgå rotter , hvis også man fodre fugle. derfor skal man være særlig opmærksom .

Ligesom Lise har jeg sidste år set en rotte komme op til fuglefoderet, den klatrede op i bøgehækken ved siden af og sprang så fra en gren op på fuglebrættet. De er snu. Det var i ejendommen, ikke i kolonihaven, og rotterne blev meldt og er nu væk. - Der er jo en grund til, at de gamle norske kornlagre blev bygget på pæle, der stod et stykke inde, så mus ikke kunne klatre op og æde kornet. - Den taktik bruger jeg hver vinter, når jeg opbevarer æbler i havehuset, for musene finder ind i huset. - Og ude i kolonihaven har jeg et rundt bord med med buede ben sat på helt inde i midten, så her kan jeg lægge nødder og frø, og jeg har sørget for, at der ikke er grene i nærheden, de kan bruge at at springe fra.

Hej alle.

Jeg kontaktede firmaet med mejseboldene, og har nu fået dette svar tilbage.

Kære Steffen Jensen

Mange tak for din mail.

Jeg blev i går af en ven orienteret om debatten på havenyt.dk og kan se, at du har deltaget her. Jeg har med interesse læst jeres indlæg og vil gerne starte fra en ende af.

Vital Petfood Group er ganske rigtigt en af de største udbydere af fuglebolde i Europa, og vi kan producere én million fuglebolde om dagen. Du kan læse mere om vores produkter og få en virtuel rundtur på vores fabrik på:

natureforallseasons.dk/?page_name=kvalitet_besogenfugleboldefabrik

Vi leverer ikke, som det påstås i nogle af indlæggene på havenyt.dk, alle fuglebolde, der findes på det danske marked - der er flere udbydere.

Vores fuglebolde forhandles i under mærket "Nature for all seasons" og kan købes i de fleste dagligvarebutikker. Vi lavede nyt design og nyt navn til serien sidste år. Tidligere blev produkterne solgt under Best Friend Nature.

Vi vil naturligvis meget gerne i dialog med forbrugerne og har derfor netop (i går) åbnet et nyt website:

natureforallseasons.com

Der mangler stadig lidt finpudsning - jeg regner med, at de sidste detaljer er på plads inden for de næste par uger.

Vi er stolte af kvaliteten på vores fuglebolde, for fuglebolde er ikke bare fuglebolde, som nogle producenter tror. Vi har mere end 20 års erfaring med produktion og afsætning af fuglebolde

Vi tilbyder to varianter af fuglebolde: En med fedt, korn og frø og en med fedt og nødder. Recepterne er sammensat med udgangspunkt i fuglenes ernæringsbehov og udviklet af en dyrlæge, Kim Hesvang, der har specialiseret sig i ernæring og har en stor viden om havens fugle.

Det fremgår tydeligt af vores emballager, at produkterne er produceret af os: VPG A/S, DK - 8361 Hasselager.

Alle produkter lever op til lovgivningens krav om mærkning og er bl.a. også forsynet med et virksomhedsregistreringsnummer (via dette nummer kan man google sig frem til producentens navn, såfremt producentens navn ikke er anført på emballagen) og holdbarhedsdato.

Alle vores produkter, herunder fuglebolde, er underlagt en streng kvalitetskontrol, og vi ved, at fuglene elsker dem. Vi anvender testpaneler, der tester vores produkter i danske haver hos almindelige familier hele året rundt.

Et testpanel får stillet foder ad libitum til rådighed, og vi frigiver ikke produkter til salg, med mindre de lever op til vores krav til foderomsætning hos fuglene.

Vi anvender desuden råvarer af høj kvalitet - vi stiller krav til vores leverandører - og kontrollerer naturligvis kvaliteten af både råvarer og færdigvarer.

Fuglene har behov for forskellig slags føde - præcis ligesom os. Vi ved fra vores tests, at fuglene spiser forskelligt hen over året. Fuglene spiser faktisk mindst i de kolde perioder. I forår/sommermånederne, når fuglene yngler, er energibehovet op til fire gange så stort end om vinteren. Om vinteren anvender fuglene energien til at holde varmen. For at kunne opretholde en kropstemperatur på ca. 44 grader (gælder for mange småfugle) har fuglene behov for meget hurtig omsættelig energi, dvs. energi fra kulhydrater - denne energi kommer fra korn, frø og frugt. Behovet for langsom omsættelig energi, dvs. energi fra fedt, er knapt så stort på denne tid af året, for det kræver meget energi for kroppen at omsætte fedt. Derfor går frø og frøblandinger som varmt brød i den kolde tid.

I meget regnfulde perioder, som f.eks. november 2009, kan produkterne skimle og rådne, og så siger fuglene nej tak.

Vi anbefaler, at du fodrer lidt, men ofte. Du skal ikke lægge mere ud ad gangen, end fuglene kan spise i løbet af en dag eller to.

Vores produkter er ikke for gamle - som nævnt ovenfor er de altid forsynet med holdbarhedsdato - og i denne tid oplever vi en så stor efterspørgsel, at varerne ikke når at ligge på lager hos os.

I meget kolde perioder er det en god idé at mase fuglebolden en smule, så den bliver løsere i konsistensen og dermed nemmere for fuglene at spise. Alting fryser jo til i frostvejr - også fuglebolde.

Vi anbefaler, at du fodrer med et varieret udbud af foder hele året rundt. Hvad angår fuglebolde, anbefaler vi fodring i ophæng, fodring i foderautomat og fodring på foderbræt.

Ved fodring i foderautomat er det en god idé at fjerne nettet, så kan fuglene meget nemmere spise dem. Ved fodring på foderbræt er det en god idé at smuldre dem ud over brættet.

Vi anbefaler, at du fodrer på alle måder, for fuglene foretrækker at indtage føde på forskellig vis: Nogle kan lide at hænge, mens andre foretrækker et plant underlag.

Vand er vitalt for havens fugle - også i den kolde tid, hvor indtaget af tør kost er meget stort. Så det er en god idé at servere lunken vand - det er vores erfaring, at vand i haven øger antallet af fugle med helt op til 50 %.

Jeg håber, at du vil give vores fuglebolde endnu en chance.

Har du yderligere spørgsmål eller kommentarer, hører jeg gerne fra dig.

Med venlig hilsen / Best regards
Annemette Reinholt Skou
Product Manager
Vital Petfood Group A/S

Flot Steffen, med det brev fra producenten af mejsebolde. Og interessant at høre, at det mere er korn, frø og frugt end fedt, som fuglene har behov for nu. Jeg noterede mig også, at de anbefaler at mase mejseboldene, som jeg før har foreslået. Og at mejseboldene kan skimle og rådne i vådt vejr som november. Nu har vi da vist fået de oplysninger, vi har behov for. Tak for det.

Igennem de sidste 15 år har jeg forsket i omsætningen af foderemner og foderblandinger i specielt danske og finske haver på årsbasis. Generelt er det de kulhydratrige frø og frøblandinger som foretrækkes, da småfugle primært arbejder på hurtig energi og ikke på depot energi (fedt). Der findes dog tidspunkter på året hvor fedt baseret energirigt foder vinder indpas: en hård vinterperiode med frost og sne samt i september/oktober = forberedelses perioden. Når I når under frysepunktet i jeres vinterfodring vil jeg anbefale også at fodre med fuglebolde som indeholder splitnødder - de såkaldte nøddebolde. En anden årsag til at fuglene bliver færre omkring fugleboldene er deres almindelige vinter adfærd: f.eks samles mejsefuglene nu i flokke og flyver rundt for at spise de bedste steder og dine almindelige "havens standfugle er mere eller mindre forsvundet". En anden årsag er at alle dine naboer er begyndt at fodre - måske oven i købet med et bedre sortiment. Efter min opfattelse findes der ingen fuglebolde som kan blive for hårde til fuglenes næb: Hvis en fugl kan spise bog og få hul på en frossen jordnød med 50% fedt, så kan den også spise fuglebolde - hvis den vil. Men som det tidligere er blevet skrvet, så knus fugleboldene lidt - så går det hele meget nemmere. mvh dyrlæge Kim Hesvang.

Tak for kyndig vejledning fra fagkundskaben, det skal komme havens fugle til gode.

Efter en nat med tøvejr +1,2gr. er der slagsmål om fuglekuglerne igen , de er åbenbart tøet op i løbet af natten.

Mvh. Svend Høst

Jeg var lige oppe i kolonihaven i dag for at hente de sidste porrer, og kunne se at der var spist lystigt af mejseboldene.
Der var 4-5 stk. som var helt tomme, og resten var halvt spist.
Min kolonihave ligger ud til engområder hvor der ikke dyrkes noget, og ingen huse er, så måske det er derfor fuglene gerne vil have mejseboldene. Dem jeg har hængende hjemme i gården er stadig uspiste.

De to gange vi har haft tøvejr er der faktisk blevet spist af mine, men når frosten kommer igen sker der ikke mere...
Tror måske de bliver for hårde for fuglene.

Til Steffen: Prøv at gå tilbage i den lange række af indslag omkring "uspiste fuglebolde" så vil du kunne læse hvorfor fuglebolde ikke bliver for hårde at spise for fuglene, men at det er helt andre faktorer som spiller ind, når temperaturerne skifter fra plus til minusgrader. I frost ændres fuglenes energibehov dramatisk for at kunne opretholde legemstemperaturen. Fugle har ikke kun lunger men hele kroppen er fyldt med luftsække som er en forlængelse af lungekapaciteten, hvilket betyder at når fuglene trækker frossen luft ind i hele kroppen så bliver de langt hurtigere afkølede og kan faktisk fryse ihjel. Aktiviteten med at flyve til foderbrættet koster mere energi end de kan æde sig til i fuglebolde alene (20% fedt) så i frostvejr skifter præferencen til nødder og fedtrige frø som solsikkefrø. Hirsefrø er ikke fedtrige men er små og kulhydratrige og der kan være rigtig mange i kroen (energitæthed). Så luksus vildfugleblandinger er også et hit i kolde tider.
Til Wina Fiona: din oplevelse af at boldene spises i kolonihaven hvor der ikke er "konkurrerende tilbud" bekræfter mine tidligere forskningsresultater.
Imorgen vil jeg tage nogle billeder af forskellige fuglebolde jeg for tiden tester og vise jer hvad det er de spiser af boldene i frostvejr. mvh Kim Hesvang

Kim!!!!!
Gu`sikke noget vrøvl!!!
I frostvejr bliver mejsekuglerne stenhårde og fuglene kan ikke hakke noget løs fra dem som de kan spise, jeg måtte bruge en papegøjetang for at knuse mejseboldene, så hårde var de, så fuglene kunne få glæde af dem, og så gik ellers stærkt , der var kamp om mejsekuglerne , selvom der også var vildtfuglefrø og havregryn på menuen.
Nu har jeg gjordt det, at jeg lægger mejsekuglerne op på en hylde under loftet indendøre hvor der varmest, så er de til at knuse/ mase med fingerne før de bliver hængt op ude i kulden .
Og nu er der en leben og liv omkring kuglerne frostvejr eller ej .

Svend Høst

Jeg ved ikke hvad man skal tro på... Jeg kunne se på de halvtspiste kugler at der var masser af hakkemærker i dem. Og på mit havebord her ude i gården har jeg sat et fad med æbler og knuste mejsebolde ( syntes nu de var nemme at smuldre ) men det er kun æblerne der bliver spist.

HaHa Svend - jeg kan godt lide din tankegang - men du er svær at overbevise :-) Prøv at lave teksturmålinger på en fuglebold som er plus 1 grad og en tilsvarende som er minus 1 grad. Der er ikke den store forskel. Og alligevel kan du læse i flere indslag at interessen for fugleboldene skifter ved frysepunktet. Prøv at lave teksturmålinger på en jordnød ved minus 5 grader og en fuglebold ved minus 5 grader. Gæt hvem der bliver hårdest. Og alligevel bliver det jordnødden de spiser. Prøv at måle hårdhedsgraden på bog og på en frossen fuglebolde under frysepunktet. Bog er væsentligt hådere men et fuglenæb kan fint klare et bog. Og som Wina Fiona også har bemærket - så er der hakkemærker i de halvspiste kugler. Når det bliver lyst og jeg kan tage et billede så skal I se hvad de hakker i og efter. mvh Kim

Slettet af administrator 29. januar 2010 kl. 9.24.

Slettet af administrator 29. januar 2010 kl. 9.24.

Slettet af administrator 29. januar 2010 kl. 9.24.

Slettet af administrator 29. januar 2010 kl. 9.24.

Her er der heller ikke voldsom efterspørgsel efter mejsekuglerne. Men rødkælken, som får serveret sin på jorden, er energisk nok og hakker lystigt i sin.

Hej Karna Maj
Fuglebolde er ikke særlig energirige på fedt - omkring 20% hvilket svarer til ernæringsbehovet hos ægliggende høns - men bestemt ikke til ernæringsbehovet hos vildfugle i frostvejr som skal kunne opretholde en legemstemperatur på 44 grader. Tak for et godt debatforum. mvh Kim Hesvang

Her er så beviset for at det store "break" i indtagelse af fuglebolde skifter omkring frysepunktet. Første billede er taget 3 uger efter opstart af 5 forskellige typer fuglebolde.
Til venstre standardbolde fra en fabrik i Danmark. Nummer 2 fra venstre er en specialudviklet luksesbold med højt energiidhold blandt andet sfa 25% solsikke og 25% nødder. Nummer 3 er bolde med Dari istedet for hvede og nummer 4 er standardbolde fra en anden dansk producent. Nummer 5 er nøddebolde med 14% nødder. Som det ses er det luksusboldene der signifikant er småfuglenes foretrukne vinterbold.

Det første nær billede viser en fugleboldeautomat med "urørte" fuglebolde efter 3 uger med gennemsnitlig minus 3 grader C.

Næste billede er den dramatiske forandring der sker med småfuglenes interesse for samme standardbold blot 1 døgn efter at turen er vendt til plusgrader (plus 1 grad i gennemsnit)

Næstsidste billede er også taget efter 3 uger med gennemsnitlig minus 3 grader. Denne gang er det Fuglebolde med 14% jordnødder. Bemærk at det udelukkende er de stærkt fedholdige hårde fuglenødder der spises, og at grundmassen med lavere fedtindhold ikke er rørt. I frostgrader skal der være balance i energi økonomien. Det må ikke koste mere energi at opsøge foderpladsen end den energi fuglen kan få ud af besøget. Så dør fuglen "af sult".

Tilslut "overlevelsesbolden" med ekstremt højt energiindhold bl.a sfa. 25% nødder og 25% fedtrige solsikkefrø. Billedet er taget både efter 3 uger i minus 3 grader hvor præcis det samme fænomen som med nøddeboldene gentog sig: Selektiv udvælgese af solsikkefrøene og nødderne... Men billedet er taget efter yderligere 1 døgn hvor temperaturen var steget til over frysepunktet (gennemsnitligt +1 grad. Som det ses er småfuglene også begyndt at spise af "grundmassen". I hele denne periode havde jeg iøvrigt en stor frøautomat med en luksus frøblanding som blev tømt af fuglene hver eneste dag. Det var altså ikke fordi de havde forladt området at fugleboldene de første tre uger i gennemsnitligt minus 3 grader ikke havde den største interesse.

Jeg har nu via dit eksempel anskaffet mig et fodderbræt, brugt masser af jordnødder og solsikker plus div andre frø.
Fuglene har ikke rørt det... det har nu stået 14dage.
Er fugle bange for komme ind under det tag som er over brættet?? Kan ellers ikke forstå hvorfor de ikke vil spise der.
Smidder jeg æbler, fuglebolde og frø på jorden under brættet bliver det godt nok spist...

Det er det samme her - fuglene vil helst spise det der ligger på jorden.

Steffen !!!

Fuglene skal nok lige vænne sig til det nye foderhus , fugle tager det foder der er lettest at komme til og når der ikke er mere på jorden skal de nok søge op i foderhuset.
Det er også en god ide at anbringe foderhuset inde under et træ eller lign. så de ikke er så udsat for spurvehøgens pludselig nedslag og event. tæt på en hæk så de har et sted at søge skjul.

Mvh. Svend Høst

Det tænkte jeg nemlig også... Det stod et par dage i den del af haven hvor vi kan se det fra køkkenet. Men det er også hundens have! Så regnede med de ikke var så glade for at benytte det når de viste der kunne komme en hund.

Det blev så sat om på den anden side af huset, hvor der er også er store bøgetræer som der er masser af fugle i. Men der har det nu stået i 14 dage uden et eneste besøg.
Men håber da det kommer med tiden.

Interessant med Kim Hesvangs analyse af forskellige slags mejsebolde. De er sværere at analysere, hvem der spiser det på jorden, for også katte, mus m.m. spiser af mejsebolde, der ligger på jorden.

Kære Clara Andersen. Tak for din interesse. For at kunne dokumentere min forskning omkring hvilke frø og hvad i fugleboldene som de forskellige småfugle foretrækker, så har jeg et digital videokamera snurrende i 9 timer pr dag - fokuseret på enten frøautomater eller fuglebolde. Om aftenen bruger jeg en time på at løbe dagens resultater igennem - og med de advancerede videoredigerings-programmer som kan anskaffes (jeg har 6 forskellige for hobbyens skyld :-) - så kan man efterfølgende zoome ind på fuglenes næb for at se hvilke frø de sluger og hvilke de afskaller på foderpladsen. I denne tid kan spurvefuglene og rødhalsen sidde i op til 3 minutter og fylde kroen med hirsefrø før de flyver "hjem" for at fordøje måltidet, mens mejsefuglene ofte foretrækket at tage en enkelt nøddesplit eller solsikkefrø efter "hit and run" princippet.

Apropos antallet af fugle på foderpladsen. Tillad mig lige en provokerende udtalelse: I Danmark har vi landsdækkende fugletællinger for tiden, men jeg tvivler på validiteten af resultaterne. For alene forskellen i en times observation ved mine foderpladser viser op til 400% forskel i antal af fugle afhængigt af om temperaturen er minus 1 eller plus 1 grader celsius. Så hvordan pokker kan man sammenligne de forskellige årsresultater af fugletællinger. En anden faktor i år er, at det varme efterår bevirkede, at mange trækfugle valgte at blive her 1-2 måneder længere, og mange af dem er nu fanget i Danmarks dødbringende vinter, fordi de aldrig kom afsted, og pludselig var det for sent fordi resten af europa blev ligeså hårdt ramt.

Ja, det med trækfuglene har vi desværre oplevet her i vores lille gård. En vindrossel ( tror jeg det var ) sad i mange dage og puttede sig i hylden ved køkkendøren. Indimellem hoppede den ned på jorden og spiste. Vi lagde æble og muslie og brødkrummer og knuste mejsebolde ud til den. Her i løbet af de sidste dage så den mere og mere forkommen ud, og forleden lå den under haveborden ved fuglefoderet og var død. Det var tydeligt at se den frøs meget.

Spændende eksperiment med de forskellige typer mejsebolde.. Har har der ikke været interesse for dem - jo én er spist men resten hænger urørt... Men nu har jeg også være konstant frost i knap 6 uger...

Fulgehuset der hænger på en sydvendt mur i læ der rører de lidt af foderet (solsikke, havre, hvede, rosiner, + hampfrø) men synes ikke interessen er overvældende.

Jeg tænker lidt om de har forladt området? Sidste år åd de bare løs og jeg brugte vel 20 kg fuglefrø pr. måned. Men vi har desværre også rotter ;-( og smider jeg noget på jorden er det dem der har "fornøjelsen"...!

Hej fuglevenner!

Jeg har ligesom andre oplevet, at småfuglene ikke er ikke er særligt interesserede i mine fuglebolde. Engang var de (og da var det også frost), men dengang fodrede jeg heller ikke med andet, så jeg regner med, at det er derfor.
Men – det må jo så betyde, at de foretrækker alt andet end boldene!

Jeg har netop brugt det mærke, som omtales her, det tidligere ”Best Friend” , nu” Nature for all Seasons” som føres i bl.a. Fakta og Kvickly. Firmaet laver åbenbart flere varianter af mejsekugler/bolde, men i de butikker (omtalte), hvor jeg handler, findes kun én slags, og det er den uden nødder.

Uanset, så er jeg meget forbavset over, at fuglekugler (i grundsubstansen) ikke er særlig fedtholdige. Jeg (og sikkert mange andre) har ellers købt dem for at være fri for selv at lave fedtkugler..
Tydeligvis en misforståelse!

Nu spekulerer jeg så på.. Hvorfor overhovedet fodre med de færdigkøbte kugler? Når fuglene alligevel helst vil have fyldet (frø osv.), er det da bedre blot at give dem dét, i løs vægt. Det foretrækker de jo også, ”mine” gør i alt fald. Og så slipper man i øvrigt også for, at de store fugle stikker af med hele kugler, hvad de gør her, de bisser J.

Nå, jeg faldt faktisk over denne side i mit forsøg på at finde ud af, hvilket fedtstof, jeg må bruge til hjemmelavede mejsekugler/fedtkugler…
Og er der nogen herinde (Kim?), som ved, om jeg kan bruge palmin, så vil jeg blive glad for svaret. J

Til Wina Fiona: Jeg har også haft vindrosler her. Til stor glæde! J Én gang en hel flok, der hurtigt fløj videre, 2 gange en enkelt, som blev i flere timer. Desværre jager solsorten med den...
Så vidt jeg har læst, er vindroslen en jævnlig vintergæst hos os, nogle år i stort antal (i år, måske?).
Synd din vindrossel døde!

Til slut et par links:

www.dof.dk
Dansk ornitologisk Forening. En masse om fugle, også om fodring.

www.skovognatur.dk
Her findes en brevkasse, hvor man kan stille spørgsmål.

Hilsener til alle og tak til Kim for en masse god information!

Dorte

Nå, det virkede ikke med linksene (og mine smileys blev til J´er). Ved ikke hvordan man gør, altså med linksene - sorry!

Dorte

Til Lise D: Prøv med en simpel undulatblanding med mange hirsefrø. Og med splitnødder. For tiden viser mine videooptagelser, at småfuglene (spurvefuglene) i gennemsnit sidder 3 minutter og fylder kroen med hirsefrø før de flyver hjem og fordøjer. Der findes ikke noget som energitæt som hirsefrø i en lille fugle kro. Måske lige med undtagelse af finthakkede splitnødder som jeg ofte ser mejsefuglene foretrække.
Til Dorthe: Der findes 2 slags fuglebolde: standardbolde og nøddebolde med 14 % nødder. Standardboldene er udviklet som et "all year around" foder og er udviklet til den pris som dagligvarehandlen (og forbrugeren) vil betale. Oprindeligt var der 30 % fedt i fugleboldene for bare 10 år siden, men producenterne er gennem årene blevet pressede på pris og råvarerne er steget til det 4 dobbelte. I kan se nøddeboldene som et klassisk eksempel på "priskrigen".De findes ikke i alle butikker, simpelt hen fordi visse indkøbere finder dem for dyre. Så er det ligegyldigt om de omsættes 2-3 gange så hurtigt.
Med hensyn til anvendelse til fedtstoffer i dine hjemmelavede fuglebolde: ja du kan bruge palmin - det omsættes 80% af hastigheden på tilsvarende fuglebolde baseret på oksetalg.
Med hensyn til dine links: De virker hvis blot man afmærker dem og trykker control og C og herefter indsætter dem i http linjen med Control og V.

Musvitterne og mejserne er grådige omkring flyvebrættet på mine bistader de har ret hurtigt fået lært at lave bankelyde med næbbet på flyvebrættet og hver kommer der en bi ud for at se hvad det er for et spektakel og vupti dot.
Jeg har været nødt til at opsætte tråd , ikke for at rottesikre bierne,men for at fuglesikre. Jeg har selvfølgelig også ophængt bolde mm for at prøve at give dem et alternativ og få deres opmærksomhed væk fra bierne.

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk

Den der med at med at fuglene pikker på fuglebrættet kender jeg godt. Min far havde omkring 40 bistader, og jeg uvidende energiske knægt var/er vild med at udhule birkestykker til mejsernes beboelse fik jeg aldrig oplevet forventede familieforøgelse af, trods forventninger. Som en af mine søskende oplyste, sørgede vor far for at det aldrig skedte, på grund af fuglenes levevis med flyvebrætterne.

Nærmest det samme sker i dag, jeg dyrker ihærdigt urtehave fodrer fugle på alskens overkommelige måder. Næste ingen fugle, men kvaterets dyr er her i massevis,kan også ses på fodspor i sneen - nu. Endda kravler de op i træerne for - oversynets skyld. Fugle kommer her næsten ikke og jeg bliver gråhåret af tabt forventning. Nå men så tager jeg et par gl. vin ogtænder fjersynet - foræer naboen birketræet. håp

Til Svend Sørensen mfl.
Interessant at småfuglene har fundet ud af at banke for at få bierne frem. Næsten alle småfugle har ind imellem behov for animalske proteiner som indeholder visse livsnødvendige aminosyrer som de ikke kan få igennem vegetabilsk foder. Vi kender det alle fra tiden hvor insekterne begynder at færdes i naturen og småfuglene går helt amok, men jeg har tit spekuleret over hvad småfuglene gør om vinteren. Her er alså en af måderne. Jeg ved at man i England har levende og tørrede melorme som et kæmpe hit i fodring af vildfugle sommer og vinter. Måske skulle I som ikke ønsker at miste jeres bier forsøge at fodre med melorme i nærheden af bistaderne.

Hej Kim

Jeg ser ofte at mejserne hakker næbbet dybt ind i barken på vores gamle pæretræ , jeg tror det kan være for at finde insekter/larver. Du giver mig en ide, en af metoderne til at behandle bierne imod varoamiden er at fratage tavlestykker med droneyngel,jeg vil prøve at fryse nogle ned og så prøve at fodre mejserne ved ophængning i træerne næste vinter, jeg dog ikke om de vil have døde frosne larver.

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.elverhonning.dk

Endelig en dag med fuld sol. Så rovfuglene cirkler højt oppe og 2 krager jagede en musvåge væk fra min have. Siden den sidste sne har fuglene virkelig været sultne, mejseboldene er spist på 3 dage. Så snart jeg har smidt det første på jorden, kundgør en solsort det og kort efter er der ca. 10 af dem ved de 7 små fodringssteder. En guffede konstant æble i sig, de andre nippede frø/knust mejsebold. Musvit flyver væk med en jordnød i næbbet og spiser den et andet sted i haven i fred. Blåmejsen tager jordnødden i kløerne og spiser den oppe i syrenen, mens kloen holder den fast. Rødkælken spiser på stedet. Der har også været en skovskade og en ringdue på besøg. Og musene får æbler og jordnødder serveret lige uden for deres hul ned under huset, så slipper jeg for dem ind i huset.- Lykken er at have gemt 6 spande med æbler i havehuset, nu er der kun 1 spand tilbage. Det må gerne snart blive tøvejr.

Jeg oplever med mine hjemmelavede eller købte forderbolde at de kan hænge længe urørte for så en dag at blive spidst, der er ingen afsætning om sommeren.
Med hensyn til foderbræt, så har jeg to stk. et med højt til loftet, er der foder idet er alt optaget, så har jeg et med lavt til loftet, der kommer stort set ikke fugle i det (ellers lavet af fint egetræ med kobbertag) de står lige langt fra hæk og med samme foder.

Henrik.

Om sommeren finder de kære fugle masser af føde i naturen, uden hjælp fra menneskehånd!

Mvh Eivin (^_^)

Jah det er muligt Eivin, men behovet er også stort, hos mig er omsætninger af frø om foråret/sommeren væsentlig større end om vinteren. ;-)

Henrik

De kommercielle mejsebolde skal have lang holdbarhed, tåle lagring i butik og hjem, tåle transport og opsætning i mejsebolde automater uden at blive deformerede, se appetitlige ud for køberen, være en forretning for producenten (naturligvis) og gerne have prædikatet ”sund” og ”luksus”. Vi ønsker det bedste for vores fugle – og vi betaler for det.
Handelen med fuglefoder er ”big business”. Vi taler om en industri, der er mange millioner kroner værd.
Naturligvis skal vi, som kunder, forvente at fuglene gider æde mejseboldene og når man ser mejserne kaste sig over det udstrøede fuglefrø ved siden af i foderhuset og holde sig fra mejseboldene, så er der da grund til reflektion. Er mejseboldene blot fuglefrø, der er smeltet ind i uspiseligt fedt og som fuglene har ekstra arbejde ud af at hakke ud (i forhold til at hente de samme frø på foderbrædtet)?

Kombinationen af store og små synlige frø/nødder gør at fuglene har en tendens til at gå efter frøet og forskellige arter kan have forskellig prefærance. Når fuglene går efter frøet og forsøge at hakke det ud, kan der være et problem med det ”no melt” fedtstof fabrikanten har brugt (for at tilgodese alle de ting jeg starter med at opregne). Det har en tendens til at blive ret hårdt og flække af i småstykker, når det er koldt. I sin yderste konsekvens er det mere eller mindre spild og ekstra arbejde for fuglene.

De synlige frø i kuglen tjener jo to åbenlyse formål: det viser os at der er puttet noget spiseligt ind i kuglen og det lokker fuglene til. Nu er jeg iår gået helt over til de hjemmelavede bolde (derom lidt senere), så jeg har ikke en pakke af de kommercielle at kigge på. Står der hvilken type fedtstof der er brugt? Er det overhovedet spiseligt eller sundt?

Det er let at lave sine egne mejsebolde og tager ingen tid. Kostprisen er stort set som de bedre kommercielle bolde. Til gengæld har man fuld kontrol over indholdet. Jeg bruger iøvrigt altid svinefedt. Det er naturligt (modsat hærdede fedttyper) og indeholder en blanding af både mættede og umættede fedtsyrer. Konsistensen er blød, selv i streng frost. Endelig blender jeg hele fyldet, så fuglene ikke kan vælge og vrage. Det ser ikke smart ud, men fuglene elsker det.

Tak til Kim for svarene!
Til I andre: Det er sjovt at læse jeres iagttagelser og små historier. Hyggeligt at høre om en dag i din have, Clara :-)

Jeg har også mange solsorte, 7-8 stykker, når alle er der, oftest 5 eller 6, og 5 foderpladser til dem. Foderpladserne er pænt spredt ud, men kan de enes? Nej! I det mindste får alle dog – vist nok – lidt at spise nu. I starten af vinteren var det kun havens hersker, Kong Solsort, der fik noget. Han kunne snildt holde de 3-4 pladser, jeg startede med, så ingen andre kom i nærheden. Så bange var de andre for ham, at de knap turde tage noget, selv når han var fraværende. Samtidig stressede han sig selv – fik ikke meget tid til at sidde roligt og spise.
Så jeg holdt op med at fodre de andre. Efterhånden blev de dog så sultne, at de blev mere pågående. Og de opdagede, at Kongen var bange for alle fugle, der var større end ham selv, så de begyndte at komme og spise i ly af alliker og duer :-) Ja, og så begyndte jeg at lave flere foderpladser igen. Nu nøjes han med at holde de to største, der ligger i den ene ende af gårdhaven, og lader de andre i fred i den anden ende. Og vender han ryggen til, tøver de heller ikke længere med at tage for sig af ”hans” mad.
Så langt så godt. Men ”undersåtterne” kan jo altså heller ikke forliges. Nogle opfører sig som vicekonger, mens andre skal være glade for bare at få et par bidder. Og hvad værre er, både de, og Kongen især, kan også finde på at jage med småfuglene. Ikke mindst her hvor jeg (efter at have opgivet fuglekuglerne) har lavet en skål med fedt og havregryn og sat ud.. Solsortene mener (hver især), at det er deres alene, og småfuglene får ikke mange chancer.. Ak ja!
Er I andres solsorte lige så stride? Dine lyder jo helt ”velopdragne”, Clara :-)

Til Jens Lund: Ja, jeg har ligesom du tænkt, at fuglene ikke vil bruge energi på at hakke i kuglerne efter de samme frø osv., som de bare kan samle op på jorden. For mig at se, er idéen med en kugle, at grundmassen er attraktiv for dem. Hvad den jo altså ikke er, i alt fald ikke om vinteren, hvor de fleste af os fodrer… Men Kim siger jo, at hverken forhandlere eller forbrugere vil betale prisen for gode, fede kugler, så..
Men det er heller ikke så svært at lave det selv, har jeg fundet ud af :-) Så vidt jeg har læst, behøver man ikke engang lave noget ”fancy” – fuglene spiser gerne rent fedt, som supplement til det andet foder.

Hilsener fra Dorte

Hej Svend: På det dyrehospital jeg arbejdede på for 25 år siden arbejdede chefdyrlægen (Ockens) med at udvikle en vaccine mod Varoamider, men det blev måske aldrig til noget? Og ja til dit spørgsmål om tørrede insekter. Både varmetørring, lufttørring og frysetørring kan anvendes. Frysetørring er den mest skånsomme og giver den bedste ”smag”. Husk at larverne skal serveres optøede og at de pga det lave vandindhold ikke har så let ved at fryse i frostvejr. I øvrigt det samme som gælder for Fuglebolde som IKKE kan fryse uanset hvad nogen ppostulerer: De indeholder kun 6-8 % vand som ikke er frit vand men bundet vand (ligesom vandet i kød) og det gør tørfoder også og det bliver ikke frossent i frostvejr, når man lægger det ud på foderbrættet. Fedtet i fuglebolde kan ikke fryse – det kan kun størkne, og hårdheden i fuglebolden afhænger af ene og alene af fedtets krystalstruktur: Jo større krystaller desto hårdere fedt. Jo mindre fedtkrystaller – desto blødere fedt (alt andet lige). Og jo hurtigere fuglebolden køles ned efter den er størknet og produceret – jo større bliver fedtkrystallerne. Denne tilstand er reversibel, hvilket betyder at fedtets krystalstruktur kan ændres ved at fuglebolden opvarmes til en temperatur som er 10 gradere højere end fedtets smeltepunkt. Oksetalg – som udgør fedtet i industrielt fremstillede fuglebolde har et smeltepunkt omkring 42 grader og et størknepunkt mellem 29-32 grader. For at gøre krystalstrukturen mindre e en fuglebold skal den altså opvarmes til ca. 52 grader (kernetemperatur).

Hej Clara: Tak for at du deler dine iagttagelser med os andre. Vi har for tiden en enestående situation, hvor vi og fuglene i 1½ måned har levet i frostgrader med kun ganske få timers undtagelse – og i denne periode har jeg derfor for alvor kunnet bevise min teori om den store forskel der er på fuglenes energibehov, når temperaturen er over eller under frysepunktet. Jeg har naturligvis haft en anelse om resultatet efter flere års forskning i Finland hvor de ofte har permanent frost i mange måneder. Som tidligere skrevet er jeg nød til at gå lidt mere ”videnskabeligt til værks”, for som forsker SKAL man kunne dokumentere sine artikler og konklusioner. 8-9 timers HD videooptagelser hver dag bliver gennemgået og dissekeret om aftenen og sjovt nok ser jeg det samme som dig, Clara: Rødhalsen og spurvefuglene spiser på stedet. En skovspurv og gråspurv kan tilbringe op til 3½ minut med at fylde kroen med hirse frø, som åbenbart har den energitæthed, som spurvefuglene foretrækker, og som er bedst for småfugle som ikke er så nervøse på foderbrættet: det gælder f.eks. mejsefuglene som musvitten og blåmejser, der kort flyver hen og henter en jordnød eller et solsikkefrø, som derefter fortæres (afskalles) i en nærliggende tæt busk eller hæk hvorefter mønsteret gentages indtil kroen er fyldt og fuglen kan flyve ”hjem”.

Hej Henrik: jeg er ikke helt enig med dine meninger om fugleboldenes omsætnings hastighed i yngle perioden og om sommeren: småfuglene har i denne periode af hele året størst foderindtag såfremt de fodres ad libitum med peak i juli. I juli måned vil en dansk gennemsnits have omsætte 72 kilo frø, fuglebolde, vildfugleblandinger, nødder mv. med op til 102 kilo i en enkelt have. I de sidste 5 år, hvor jeg har testet året rundt i 5 danske haver fordelt over hele landet, er juni og juli de måneder de måneder med størst omsætning - og selvom 5 danske haver måske ikke er et statistisk stort materiale, så kan resultaterne alligevel betragtes som statistik signifikante, når resultaterne kan gentages / paralleliseres have for have og år for år. Bemærk at det er omsætnings registreringer for hele have populationer og at det intet fortæller om hvad de enkelt arter spiser. Med hensyn til opbygningen af et foderbræt, så kan jeg dele i en af mine mest estimerede og desværre nu afdøde Benny Gensbøls holdning: Det bedste foderbræt er åbent og uden tag. Det yder de spisende småfugle den største beskyttelse, fordi de med større sandsynlighed i tide kan opdage de lurende farer såsom rovfugle, katte og ræve. Og jo mindre fuglen er – desto hurtigere reaktions tid. En dykkende rovfugl kan nå op på kolossale hastigheder, men den slår oftest fejl på en lille fugl, som har opdaget den og er påbegyndt sin flugt. Derfor foretrækker små fuglene foder huse med tag og ”højt til loftet” - men allerhelst det åbne foderbræt placeret i nærheden af et tilflugtssted såsom en hæk eller et buskas.

Hej Eivin: Der er masser af føde i naturen om sommeren, ja, men stadig ikke nok til den over produktion af små fugle, som naturen producerer. I foråret (yngletiden) - og om sommeren dør der langt flere fugle end om vinteren. Kun 50 % af alle lagte æg i reden bliver til flyvefærdige unger. Sult og sygdom dræber en masse unger på reden. Skræmmende at ud af 1000 lagte mejse æg er der kun 2 voksne fugle tilbage efter 5 år!

Hej Kim og Dorte

Har lige været i haven og fodre igen, sidst var torsdag. Der lød en jubel fra solsortene og inden jeg fik pakket ud, var der 5-6 stk. ventende lige udenfor huset. Det først, jeg gjorde, var at smide jordnødder og rosiner alle stederne, og så var det ren hønsegård, nu var der 11 og måske flere nede bagest i haven. Ja, de slås i starten, men jeg har stederne med så lang afstand, at kort efter, kan jeg se 5 solsorte spise ved hver deres fodringssted samtidigt.

Derefter fik de mejseblode mast i småstykker lagt ud, og det var sjovt at se solsorten tørre fedtet af næbbet på en syren-gren, ligesom man hvæsser en kniv. - Mejsebolde hængt op var kun næsten spist, men i brug af gråspurve. Nogle blev udskiftet og de hårde rester mast og lagt ud.

Jordnødder er absolut et hit nu, de bliver taget først og spises jo også af mejsefuglene. Og nu er solsortene også vilde med rosiner, det passer med din teori om kulhydrat, Kim. Sesamfrø blev næsten kun spist der, hvor rødkælken holder til. Jeg har faktisk ikke set grå/skovspurve spise på jorden, ikke ofte ihvertfald. Ligesom jeg ikke ser solsortene spise af ophængte mejsebolde. Men jeg er der jo kun kort tid. Og drønsultne fugle tager selvfølgelig det på jorden, det kræver mindre energi end at pille gennem et net. - Nogle steder lægger jeg kun æbler, så de solsorte, der har mest behov for dem, kan spise i fred, det ser ud til at fungere godt.

Herhjemme har en anden beboer hængt en mejsebold op i en ung busk for nogle dage siden, men den er ikke mast og ikke rørt. Jeg kunne ikke mase den, så hård var den. Så for 1 time siden gik jeg ned med en spids kniv og vrikkede den itu, så får vi se.

Hej Jens : dine tanker omkring basalkravene til udvikling af kommercielle fuglebolde er overraskende præcise: holdbarhed minimum 24 måneder, fysisk modstandsdygtige overfor produktions forhold, transport, svingende temperaturer under lagring og fodring (i Frankrig kan vi komme op over 40 grader og i Finland under minus 40 grader). Jeg bryder mig dog ikke om prædikater som ”sunde” og ” luksus” - for vildfuglefoder inklusive fuglebolde er ”kun” foderblandinger og dermed tilskudsfoder. Ingen har endnu kunnet definere næringsstof minimum anbefalinger for et fuldfoder til vildfugle. Og luksus – nej det vil forbrugerne i Europa endnu ikke betale for. Når jeg har min kasket på som produktudviklings chef – så må jeg sukke over de mange luksus fuglebolde – som vi allerede udviklet og testet - klar til at blive solgt, når og hvis blot B2B kunderne vil investere og markedsføre. Det samme gælder foderblandinger og bolde udviklet til de enkelte fuglearter eller foder til de 4 sæsoner: vinter-, yngleperiode, fældeperiode og forberedelses perioden. I Danmark og det meste af Europa har vi ”all year round” fuglebolde - så enkelt er det. Kun England gør en forskel og Frankrig er på vej, så ingen tvivl om at alle vi fugle freaks kan se frem til et endnu mere spændende sortiment i de kommen de år. Man kan derfor ikke kritisere sammensætningen af en standard fuglebold. Den er udviklet efter markeds behovet. Og man kan ikke udvikle en standard fuglebold som spises ligeligt året rundt og i minus eller plus 4o grader. Din negative refleksion over mejseboldene, som du mener, er fuglefrø smeltet ind i uspiseligt fedt tyder på, at du aldrig har set eller har kendskab til produktionen af eller sammensætningen af en fuglebold. Fedtet er oksetalg – human kvalitet – max 1,5 FFA. Blødere fedt typer såsom fjerkræfedt og svinefedt kan ikke produceres industrielt i kugleform. Størknepunkterne er simpelt hen for lave. Gør dig i øvrigt selv den tjeneste at læse alle vore tidligere indlæg. Der vil du blandt andet kunne læse, hvorfor det ikke er hårdhedsgraden som er årsagen til at visse dele af standard fugleboldene ikke spises så meget i frostvejr. Og hvorfor der er mere ”energiøkonomi” i at spise hirse frøene i vildfugleblandingen i stedet for at hakke dem ud af fugleboldene. Husk at 90 % af småfuglenes energi i frostvejr går til basalstofskiftet. En fugl kan sulte ihjel ved at spise forkert. Jeg vil vove den påstand – at uanset hvor blød og frø rig du kan lave en fuglebold – så vil småfuglene altid foretrække luksus vildfugleblandinger i frostvejr.

Hej Dorthe og Clara: en rigtig fod ide at have flere foderpladser i haven med selektive foderemner så småfuglene og de større fugle kan spise separat – for eller jager de stor de små væk. Efter at jeg nu i 1½ måned har set fugleboldemassen stå næsten urørt - hvorimod de fede jordnødder bliver prikket ud - kunne man fristes til at tro, at jo mere energi desto bedre: altså satte jeg et forsøg op med 100 % rent og smeltet og usmeltet oksetalg, svinefedt og margarine. Her fik fuglene så det blødeste af det blødeste og den højeste omsættelige energi pr. gram man overhovedet kan frembringe. Efter 14 dage har småfuglene end ikke forsøgt at hakke i det. Et par skader har forlystet sig i meget små mængder med den afsmeltede oksetalg og efter 14 dage forlod Mikkel ræv foderpladsen med 1 kilo margarine som sikkert giver ham en udmattende diarre. Konklusion: Fedt er godt - men det skal være bundet i råvarer som f.eks. jordnødder, solsikkefrø og hampefrø. Husk at fuglene også har et kolossalt brug for protein til vedligehold. Alene tarmkanalen bliver udskiftet i løbet af bare 3 dage – og det kræver PROTEIN.

Jeg har ret mange forskellige frø lidt forskellige steder. Desværre er der en solsort som forsøger at bestemme hele arealet. En læser skrev her tidligere, at han kun fodrede med havregryn, hvilket var let og enkelt, det har jeg gode resultater med. Enkelt. Det er for mig også interressant at se at. især mejser først og fremmest undersøger hvad der findes af insekter rundt omkring, hvilket der heri har været stillet spørgsmål ved, om det overhovedet er relevant at fodre fugle. Pt. overvejer jeg meget at opdrætte melorme til fuglene og hvordan. Hjælp ønskes gerne. håp

hans åge, melorme kan købes til samme formål, både levende og ej. mon ikke denne løsning er nemmere, end "selvdyrkning" i dette tilfælde!

Mvh Eivin (^_^)

Vedrørende melorme:
Hans Åge: det er let og billigt at opdrætte sine egne melorme. Søg på "melorme opdræt" på nettet, så får du mange praktiske anvisninger.

Det tager omkring et par måneder at lave en produktion, hvis du starter nu. Til den tid er det (forhåbentligt) forår og fuglene kan begynde at finde deres egne larver

Æg indeholder noget nær den perfekte blanding af aminosyrer og der til et højt proteinindhold, der er lidt mindre end tilsvarende for levende melorme.

Rundt regnet får du samme portion proteiner ud af 21 æg som du gør af 1 kg melorme. Oveni er proteinerne i ægget af højere kvalitet.

Nu kommer det gode: 1 kg levende melorme kan koste 190 kr mens 21 æg vil stå i omkring 25 kr - altså en besparelse på 165 kr!

Man kan også beregne det sådan at man får næsten 8 gange mere foder for de samme penge, hvis man fodrer med kogte æg i forhold til melorme.

Jens

Et godt råd til en god og energirig og blød fuglebold til den hårde vinterkulde: Køb nogle fuglenødder (jordnødder) eller de lidt billigere splitnødder. Tag en blender og lav nødde mel ud af jordnødderne. Brug en æbleskivepande og lav halve bolde ved at trykke nøddemelet fast sammen. De halve nøddekugler er så fedtede at 2 halvdele fint klistrer sammen. I kan også forme boldene i hånden. Prøv at hakke den samme slags jordnødder ligesom I hakke løg. Tilbyd de hakkede jornødder og nøddemel boldene på samme foderbræt og gæt hvad fuglene foretrækker? Så vil I forstå hvad jeg mener, når jeg taler om at fuglene ikke fortrækker en fedtet masse i vinterkulden hvis de kan få den samme råvare tekstureret. Nøddemelet kan også tilsættes 2-5 % smeltet fedt (oksetalg, svinefedt, fjerkræfedt) og alle former for frø - ja sågar kogte æggeblommer som Svend anbefaler - før blandingen formes til bolde eller andre former.

undskyld - det var jo Jens som nævnte æggene. Og Melorme kan også indgå i blandingen plus dræbt gær som har endnu højere biologisk værdi med hensyn til protein og essentielle amnosyrer end æggeblommer.

Så har jeg lavet 3stk nøddebolde.
Nu må tiden vise om det er noget fuglene kan lide.

1 lille skål fuglenødder
25g margarine.

Nødderne blentes til mel og tilsættes den smeltede margarine.
Derefter formes boltene og puttes i tomme net fra alm fuglebolde.

Hej Steffen
Der gik ikke lang tid og så gik du igang. Tak for tilbagemelding. Venligst meddel mig om småfuglene foretrækker dine hjemmelavede nøddemel/margarinebolde eller alm. hakkede jordnødder. Jeg fik iøvrigt et spørgsmål til de rødbrune farver i billedet af nøddemel boldende: det er rester fra den brune hinde som omgiver nødderne når de er afskallede. De hjemmelavede Nøddemelbolde er udviklet af min gode kollega Jørgen C Dahlsgaard som er en stor sparring partner, når vi taler fuglebolde og produktudvikling. Jørgen brugte det samme nøddemel og tilsatte oksetalg istedet for margarine og dertil ca 20% solsikkefrø. Resultatet kan I se på billedet (bolden til højre for nøddemelbolden)

Her er et foto, taget for et øjeblik siden igennem vinduet, hvorfor kvaliteten er lidt dårlig.

De ophængte stykker besøges af blåmejse, musvit, sortmejse og halemejser.
Skiverne på foderbrædtet ædes af stær, solsort og rødhals.
Jens

Jeg støber mejseblandingen i tomme mælkekartoner og skærer skiver af med en kniv. Nogle hænges op i net og andre lægges på foderbrædtet.
Blandingen består af 1 vægtdel svinefedt til 2 dele fyld: havregryn, nødder, hirseflager og tørret frugt. Fyldet blendes, men ikke helt til mel.
1 kg svinefedt svarer til ca 2 liter blanding.

Er det ikke halemejser du har på billedet??
Hvor dejligt at se, jeg her endnu tilgode at se dem i naturen.
Alle de steder jeg har boet har jeg 98% af tiden set musvit, blåmejse, topmejse og sortmejse.

Dog har jeg i denne vinter 2gange set en meget lille fugl (mindre end blåmejse) med en lang hale.
Har dog ikke kunne se hvilke fugl der var tale om.

Steffen: Det er helt korrekt halemejser, i dette tilfælde den nordlige race. Den sydlige race, der har mere sort på hovedet har også været i haven indenfor de sidste par uger.

Halemejserne her kommer typisk i en lille flok, slår sig ned 10-15 minutter og så er de væk igen.

Mon ikke det også er halemejser du har set? Der er en hel del af dem i Danmark for tiden.
Jens

Hej Jens, hvor er det et herligt foto af halemejser, tak for det. Dem har jeg desværre aldrig set i haven. Men sidste sommer sad en lille pjevset langhalet fugl længe i mine solbær, så jeg nåede at få fuglebogen frem, og det viste sig at være en fuglekonge, ihvertfald så vidt, jeg kunne skønne.

Idag fodring i haven igen, nu var det rosiner og knust mejsebold, der røg først. Mine jordnødder var en ny portion, som ikke var flækket og afskallet som de forrige, så de fik en hammer, det hjalp vist en smule på interessen. Det tog også længere tid før fuglene dukkede op end sidst, men da fik de også store mængder. Der var dog lige så mange fugle som sidst, lige før jeg gik. Solsikke og sesam fra bageskuffen fik de også og æbler. Der vil komme sne, så de største mængder blev lagt under tuja og under havebordet.

En dag for en måned siden nåede jeg da at se en flok sjaggere på min gang op til haven. Ellers er jeg jo ikke derude længe nok om vinteren til at se andre end de sædvanlige fugle.

Køb kun bolde af god kvalitet, i spiser jo heller ikke selv ildelugtende mad, hvilket sikkert er årsagen. Hvor lang tid tror de har været undervejs før de havner i jeres haver! Nå men køb jeres bolde på Vivara.dk eller endnu bedre lav dem selv. LAV VÆRE MED AT FODRE I NET !!!!!!!!!!

Nå, men der var så lige en ny debattør som skulle blande sig i fuglebolde debatten. Der har også været lidt stille på det seneste, sikkert fordi alle har bemærket at vildfuglene nu igen mæsker sig i samtlige kvaliteter uden den store forskel i omsætning af de mange varianter. Vore nye debattør opfordres til at læse debatten gennem de sidste 3 måneder. Men velkommen. Dette forum plejer ikke at reklamere for specielle vildfugleprodukter og firmaer. Som dyrlæge og produktudviklingschef igennem 15 år på private label fuglebolde (de fleste mærker - de fleste lande - alle kvaliteter) har jeg et rimeligt kendskab til alle fuglebolde recepturer. Og jeg genkender ikke udtrykket "ildelugtende mad" . Og sjovt nok foretrækker fuglene for tiden ikke de ypperste luksus kvaliteter. Blot et eksempel: En almindelig fuglebold med 14% nødder omsætter for tiden bedre end en tilsvarende luksusbold med 24% nødder og 24% solsikkefrø.

Nå, men der var så lige en ny debattør som skulle blande sig i fuglebolde debatten. Der har også været lidt stille på det seneste, sikkert fordi alle har bemærket at vildfuglene nu igen mæsker sig i samtlige kvaliteter uden den store forskel i omsætning af de mange varianter. Vore nye debattør opfordres til at læse debatten gennem de sidste 3 måneder. Men velkommen. Dette forum plejer ikke at reklamere for specielle vildfugleprodukter og firmaer. Som dyrlæge og produktudviklingschef igennem 15 år på private label fuglebolde (de fleste mærker - de fleste lande - alle kvaliteter) har jeg et rimeligt kendskab til alle fuglebolde recepturer. Og jeg genkender ikke udtrykket "ildelugtende mad" . Og sjovt nok foretrækker fuglene for tiden ikke de ypperste luksus kvaliteter. Blot et eksempel: En almindelig fuglebold med 14% nødder omsætter for tiden bedre end en tilsvarende luksusbold med 24% nødder og 24% solsikkefrø.

Men jeg har en bøn til alle vildfugle interesserede, specielt hvis I har kontakt til medierne. Budskabet er, at der lige for tiden foregår det værst tænkelige: en stor del af de fugleunger som skulle få bestanden på fode igen efter denne ekstremt hårde vinter DØR. Simpelt hen af menneskelig uvidenhed. En langt større del af de danske haveejere har i denne vinter fodret vildfuglene og med rette - for i denne vinter kunne vi redde liv. Men nu trækker de selvsamme haveejere spisedugen og tallerknerne med mad væk under de stakkels fugle som har dannet par, bygget rede og lagt æg de steder hvor biotopen er bææredygtig = hvor der er tilstrækkelig med mad. Det er tidligere af ornitologer beskrevet det "underlige fænomen" at ynglepar forlader reden med nyklækkede eller uudrugede æg. Men fænomenet kan forklares forholdsvis enkelt: De forlader reden og ungerne fordi de opdager at biotopen ikke længere er bæredygtig, og når der ikke længere er mad nok til alle ynglepar, så er det bedre at finde et andet sted for at sikre at andet og tredje kuld kan overleve. Fortsæt "for guds og fuglenes" skyld med at fodre et par måneder endnu!

Svend Høst. Jeg synes det er en kedelig måde du skriver din kommentar på til sidst. At du skriver at der må være mad nog til at fuglene kan tillade sig at være kræsne. Hvorfor skal fuglene bare lade sig nøjes. Det lyder som om at du tænker at de må æde det der kommer eller dø. Jeg laver selv mine kugler, for jeg er af den holdning at fuglemad godt må være godt. Så jeg bruger svinefedt, afskallede solsikkekerner, hampefrø, afskallet blandet fuglefrø fra lillebro og finthakkede fuglenødder.

Fordi at de er fugle, hopper jeg ikke på vognen og bare køber de her billige mejsekugler som sikkert bare er palmefedt og noget billig fuglefrø som er pulveriseret med skaller.

Når jeg laver det der svarer til 30 gourmet mejsekugler af 90 gram som jeg vælger at kalde dem. ja så koster de mig 75 kr. Det er ingen gang det dobbelte af, hvad de billige uspiselige man kan køb. Ja det kalder jeg dem. Hvis man virkelig går op i at fuglene ska have det godt, så laver man dem selv og finder en smart måde at hænge dem op på. Evt i de her små fuglebeholdere med net, hvor der kan ligge 3 stk. Eller støber dem i bunden af en mælkekarton, hvor du klipper bunden fra, så den er ca, 5 cm høj, og hæfter noget snor på så de kan hænge. På den måde får de noget god mad. Smelt fedtet ved svag varme så den lige akkurat er smeltet. Gør ikke noget at der lige ligger nogle hvis flager som ikke er smeltet. Hælder fyldet i og lader den stivne tilpas meget, så der kan formes.

Svend Høst. Jeg synes det er en kedelig måde du skriver din kommentar på til sidst. At du skriver at der må være mad nog til at fuglene kan tillade sig at være kræsne. Hvorfor skal fuglene bare lade sig nøjes. Det lyder som om at du tænker at de må æde det der kommer eller dø. Jeg laver selv mine kugler, for jeg er af den holdning at fuglemad godt må være godt. Så jeg bruger svinefedt, afskallede solsikkekerner, hampefrø, afskallet blandet fuglefrø fra lillebro og finthakkede fuglenødder.

Fordi at de er fugle, hopper jeg ikke på vognen og bare køber de her billige mejsekugler som sikkert bare er palmefedt og noget billig fuglefrø som er pulveriseret med skaller.

Når jeg laver det der svarer til 30 gourmet mejsekugler af 90 gram som jeg vælger at kalde dem. ja så koster de mig 75 kr. Det er ingen gang det dobbelte af, hvad de billige uspiselige man kan køb. Ja det kalder jeg dem. Hvis man virkelig går op i at fuglene ska have det godt, så laver man dem selv og finder en smart måde at hænge dem op på. Evt i de her små fuglebeholdere med net, hvor der kan ligge 3 stk. Eller støber dem i bunden af en mælkekarton, hvor du klipper bunden fra, så den er ca, 5 cm høj, og hæfter noget snor på så de kan hænge. På den måde får de noget god mad. Smelt fedtet ved svag varme så den lige akkurat er smeltet. Gør ikke noget at der lige ligger nogle hvis flager som ikke er smeltet. Hælder fyldet i og lader den stivne tilpas meget, så der kan formes.

Måske er nogle fuglebolde blevet harske 🙂. Fuglebolde fra Rema er de til gengæld vilde med (25 bolde for 24,-kr.)