Forum

Ødelagte æbletræer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lykke Kronborg, 5. februar 2010 kl. 15.47

vi var en tur rundt i haven i dag og opdagede at vore ingrid maire træ var næsten helt barkløst, er det rådyr er harer der gør det og hvad kan vi gøre for at undgå det.
kan træerne overleve sådan at blive afbarket, er der noget vi kan gøre ved dem så de bedre kan overleve

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 5. februar 2010 kl. 16.28

Det sker tit i snevintre. Rådyrene kan du frikende. De nipper skudspidser, men gnaver ikke bark. Så er der harer eller mus tilbage. Du må bedømme hvor højt oppe gnavene er. Kan mus nå? Spor i sneen kan også give et fingerpeg om, hvem der er synderen. Hvis barken er gnavet af hele vejen rundt, er det nok sket med træet. Tidligere, hvor det var mere almindeligt med snelæg, smurte jeg nyplantede løvtræer med trætjære 20cm op fra roden. Det kunne holde musene væk 2-3 år. Man kan sætte trådvæv om enkelte træer. Det er godt mod harer, men skal så gøres inden skaden er sket. Det er for sent nu.
Mvh. Hans

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 5. februar 2010 kl. 17.15

Nu skriver du ikke hvor gammelt træet er og hvor tyk stammen er.
Det er formentlig mus der har forårsaget skaden og hvis dit træ ikke er alt for gammelt kan det reddes med bropodninger.
Google på det !
Hvis træet er gammelt og har en meget tyk stamme er det dødsdømt.

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 6. februar 2010 kl. 18.02

Hej Lykke og mange flere, der får besøg af primært harer. De er sultne for tiden og spiser alt det, de kan nå. Jeg har selv haft besøg af en i planteskolen og det er nærmest en katastrofe, hvis den tror at spisekammeret er lige der. Der er over 5000 æbletræer. Sneen ligger 80 cm højt ved hegnet, som har større huller, jo højere i hegnet, så nu kunne den smutte direkte ind. Nyt hegn er sat op og haren er ude igen.
Du har med 99% sikkerhed fået træet bidt af harer og du må enten dødsdømme træet eller lave en bropodning, som Lilium har foreslået. Jeg ser ikke andre måder, du kan redde træet på.
Prøv at søge "bropodning på nettet" og se om du finder ud af noget. Det skal gøres med ret tykke podekviste og gerne en del - og så må du håbe på at nogle af dem lykkes.
Hvis der er god tilvækst på selve træet, kan du godt bruge podekviste direkte fra det.
God held med arbejdet.

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 6. februar 2010 kl. 20.34

Altså jeg ville ikke fraskrive råvildt, Vi har før prøvet ved vores sommerhus at der er blevet gået til lidt mindre træer med tund bark.
Disse så ud som om de var gnidet op af noget hårdt. Barken var desuden væk fra 80cm over jorden og 30cm op. Tvivler på det var en Hare.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 6. februar 2010 kl. 20.48

Det du har set, er helt sikkert råvildt eller rettere råbukken, og nok på et senere tidspunkt af året end nu. De tidligste bukke fejer den nye opsats omkring påsketid og fejningen fortsætter hen over sommeren. Det går ud over træer op til en vis tykkelse og han kan feje sådan et lille æbleteæ helt ned under jorden. Der er ikke andet at gøre end sætte trådvæv omkring, hvis der er råvildt i området.
Mvh. Hans

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten F., 7. februar 2010 kl. 14.16

Jeg er lige kommet hjem fra vores kolonihave, hvor vi i efteråret satte fem fine, nye frugttræer af forskellig slags. Jeg kunne idag dog konstatere, at alle vores træer var noget kun medtagede, og manglede barken (og mange grene) på alt hvad der var synligt over sneen. Jeg ved at vi har mange harer deroppe, og sikkert også mus. Jeg føler mig noget magtesløs, men vi må vel se til foråret, om der er noget der kan reddes, selvom jeg har min tvivl.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Nøhr Jespersen, 21. februar 2010 kl. 7.09

Der har tidligere været et spørgsmål her på siden omkring samme emne (på forsiden klik på "Spørg eksperterne" og se spørgsmål af 29. januar), hvor det anbefales at vikle husholdningsfilm omkring de udsatte områder.

Jeg har nu nærmest vacuumpakket de udsatte områder på fire af vores æbletræer, men er nu i tvivl om, hvornår man kan pille det af igen. Er der nogen af jer andre, der ved, hvornår man kan gøre det???

Er der desuden nogen der ved, ca. hvor medtaget et træ kan tåle at være, før det kan tåle sådan et angreb? Evt. en procentsats? Vi har fire frugttræer, der blev sat for to år siden, og som er meget udsat ved forgreningerne og stammeområdet deromkring, men ellers er fine. De skulle jo meget gerne til at give frugt i år, så jeg håber, at de ikke går til...

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. februar 2010 kl. 12.14

Normal er det ikke godt at have beskadige bark på sine træer , hvadenten det er æble eller prydtræer .
Lige under barken ligger et grønt lag , (kaldet sikar) Man kan læse mere om sikar via dette link da.wikipedia.org/wiki/Sikar .
Dette lag trækker vand og næringsstoffer op til toppen . Derfor kan man se om et træ er levende eller hel dødt når man kradser lidt i barken . Hvis ikke det er der er der ingen liv .
Hvis dette lag bliver beskadig over flere omgange så der ikke længere kan komme nok vand og næring vil træet lide eller med tiden dø . De træer , der overlever dette og med tiden kan indkapsle skaden vi være svage mange år fremover .

Både rådyr, mus (unge træer) eller hare kan lave disse skader der ofte forekommer i strenge vintre. Dette kan give planteskolerne et meget stort økonomisk tab og derfor bruges der også meget tid på at forebygge det .

Man ser desværre ofte disse skader når folk slår græs og køre opad stammerne med maskinen.
I nogle tilfælde kan man være heldigt at træet selv reparer skaden hvis ikke træets bark beskadiges mere .
Hvis man vil redde træet kan man enten tage en del af toppen
så rødderne/barken ikke skal trække så meget op til toppen . Man kan for nogle frugttræers vedkommende lave en bropodning,(som tidligere nævnt). Denne podning erstatter den ødelagte bark , og er en slags "by pass"operations for træer . Men kan være svært at udføre . Jeg selv ville hellere kassere træet .

Hvis man pakker træet ind i film vil det ikke gøre meget gavn , da rådyr bare vil ødeligge det igen . Film bidrager hellere ikke til træernes opvækst .

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 21. februar 2010 kl. 12.40

For år tilbage var det en del brugt at sætte rør om nyplantede træer for at værne mod mus og fejninger. Det var ikke særlig kønt, og bruges vist ikke så meget mere.

Hvis det kun var enkelte træer, har jeg brugt kasseret tagrende. Det blev skåret i længder på 1 m, sat sammen to og to omkring stammen med tyndt ståltråd. Det var så nemt at fjerne igen, når det ikke var nødvendigt mere.
Hvis det er frugttræer i haven , kan "rørene" males med en jordfarve, så de ikke skriger til himlen på nåde :-)

Mvh.
Hans

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. februar 2010 kl. 20.47

Det er rigtigt Hans, nu hvor du nævner det og det er også rigtigt at man næsten ikke ser dem mere .

Jeg kan se at man i dag bruger net og flis . For 2 - 3 år siden stod der nogle planter i rør, ved skråningerne ud til Glostrup . Disse blev senere fjernet og der er i dag lagt net og flis .
Jeg mener at kan huske ,at planterne voksede hurtigere i disse rør men at der var nogle ,som mente at planterne blev hæmmet i deres udvikling.

Jeg søgte lige på google.dk på planterør, men her stod intet brugbart .
Søren Ryge brugte dem også , da han i sin tid lavede sin birkelund og selv havde besøg af rådyr .
Nogle vinavler , der etablere nye vinmarker bruger stadig disse rør . Men der er åbenbart delte meninger omkring brugen af dem på vinplanter .
Hos Vinmager.dk www.vinmager.dk/default-filer/page0017.htm kan man købe disse planterør for billige penge . Desuden kan man også købe både plantespiraler , som jeg selv har anvendt på mine frugtræer imod kaninangreb og vækstrør (som er et andet ord for planterør)
Plantespiraler koster fra kr 3- 5 pr stk og alt efter længde (60 - 120 cm)
Et vækstrør koster kr 16 ,- og så skal den gøres fast med en robinia pind . Denne koster kr 7,-

Begge ting kan købes i gennem Dansk skovudstyr.dk og de sender gerne med posten .

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lillian Larsen, 18. marts 2010 kl. 21.31

Hej
Vi har rigtig mange rådyr som også har haft det svært her i denne vinter.
For at undgå de spiser de nye skud på vores frugttræer fodre vi dem med
korn og roer Og så kan vi tilmed sidde og se på dem inde fra vores stue
det er meget rart, fodret tiltrækker også farsaner og harer .
Mvh Lillian

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 18. marts 2010 kl. 23.24

Jeg ved ikke om man kan bruge menneske urin til at holde dem på afstand . Det siges at ræve ikke er så meget for lugten af mennesker . Men jeg vil også tro at de med tiden vil vende sig til lugten.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Bach, 30. april 2010 kl. 10.34

Haren og musene har været temmelig voldsomme ved vores æbletræer. Forleden hørte jeg i radioen (P4-østjylland) om en måde at reparerer på. Man skulle rører møj og 2 andre ting sammen og smørre på træet. Hvad var de 2 andre ting?
Ville jo være rart, hvis træerne kunne redes.
Mvh. Karin Bach

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 30. april 2010 kl. 12.04

Det lyder som om dyrene har væert i gang med at gnaske på træerne i løbet af vinteren. Hvordan klarer benævnte træer sig nu?

Mvh Eivin (^_^)

Nyt svar til emnet »Ødelagte æbletræer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Ødelagte æbletræer

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider