Skrevet af: Carsten Bilde, 3. april 2014 kl. 0.23
Jeg har en yukka som er blevet meget høj. Kan jeg skære den tilbage nu? Vil det være en fordel at sætte den i drivhus, efter tilbageskæring? Vil det være en fordel, at lade et par af »stammerne« blive stående?
Skrevet af: Tine Horsum, 3. april 2014 kl. 1.12
Hvis det er "Yuccapalme" som er handelsnavnet for Draecena (Som er nogele helt andre sorter/arter), kan du skære den tilbage, evt prøv en eller to stammer først. De har de med at blive noget "barbenede", når de bliver for store, og man fx sætter dem på gulvet, når de er for høje til vindueskarmen. Bladene kan så falde af pga lysmangel. Så har man tit en pind med en dusk i toppen...
Ægte Yucca- er mere spids og stikkende i bladene, den kan plantes ud (når jorden er passende og der ikke er udsigt til frost mere). Den kan blomstre, men en del mennesker er allergiske overfor dem. Den *kan* være vinterhårdfør med passende dækning- men nok i i de kolde vintre vi har haft.
Det med drivhuset- er jeg ikke sikker på, da vi nok stadig kan få ret kolde nætter selvom marts mere var som maj.
Alle potteplanter (undtagen annanas- den hader nemlig regn!)- har godt af at stå ude i skyggen, mine kommer som regel på "Sommerferie" i haven fra juni til september/oktober. Dog ikke så meget i de senere år: Dræbersnegle elsker hippeastrum... :-P
Men altså Draecena "Yucca" har brede mørkegrønne blade- ægte Yucca er mere spids og stikkende og lidt mere blågrønlig i det- som en annanas faktisk.
Mvh
Tine- Draecena har jeg haft mange af- men ikke den ægte.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 3. april 2014 kl. 8.52
et billede ville hjælpe - ellers er svaret jo ud i det uvisse
Skrevet af: Carsten Bilde, 3. april 2014 kl. 21.31
Jeg sender et billede af planten, og vil gerne vide hvad den hedder, og jeg påtænker, at bort skære de to lange "stammer".
Skrevet af: Freya Grossmann, 3. april 2014 kl. 22.15
Det er en yucca-palme. Blomstrer i troperne...
Den ligner en typiske yucca, som løbende mister blade nedefra. Ved ikke om den bliver pænere af at beskære den. I troperne sidder bladene også meget højt på de nøgne stammer.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 4. april 2014 kl. 7.55
hvis du skærer den ned skal den nok bryde med nye skud - du kan også plante de afskårne men så skal du klippe af så der kun er 3-4 blade i toppen de skal tørre et par dage inden du planter dem - planten ser ud som om den får for lidt lys
Skrevet af: Carsten Bilde, 4. april 2014 kl. 12.28
tak for gode svar. Planten står ganske rigtigt lidt mørkt, i et indgangsparti.
Bryder den nemmere hvis den får mere lys? evt i et drivhus, eller måske på friland?
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 5. april 2014 kl. 8.12
varme og luftfugtighed vil fremme det
Skrevet af: Tine Horsum, 5. april 2014 kl. 17.11
Den står nok for mørkt, allerede ½ meter fra vinduet er for mørkt for planter. Så måske skal du også overveje noget plantebelysning.
Mvh
Tine
Skrevet af: Carsten Bilde, 7. april 2014 kl. 8.46
Tak for gode svar, som jeg tror jeg kan bruge. Jeg er meget tilfreds med brevkassen, som jeg ofte læser med interesse.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Yukka