Skrevet af: Eva Vith, 13. april 2014 kl. 23.49
Sikkert et meget dumt spørgsmål: Mine spirer på købte løg stiklinger (rødløg) er desværre tørret ind. Kan et løg sætte ny spire, hvis man alligevel kommer det i jorden?
Skrevet af: Lone Brems, 14. april 2014 kl. 7.58
Eva Vith
Det er nok et dristigt sats at sætte dem i jorden og regne med at de sætter nye spirer.... Ihvertfald har løget jo omsat næringsstoffer og vand til ét spiringsforsøg, så reserverne i løget til at sætte ny spire er ikke særligt store. Men uden at pille løget fra hinanden og kigge godt efter, hvor meget af spiren der er tørret ind, kan det være svært at finde ud af, om der kan være chance for nyvækst.
Løgets vækstpunkt er ved "bunden" af løget - det er der rødderne dannes og der, at nydannelse af blade og senere blomst sker.
Så selv om spiren ser vissen ud i spidsen kan der muligvis godt være intakt vækstzone længere nede mod løgets bund. Er der det kan der ske nyvækst, hvis løget kommer i jorden og får tilstrækkeligt med fugt over en periode på 1 - 2 måneder.
Men hvis du vil være nogenlunde sikker på at kunne høste løg til sommer må du nok til plantecentret for at få fat i en ny portion
ikke-spirede sætteløg ;-)
Venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Udtørrede spirer