Forum

Vibeæg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Trine Ulnits, 15. april 2014 kl. 11.39

Jeg vil så gerne have vibeæg i min have, og har uden held forsøgt at plante selvtørrede løg.
Hvordan gør jeg det bedst ?

-Trine fra Næstved

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 15. april 2014 kl. 17.35

Hej Trine

Hvis selvtørrede løg betyder, at løgene ikke har samlet næring efter blomstring kunne det være forklaringen på, at det ikke går så godt med dem.

Vibeæg skal stå i en veldrænet jord, gerne lidt tørt. Dvs. grus og sand er godt som underlag.

Jeg har en mindre bestand, der trives rigtig godt. Det skyldes helt sikkert deres beskyttede placering under et tagudhæng, tæt på husmuren, og at de står i groft grus.

Mvh. Marie

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 15. april 2014 kl. 20.53

Hej Trine,
Det er lidt ligesom med liljer, løgene må ikke ligge og tørre, de skal plantes igen ret hurtigt.
Mvh. Anne

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Bro Christensen, 15. april 2014 kl. 21.48

Det er helt rigtigt hvad Anne skriver. Vibeæg tåler ikke udtørring. Derfor skal man også være MEGET hurtig i sensommeren, når der kommer nye løg og knolde til salg. De fleste af dem man køber og sætter bliver nemlig ikke til noget fordi de er blevet for tørre eller man får i bedste fald nogle meget små og usle planter året efter. Det varer i så fald et par år før de igen er oppe på fuld ydelse. Det bedste er faktisk at købe nogle af de drevne løg om foråret og så sætte dem i haven STRAKS efter afblomstring. Det er en næsten sikker metode. Det samme gælder i øvrigt for vintergækker og dorothealiljer som man helst skal købe " in green" om foråret eller flytte og dele om foråret, lige efter afblomstring.
Når du skriver vibeæg går jeg ud fra at du mener Fritillaria meleagris. Der er over 100 arter i slægten Fritillaria. jeg har efterhånden samlet erfaring med at dyrke op mod 40 af dem under danske forhold og deler gerne ud af min viden, åhvis nogen er interesserede.... Der er mange af dem som ikke er så svære endda, hvis man først får knækket koderne....

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 16. april 2014 kl. 0.27

Jeg synes også de er meget villige til frøsætning, og de planter der kommer ud af det, er ikke ret gamle før de blomstrer.
Du kan Trine, prøve at efterlyse frø herinde.
Som sagt en forholdsvis hurtig og også billigere måde at få dem i haven.
dog, de bliver ikke nødvendigvis i farve og samme mønster som moderplanten.
Mvh Anne

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Ulnits, 22. april 2014 kl. 14.15

Mange tak for gode svar. Jeg vil se om jeg kan opdrive nogle drevne løg nu, og sætte dem i mit høje staudebed.
Håber I alle har haft en god påske.

Nyt svar til emnet »Vibeæg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Vibeæg

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider