Skrevet af: Mikael Karlsson, 12. maj 2014 kl. 20.10
Hej!
Jeg har nu af to omgange prøvet at plante mine habanero planter ud, men de stopper i væksten. Spørgsmålet er om jeg har været for tidlig ude med udplantningen eller hvad dælen gør jeg forkert?
De har ikke fået for meget eller for lidt vand sådan umiddelbart.
Øverst: tre tilbageblivende habaneroplanter som venter på udplantning.
Nederst: habanero fra samme kuld som de øverste der er stoppet i vækst.


Skrevet af: Bo G., 12. maj 2014 kl. 20.15
Det vil nok være en god idé at vænne dine planter til at være ude, ved at du de første dage lader dem være udenfor i et par timer og derefter tager dem ind igen.
Chilier kan ikke lide at have det koldt, så det er nok stadig lige køligt nok om natten, med mindre du har varme på.
Skrevet af: Mikael Karlsson, 12. maj 2014 kl. 21.33
Hej Bo!
De står indenfor i min lejlighed i et lyst vindue og kommer ikke ud umiddelbart. Så det kan bestemt ikke være kulden? :)
Skrevet af: Freya Grossmann, 12. maj 2014 kl. 21.51
Hvad mener du så med "ud"?
Skrevet af: Mikael Karlsson, 12. maj 2014 kl. 22.00
Jeg mener fra såning af frø og så til jeg planter kimplanterne ud i deres egen potte!
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. maj 2014 kl. 23.22
Det er helt normalt, at de går lidt i stå i væksten, når de får en potte, der er en del større end den foregående.
De begynder nemlig at sætte en masse rødder for at fejre, at der er plads til det, og først når de er ved at færdige med det, går planten rigtigt i gang igen.
Skrevet af: Mikael Karlsson, 13. maj 2014 kl. 2.42
Nå sådan. Så det handler om alm vanding og tålmodighed.. - det må jeg jo have så.
Tak for svar ;)

Skrevet af: Bo G., 13. maj 2014 kl. 9.41
Nååh, jeg troede bestemt du mente ud i drivhus. Nå, men så er jeg enig med Anja. :)
Skrevet af: Mikael Karlsson, 13. maj 2014 kl. 11.31
Tak for svar :)
Skrevet af: Peter Sindrup, 13. maj 2014 kl. 12.11
Det som Michael kalder "ud" kaldes det ikke at "potte om"?
(Bare for at vi alle kan blive lidt klogere på frasologien) :-)
Peter
Skrevet af: Clara Andersen, 13. maj 2014 kl. 14.16
Michael, en Habanero opfører sig noget anderledes end de fleste andre chili. De tager længere tid om at spire og de gror langsommere og mere i bredden end i højden, og så tåler de ikke temp. under 10 grader så de skal ikke ud i fri luft, kun i drivhus eller indendørs. - Jeg forspirede 28. jan. en Habanero og en Bubba samme dag, der var en uge mellem spiring, også mellem prikling, og i dag er Bubba tæt på 40 cm høj med knopper, mens Habanero kun er 12 cm høj uden knop, men kompakt i vækst med lige så mange blade.
Skrevet af: Mikael Karlsson, 13. maj 2014 kl. 15.38
Hej Clara!
Tak for dit guldkorn :)
Jamen har nu heller ikke planer om at den skal ud - så skal det for at komme ind om aften henover sommer men tror det ikke.
Har du nogen ide om hvor længe jeg kan lade de tre tilbageværende stå sammen inden jeg planter dem ud/potter om om man vil? De vokser ret godt sammen synes jeg ;)
Mvh
Mikael
Skrevet af: Clara Andersen, 13. maj 2014 kl. 17.33
Jeg har da også haft Habanero ude nogle timer tidligere år på en god dag, men de hader blæst.
Jeg synes, du straks skal potte de sidste 3 planter om nu, de trænger og vil blive kraftigere af det, ellers bliver de for ranglede og kan ikke bære sig selv, når de bliver større. - Og så hedder det altså at potte om, når det er til en anden potte, det hedder plante ud, når man planter ud på friland eller i drivhusjord.
Skrevet af: Mikael Karlsson, 13. maj 2014 kl. 17.59
Tak for det!
Begge dele er modtaget :)
Skrevet af: Anja Egeriis, 13. maj 2014 kl. 19.28
Nogen kalder det også at potte op - sådan bare for at gøre det lidt mere overskueligt :)
Du bør dele dine planter nu - jo større de bliver sammen, desto mere får du ødelagt rødderne, når du skal pille dem fra hínanden...
Skrevet af: Clara Andersen, 13. maj 2014 kl. 19.40
Ja, det er Anja, jeg har Bubba fra, hun ved alt om chili, det er hende jeg har lært fra.
Skrevet af: Anja Egeriis, 13. maj 2014 kl. 22.14
"Alt" er måske en lille bitte smule overdrevet, Clara :) Men jeg har øvet mig lidt...
Skrevet af: Mikael Karlsson, 14. maj 2014 kl. 9.48
Jamen så klog man bliver herinde :)
Afsluttende spørgsmål: må jeg bruge almindelig så og prikle muld/jord?
Ville i øvrigt helst plante øko men det har jeg ikke kunne finde jord/muld til.
Mvh
Mikael
Skrevet af: Clara Andersen, 14. maj 2014 kl. 14.21
Så- og priklemuld er som navnet siger kun til at så og prikle ud i. Når du potter en plante om, der har en størrelse som din chili, skal du bruge rigtig pottemuld, som har mere næring.
Skrevet af: Anja Egeriis, 14. maj 2014 kl. 20.27
Hvor bor du, Mikael?
Gartneri Toftegaard og Willab Garden sælger økojord - prøv også at se på Farmergødnings hjemmeside, de har forskellige slags :)
Skrevet af: Mikael Karlsson, 14. maj 2014 kl. 20.51
Hej Anja!
Jeg bor i Skanderborg Østjylland.
Tak for links - det må jeg undersøge.
Mon man kan gøde og på den måde kompensere med lupingødning hvis man nu en gang har pottet om i priklejord?
Skrevet af: Anja Egeriis, 14. maj 2014 kl. 22.39
Det kan du godt - men jeg vil nok foreslå dig at plante om igen, når du har fået fat i noget god jord :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Udplantning af Chiliplanter!