Kompost/tjørnehæk

Jeg har prøvet med en lukket kompost, men fik det aldrig til at virke.
Nu har jeg købt 2 åbne kompostbeholdere af træ. Mål 1mx1mx0,70m.
Jeg har lige klippet min tjørnehæk, og vil gerne vide om jeg kan bruge hækafklippet i komposten. Jeg vil nødig have en færdig kompostjord fuld af torne.
Kan jeg fylde den ene beholder op, kun med hækafklip, eller SKAL det blandes med andet materiale med forskellig struktur ?

Hilsen AG.

Min erfaring (lukket beholder) er, at hækafklip komposterer dårligt.
Bladene er fint mok, men kviste og smågrene er flere år om at kompostere.
Vi har ikke tjørn, men berberis, og de stikker som %#&€#+€& - også flere år efter.
Grenene forsvinder på 2-3 år, men tornene beståe i bedste velgående. Så vores sendes med haveaffald og hentes som kommunekompost året efter!

Jeg tror, liguster kan gå an. Men vi har også 30-40 meter med spirea, og her komposterer grene og kviate lgså kun langsomt. Med hæk i 3 meters højde har vi MEGET hækafklip. Vi klipper dog kun hvert andet år.

Hej Anne-Grete Hansen

Hækafklip fra tjørn i åben kompostbeholder vil kompostere meget langsomt - måske på til 4 - 5 år - før tornene er så nedbrudte, at de ikke længere stikker.
Det vil nok tage 2 - 3 år hvis tjørnehækafklippet findeles i kompostkværn / grenknuser og iblandes i forholdet 1 : 1 af enten husdyrgødning / grønt husholdningsaffald / fintklippet græs / tang eller en blanding af disse.
Der skal være opmærksomhed på en god fugtighed og 3 - 4 gennemluftninger med greb pr år af det samlede materiale i den åbne beholder. Så der er meget manuelt arbejdet forbundet med at kompostere tjørn.

Et andet forslag kunne være at etablere et risgærde - og så se bort fra hurtig omsætning af tjørneafklippet:
Risgærde er let at lave: 2 rækker hasselkæppe på ca 120 cm bankes 30 - 40 cm i jorden med 20 - 25 cm mellem pælene i rækken og 30 - 40 cm mellem rækkerne.
Hækafklip fra tjørn og andet, grene fra beskæring af frugtbuske og -træer, grove staudestængler, majsstængler og lignende lægges lagvis mellem de to rækker kæppe.
Det synker meget sammen og kan suppleres i flere år uden at det syner af noget.
Når engang hasselkæppene ikke yder nogen ordentlig støtte længere kan alt materialet anvendes som jorddække under eller langs med hække, det kan rystes gennem et finmasket sold og anvendes som en fremragende del af superfin krukkemuld eller det kan lægges som jorddække under blåbærbuske.

Du vil med den fremgangsmåde opnå, at der er styr på det plantemateriale som omsættes meget langsomt og at risgærdet efterhånden som årene går bliver fremragende skjul og redesteder for gærdesmutter, tusindben, rovbiller, larver og pupper fra andre insekter, mus (og efterfølgende humlebier).

Venlig hilsen fra
Lone

Du kan også afse et lille (skjult) stykke af haven til en kvasbunke - det gavner mange dyr og fugle og så ved du hvor hækaffaldet skal hen hvert år :)

Torne i kompost er ret irriterende!

lad tjørnen tørre 1 uges tif og kom den så i kompostkværnen så er der ikke mange torne bagefter

Det virker formentlig kun, hvis man har en kompostkværn med valse - ikke?

Jeg har desværre fået købt mig en med knive, og det vil jeg ikke anbefale andre at gøre :(

Tak for svar til alle.
Jeg er ikke ejer af kompostkværn (kolonihave uden strøm)
Men en kvasbunke i et hjørne af haven lyder som en rigtig god idé. Så har pindsvinet et sted at gå i hi. Jeg kan lave den oven på nogle rabarber, som jeg forgæves har prøvet at grave op. Så bliver de forhåbentlig kvast under kvasbunken :-)
Jeg har også ligusterhæk, og satser på at bruge afklippet af den til komposten. Det er ikke så grov afklip som tjørnehækken.

Hilsen AG.

Groft afklip skal klippes i små stykker (10-15 cm), lægges på bar jord, og dækkes med grønt, og tyndt jordlag- og så videre. Mit liv er for kort til den slags, og jeg synes ikke kompostkværn er effektivt (en lille pind ad gangen?! Og brombær bliver hakket i lange tornede bånd...)

Jeg klipper stikkende emner i str 30-50 cm, så har jeg lavet risgærde af dem. De bliver til jord- men det tager 5-6 år- mindst! Og ligefrem kønt er det ikke i medens.

Jeg sorterer lidt afklip: Størrer grene ryger i kvasbunken (evt brændes det, når det er godt tørt), alt andet ryger i risgærdene. Mine får årligt nyt fyld, men det bliver altså til jord, selvom det tager tid.

Decideret kompost laver jeg mest kun af det grønne, men jeg er så også ret plaget af snegle.

Men alle haver bør have lidt vilde hjørner med en kvasbunke og nælder. Hvis man ikke gider udkig til komposten, så er der pæne løsninger med hæk (Snedrivebusk fx)- eller solsikker eller jordskokker.

Og så elsker rabarber og squash kompostbunken...

Mvh
Tine

vores kompostkværn med valse- snegl klarer det fint og så larmer den ikke

Hej Anne-Grethe
Jeg har faktisk komposteret tjørneafklip fra min kolonihave, - en hjørnegrund og en stor gammel hæk, så det var en anselig mængde. Alt blev klippet i mindre stykker, som Tine foreslår, det går nemt ved at træde el. banke mindre bundter sammen og så klippe med boltsaks el. hæksaks. - Det samme blev gjort med liguster fra resten af hækkene.
Så blev det hele lagt i en fri bunke, og for hver ca. 20 cm vandede jeg laget let med vand/urin i forholdet 1:1, altså halvt af hvert i vandkanden. Og for hver 40 cm bankede jeg bunken lidt ned meden greb. Lidt grønt affald imellem er godt, men ikke nødvendigt, for det er en grenkompost og ikke en almindelig kompost.
Efter 3 år var der kompost at bruge, en lidt anderledes kompost uden megen kvælstof, men god til alt andet end urtehaven. - Og ja, under de sidste rester fandt pindsvinet sig et vinterhi, jeg var endda så heldig at se det dukke ud af hiet 22. april det år. Pindsvin elsker den løse jord, der kommer under sådan en uforstyrret bunke, så de kan grave sig let ned under den.

tråden startede med spørgsmålet om tjørn i kompost så som det ser ud er der nok ikke andre muligheder end at brænde det af i småportioner

Jo, den lidt mere miljøvenlige metode, at have en kvasbunke, hvilket spørgeren også besluttede :-)

Det er jo heller ikke længere tilladt at brænde haveaffald af - med få undtagelser.

Man kan også aflevere det på genbrugspladsen. Det er da mere miljøvenligt end afbrænding, som jeg heller tror, naboerne i en kolonihave kan lide.

Ja, det er godt at have en kvasbunke, den skal gerne ligge i flere år, før man kan være sikker på, at pindsvin vil bruge den, for så bliver jorden løs nedenunder, og den behøver ikke være stor. - Men selvom tjørn er god beskyttelse for pindsvin, må jeg indrømme, at jeg senere opgav at lave grenkompost af tjørneafklip, for det øverste blev jo ikke komposteret og måtte alligevel ud i den grønne container, vi fik i kolonihaven. Og der er grænser for, hvor mange gange, jeg orkede at have fingre i det stikkende stads, så siden da, er alt tjørneafklip kommet i grøn container, men jeg bevarede en lille kvasbunke af andre slags ikke-stikkende grenafklip.

Hej alle.
Jeg har ikke problemer med at komme af med mit haveaffald. I foreningen er der en affaldsplads, hvor man bare kan smide alt haveaffald. Jeg synes bare det var synd at smide det ud, hvis jeg selv kunne finde anvendelse for det.
At begynde at klippe grene i stykker, er tiden ikke rigtig til, med en stor have, som jeg er alene om at passe, og fuldtidsarbejde ved siden af.
Kan være jeg skal smide en bunke almindeligt haveaffald først, inden jeg smider tjørneafklippet på, så pindsvinet kan flytte ind.

Hilsen AG

en kvasbunke er fin bare den ikke er af planter med torne - jeg har selv en stor hvor der er pindsvin