Skrevet af: Malene Weischer, 2. juli 2014 kl. 13.46
Sidste tidligere forår plantede vi omkring 30 meter bøgehæk i ca 50-75 cm højde. Om sommeren var vi på ferie og dem, som passede haven for os, glemte at vande hækken. Det var der selvfølgelig nogle af planterne, der døde af.
Men dette forår er rigtig mange alligevel kommet frem og er sprunget ud. Nu er det så juni, og det er som om, at mange af bladene igen er begyndt at visne. Jeg synes, jeg løbende vander dem, men har højst sandsynligt ikke vandet nok. Desuden står de temmelig vindomsust.
Mit store spørgsmål er så: er der noget, jeg kan gøre for at redde dem? Jeg kan jo godt regne ud, at de ikke har fået nok vand og skal have noget mere, men er der andre gode råd? Skal de evt klippes ned for at gøre skaderne gode igen, eller er der ikke andet at gøre end at krydse fingre?
På forhånd tak for alle input og gode ideer!
Skrevet af: Freya Grossmann, 2. juli 2014 kl. 16.51
Har du overvejet en siveslange eller lignende så de bliver vandet lidt hele tiden?

Skrevet af: Boi Jensen, 2. juli 2014 kl. 20.46
Hej Malene
Du skal passe på med at overvande en bøgehæk, for så kan det være du selv slår planter ihjel.
Hvis du ligger meget vindomsust har du et problem i forhold til bøg, for det kan den ikke lide. Mit forslag er at du kun vander i perioder, hvor jorden bliver alt for tør. Som jeg vurderer det lige nu - og har du fået de samme mængder regn, som her - er der ingen grund til at vande. Men selvfølgelig skal du have skiftet de planter der er gået ud - og husk ingen bøgeplantning før efter 10. november, for så skal du nok bare efter den igen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Kan min bøgehæk reddes?