
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 16. september 2014 kl. 20.12
Jeg går og undrer mig en del.
På 2 af mine højbede i køkkenhaven har jeg sået grøndgødning.
Det første bed har jeg ikke dyrket i år, blot holdt det rent og kultiveret et lag kompost ned i overjorden.
Det hører nok med til historien, at jeg lagde en pæn portion kompost på bedet sidste efterår, og dækkede det med en plastpressenning for at det ikke skulle udvaskes. i foråret fordelte jeg så komposten på mine øvrige bede, så vidt så godt.
Det andet bed har jeg dyrket med buskbønner og porrer i løbet af sommeren, men har nu hevet bønnerne op til kompostering og har så sået grøngødning for at vinterdække bedet.
Og her er så mysteriet: I det første bed ser jeg ganske få små kimplanter af grøngødningen, hvor imod i det andet bed står grøngødningsplanterne nu forholdsvist tæt og 5 - 6 cm højt.
Det hele blev sået samme dag, så hvad pokker er det der gør forskellen ?
Skrevet af: Freya Grossmann, 16. september 2014 kl. 20.28
Hvilken grøngødning har du sået?

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 16. september 2014 kl. 20.49
Nå Freya, jeg troede at jeg kunne slippe, men nu har jeg så været ude at finde posen. Det er en færdig grøngødningsblanding ReViva fra Nelson Garden A/S, indeholdende blåviolet honningurt, dybrød blodkløver og rosa boghvede. (Alt ifølge deklarationen) Og det er sået sidst i august
Skrevet af: Tom Andersen, 16. september 2014 kl. 21.02
En hypotese kunne være for højt ledningstal p.g.a. den "pæne portion kompost", som nu er mineraliseret.
Der er sikkert andre muligheder.
Skrevet af: Henry G., 16. september 2014 kl. 22.44
Hej Gert du er nok kommet et par måneder for sent med såningen af dine afgrøder, alle tre skal sås i april/maj, på nuværende tidspunkt vil der kun være en lille del der spirer, boghvede kræver varm jord, da alle tre slags er etårige vil planterne/spirerne fryse væk ved første frost. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Tom Andersen, 17. september 2014 kl. 6.17
Henry, det var jo samme frøblanding i to bede?
Desuden er det et OK såtidspunkt for vinterdækning - jorden er varmere nu end i april....
Skrevet af: Freya Grossmann, 17. september 2014 kl. 7.50
Jeg har selv sået blodkløver og honningurt sent, så de burde komme op.
Grunden til, at jeg spurgte var, at kvælstoffixerende planter kunne have der svært med det høje kvælstofniveau. Men de burde komme op, bare fixere mindre kvælstof fra luften.
Ledningstal kunne være et svar. PH-værdi kunne være noget andet. Eller måske noget med fugt? Men det er mærkeligt, at kun en (?) af de tre planter spirer frem. Interessant, hvilken plante, der spirer frem.

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 17. september 2014 kl. 8.21
det kan jo osse være kvælstofmangel p.g.a. den pæne portion kompost da nedbrydningen forbruger en masse kvælstof
Skrevet af: Tom Andersen, 17. september 2014 kl. 15.42
Helt generelt, så indeholder et frø hele "madpakken", altså alle nødvendige næringsstoffer til spireprocessen.
Årsagen til. at frøene ikke spirer i det ene bed må ligge i de ydre påvirkninger: Fugt, temperatur, pH, ledningsevne o.s.v.
Harforfatteren tænkt mere over oplevelsen?

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 17. september 2014 kl. 17.31
Henry, det med at komme for sent, så skal vi da ha' snakket med Nelson Garden for de anbefaler såtidspunkt til sidst i august ?
Freya det er ikke kun en af planterne der spirer, men alle ser ud til at spire i bed nr. 2, hvor imod ingen, eller kun enkelte ser ud til at spire i bed 1.
Og til Tom, ja du må nok ha' ret i at der er tale om "ydre forhold" al den stund at begge bede er sået af samme store frøpose (som var rystet godt sammen inden såning)
Nåh det er vel menneskets lod at undres en gang imellem.
Vi ser hvad det bringer.
Skrevet af: Henry G., 17. september 2014 kl. 17.47
Hej Gert så vidt jeg ved er Nelson Garden et engelsk firma, der selvfølgelig går efter engelske forhold (med Golfstrømmen udenfor) der er ikke så koldt om vinteren. Jeg går efter Dæhnfeldt`s anvisninger på dækafgrøder der er bestemt til de danske forhold. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Freya Grossmann, 18. september 2014 kl. 8.04
Igen: det er samme blanding i de to bede! Derfor burde begge bede spire lige godt, hvis de ydre forhold er ens. Men en overgødskning kan der måske være tale om?
Jeg ville så kål i det bed med mest gødning til næste år, og se om du kunne slippe af med noget kvælstof den vej rundt. Man skal ikke være for kærlig over for sine planter. De kan ikke altid tåle det...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Et lille mysterie – hvem har svaret?