Forum

Brombær, thornfree vs thornfree evergree

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Andreas Kromann, 8. oktober 2014 kl. 11.45

Hejsa

Hvilke fordele/ulemper er der i forhold til sorterne Thornfree og Thornfree evergreen med brombær? Evergreen har nogle andre blade, men hvad med sygdomme, frugtsætning, espaliering og størrelse etc?

MVH
Andreas

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 8. oktober 2014 kl. 14.18

Tornefri brombær kan ikke tåle hård frost fryser simpelthen væk , modsat alm. brombær som er fuld frosthårdfør her i DK.

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 8. oktober 2014 kl. 14.50

Tornfri brombær kan tåle mere frost end vi nogensinde får i DK.
en familie i Grønland (Jacobshavn) har fået stiklinger af mig for mange år siden, de gror og giver mange bær hvert år. Hilsen Henry G.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 9. oktober 2014 kl. 7.55

tornfri brombaer har aldrig taget skade af vinteren her og de giver masser af udmaerket frugt de er bare lidt mere syrlige end de end dem med torne

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. oktober 2014 kl. 9.59

De 2 gange jeg har prøvet tornfri brombær er de gået til i isvintere , og det passer med hvad jeg læste for 30+ år siden , der er måske kommet nye mere hårdføre sorter til siden.......

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 9. oktober 2014 kl. 10.28

Søren dem jeg har er over 44 år gamle. Henry G.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 9. oktober 2014 kl. 18.00

Jeg har thornfree og så en sort der giver kæmpe store aflange bær. De klarer fint selv hårde vintre og giver masser af bær. Det eneste problem er, at mine bær nogle gang slet ikke når at blive modne. Så hænger der klaser af de fineste stor brombær, men helt røde og hvinende sure!
Men det kan måske have noget med stedet jeg har plantet brombærrene- på to mur mod hhv. syd-vest og nord-vest. Det er selvfølgelig de sidste bær der er flest problemer med!

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. oktober 2014 kl. 18.36

Mine tornfri brombær er 5-6 år gamle...

Og ja - måske er der sket en smule på de sidste 30 år :)

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 10. oktober 2014 kl. 8.19

mine tornfri er ca. 20 år

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. oktober 2014 kl. 15.47

Alle gode gange 3.
De første 2 tornfri Lock Nees jeg havde kunne ikke tåle den danske vinter og gik ud efter et par år. Den jeg har nu med samme navn trives fint og er 6-7 år gammel. Den har klaret en kold vinter med 16 graders frost. De var alle 3 plantet samme sted på en vest mur.
Så der er nok ingen faste teorier.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. oktober 2014 kl. 17.38

Jeg kunne ikke forestille mig at planteskolerne ville sælge sorter som de vidste ikke kunne klare den danske vinter . I de senere år er vinteren blevet koldere og dette sætter dog brombærrene på en prøve . Jeg har også haft brombær stående i ca 5 år uden problemer uden afdækning og kun gødet med kompost . Ellers har jeg dyrket den gamle sort wilson erly uden problemer , den kan tåle hård vinter, bærrene bliver søde, modner ensartet hvilket jeg syntes at de nye sorter ikke gøre .

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. oktober 2014 kl. 22.13

Søren.
Mine første Lock Nees bær modner i begyndelsen af august, og der er stadig en del tilbage som er røde. Altså over en periode på 2 måneder. Modne din gamle sort over kortere tid.

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. oktober 2014 kl. 22.23

Wilson erly modner i løbet af Juli måned. Bærrene er mindre og udbyttet er mindre men smagen.......uummm.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 19. oktober 2014 kl. 10.45

Der er i de senrer år kommet flere nye sorter af brombær frem i sortimentet på hylderne i planteskolerne. De er alle tornfrie eller næsten tornfrie. Frugterne dannes på sidste års skud. Jeg vil sige at de alle virker til at være fuldt hårdføre, hvis de bare ikke udsættes for ekstreme forhold. Giv dem derfor en plads i haven hvor der er en vis læ, men også sol, da det afgør hvor søde og modne frugterne kommer til at tage sig ud. Jeg har smagt samme sorter forskellige steder men med helt forskellige smagsoplevelser. Min konklusion er derfor at sørg for at planterne får nok sol og vent med at plukke dem til de er helt modne :-)
De kan alle med fordel espallieres da de ikke kan holde de lange ranker oprejst selv. Hvis de lange skud får jordkontakt så slår de rod i spidsen og på den måde kan de blive lidt af en udfordring i haven. De skud der har båret frugt bør skæres bort i marts-april for at give plads til nye frugtgivende skud.

'Triple Crown' er opkaldt efter de tre kvaliteter; smag, produktivitet og kraft.
Og den tilbyder to andre egenskaber; sygdomsresistens og meget store bær. Modner tidligt og kan høstes løbende i 30 dages tid.

'Loch Lay' er tornfri og har en god sød smag hvis den placeres i sol. Modner juli-august
Bærerne er sorte og meget saftige. Modner tildligt allerede i august måned.

'Oregon Thornless' er en af de nyere sorter der er stedsegrøn. Grønne, 3-koblede til 5-fingrede blade, med meget fligede, ægformede, savtakkede småblade. Den vokser kraftigt og bør espallieres hvis den ikke skal fylde for meget i bredden. MEGET søde bær har jeg smagt fra denne sort. Modner lidt senere i slutningen af august. Det er svært ikke at være begejstret for denne sort.

'Thonrless Evergreen' -var i mange år den eneste stedsegrønne sort på markedet. Minder ret meget om forrige sort både bladmæssigt og smag. Er måske en smule mere moderat i væksthastighed.

'Thornfree'- Modner fra slutningen af august til slutningen af september. God til syltning.

'Navaho' - Store, aromatiske, syrlige sorte bær.
Modner i august-september. Nok den mest syrlige sort jeg har smagt. Men måske har de ikke været helt modne...

'Loch Ness' er en tidlig sort der modner i begyndelsen af augus.

Nyt svar til emnet »Brombær, thornfree vs thornfree evergree«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Brombær, thornfree vs thornfree evergree

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider