Skrevet af: Bodil Hvalsøe, 14. april 2015 kl. 8.23
For at undgår, at der vokser mange nye stritgrene ud, hvor jeg beskærer, vil jeg prøve at lukke såret med hjemmelavet podevoks.
Er der nogen, der har erfaring med det eller kan give andre kloge råd.
Skrevet af: Anja Egeriis, 14. april 2015 kl. 9.07
Du forhindrer ikke vanris på den måde :) Det bedste er faktisk at vente med at beskære til juli - så sker der ikke så meget genvækst...
Og jeg går ud fra, at du mener porer og ikke porrer? :)
Skrevet af: James F., 14. april 2015 kl. 9.32
Det er bedst at beskære æbletræet efter Sct. Hans og i en periode med tørvejr.
Pode voks er til PODESÅR, det skal du ikke bruge.
Vandris er normalt tegn på forkert beskæring. Sav ind til grenkraven eller "kineserskægget" på stammen, så klarer træet resten.
Men generelt så beskær så lidt som muligt! Du kan ikke stoppe træets vækst... kun guide ;) Mange frugttræer går helt AMOK pga. forkert beskæring... Tænk dig grundigt om, hvad vil du opnå? Så er du godt på vej.
VH JR.
Skrevet af: Lone Brems, 14. april 2015 kl. 10.10
Hej Bodil Hvalsøe
Måske kan du få dit bibliotek til at skaffe "Beskæring - sådan får du mere lys og bedre frugt" af Jørgen Vittrup ?
Oversigterne og forklaringerne er enkle og der er mange praktiske råd, som kan gøre havearbejdet lettere og sjovere :-)
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Bodil Hvalsøe, 14. april 2015 kl. 12.19
Tusind tak for et godt svar. Jeg er klar over, at jeg har gjort noget forkert. Jeg synes jeg har fulgt opskriften i beskærerbogen, og det er så ærgerligt, men nu jeg vil prøve at redde det gode træ.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af æbletræ og luk porrer