Skrevet af: Jakob Jensen, 11. maj 2015 kl. 18.23
Hej
Der var noget der gik galt med sidste omgang chiliplanter jeg såede så jeg var nød til at lave det om torsdag i sidste uge.
Jeg læste noget rigtig spændende om beskæring af chiliplanter når disse begynder at danne et Y for at få et større udbytte og flere sideskud.
Nu til mit spørgsmål.
De chili jeg plantede i sidste uge som forhåbentlig kommer op en af de nærmeste dage. Er jeg så sent ude at jeg skal lade værre med at beskære dem fordi de så måske ikke når at sidde frugter?
Det skal siges de kommer i drivhus
Vh
Jakob
Skrevet af: Mette Lund, 11. maj 2015 kl. 19.21
Det er temmelig sent du er kommet i gang med chilierne. Jeg ville lade dem vokse som de nu kan og håbe på, at få en sen høst af chili. Mine er sået omkring 1. februar og er først nu ved at have blomster.
Skrevet af: Jakob Jensen, 11. maj 2015 kl. 19.42
Så er du jo også tidlig ude med forspiring :-)
Det skulle jo hedde sig forspiring fra feb-maj
Det jeg plantede tidligt havde jeg bare problemer med blev ranglede fordi varmen ifht lyset ikke passede
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. maj 2015 kl. 21.15
Jeg beskærer aldrig mine chiliplanter - uanset om de er sået tidligt eller sent :)
Skrevet af: Jakob Jensen, 11. maj 2015 kl. 21.19
Anja, ville du stadig nippe blomster af når de er sået sent?
Skrevet af: Lars Holt, 11. maj 2015 kl. 21.32
Når de er sået sent, er der ingen ide i at nippe blomster af. Så skal de yde det, de kan på den resterende sæson.
Skrevet af: Anders Spælling, 11. maj 2015 kl. 21.41
Måske du kan bruge deljorden til at bytte dig til nogle chillier?
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. maj 2015 kl. 22.36
Det med blomsterne kommer jo an på sorten :) Jeg ville altid pille blomster af peberfrugter eller de meget storfrugtede chilier, for ellers står man med en plante, der kun giver 2-3 frugter i alt...
Men de småfrugtede og Chinenserne er det ikke nødvendigt at gøre noget ved.
Skrevet af: Jakob Jensen, 12. maj 2015 kl. 6.19
Tak for svaret Anja.
Hvor mange blomster vil du pille af peberfrugt og de storfrugtede chilier? Er det de der 5-7 stykker?
Lige for at få det helt på plads, hvad er de storfrugtede chilier?
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. maj 2015 kl. 7.41
Der er ikke en fast definition på storfrugtet - det er lidt op til en selv, hvad man synes :) Men f.eks. en Hungarian Hot Wax er storfrugtet for mig.
Jeg tæller ikke knopper - bare til jeg synes, at planten har en god størrelse, så det er vel mellem 10-30 - sådan cirka.
De her ting er meget et spørgsmål om fornemmelse - det kommer med erfaringen, for det er jo ikke en eksakt videnskab.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af chili