
Skrevet af: Tine Horsum, 5. juni 2015 kl. 23.46
Jeg har været så heldig, at min søde familie har givet mig nogle planter i fødselsdagsgave. Men nu er jeg lidt på Herrens Mark (troede de ville give planteskole gavekort), så.
Mod vest er der for forblæst, på østsiden af huset er der ikke rigtigt plads, og... ja! :-D Midt på plænen er tøjsnorene, og de er heller ikke lige til at flytte.
Men jeg har fået en Filppa på en M7 stamme og en grøn reine claude, de kommer så til at fylde en del med tiden. Der hvor de kan stå- er der en del proptrækkerpil, så mon det går an? Pil er jo ret tørstig (ikke at jorden er vandlidende).
Eller- kan jeg plante nu- og flytte hen i efteråret?
Mvh
Tine- pas på med, hvad du ønsker dig! :-D Ah pjat: Jeg er superglad for dem- og min nye "New Dawn".
Skrevet af: Claus K Madsen, 6. juni 2015 kl. 0.54
Du kan "plante" dem midlertidigt ved at grave potten ned og flytte dem til efteråret. Det kræver selvfølgelig at du overholder en streng vandingsrutine gennem sommeren.

Skrevet af: Tine Horsum, 6. juni 2015 kl. 2.27
Okay- tak!
Ja, de skal jo vandes alligevel. Men: "en streng vandingsrutine"- hvad er det?
Normalt ville jeg give en spandfuld (10 l) om ugen. Er det strengt nok? :-)
Mvh
tine- sorry hvis fjollet- skal op og bage boller og lagkager... så deet
Skrevet af: Tom Andersen, 6. juni 2015 kl. 9.20
Hvis du ikke har det blivende sted klart, så plant dem på et midlertidigt sted og flyt dem til efteråret (oktober og frem) - de skal ud af potten, så der er plads til rodvækst.
Skrevet af: Claus K Madsen, 6. juni 2015 kl. 10.19
Jeg kan ikke sætte en mængde på Tine, men der må i hvert fald ikke gå så længe i mellem at potten går helt tør. Jeg ville nok som udgangspunkt give en halv spand to gange om ugen hvis du lader dem blive i potten. Hold godt øje i den varme tid.
Tom har nok ret i at det helt rigtige ville være at tage dem ud af potten. Det vil nok også gøre vandingen lidt lettere. De er bare så dejlig nemme at få op igen og flytte med potten på.
Rodudvikling? Ja, men det vel ikke værre end hvis du havde ventet med at hente dem på planteskolen til efteråret.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Bedste placering? (Frugttræer)