Forum

Opskrift på jorddække

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jette Møller, 18. juni 2015 kl. 17.59

Man tager en stub fra et mirabelletræ på ca 80 cm i diameter. Stubben hader man selvfølgelig p.g.a. de vilde rodskud. Så bestiller man en mand med en stubfræser, og 20 min senere har man ca 1 m3 fintsnittet flis, iblandet jord, i tillæg har man et nyt bed med gennembearbejdet jord i 40 cm dybde. Er det en win-win situation eller hvad?
Jette

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 18. juni 2015 kl. 18.22

Hej Jette Møller

Der er to svar på dit spørgsmål:

Som udgangspunkt er svaret JA!
Det er en win-win situation, hvis man skal dyrke et eller andet på stedet.

Vær opmærksom på, at den store mængde kulstof i form af små træstumper, som er indblandet i jorden, vil blive invaderet af nedbrydende mikroorganismer. For at nedbrydningen kan ske, bliver der voldsom konkurrence om det tilgængelige kvælstof .
Så hvis du har planer om at dyrke næringskrævende planter (kartofler, kål, porrer for eksempel) må der tilføres kvælstof.
Det kan være kompost af dyregødning, pilleret dyregødning, lupingødning - eller den lidt langsommere metode: Så nu i juni et kvælstofsamlende grønt jorddække (Lupiner, blodkløver, luzerne for eksempel) og lad det gøre gavn ved at være brunt jorddække vinteren over. Når dyrkningssæsonen 2016 starter kan det visne jorddække fjernes og der vil så være et forbedret dyrkningssted (i forhold til situationen lige nu og her).
Hvis du i stedet for gerne vil have gang i mindre næringskrævende planter - ja så skal du nyde, at jorden er løs og fint opblandet med træflis !

Hvis man frem for dyrkningsmuligheder giver forrang til gode forhold for insekter (som føde til fugle og rovinsekter), skjul for salamandre, firben og tudser eller et dyrkningssted for (nedbryderne:) svampe - ja så er det ikke nogen tydelig win-win situation.
Det er faktisk meget tættere på at være en tabssituation.

Venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Opskrift på jorddække«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Opskrift på jorddække

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider