Skrevet af: Anne Larsson, 12. juli 2015 kl. 18.22
Der er store frøbælger på mine mange lupiner. Jorden er ret sandet, hvilket lupinerne godt kan lide for jeg har ret mange nu.
Jeg kunne godt tænke mig at få dem til at gro langs et åbent skel, som ligger ud til en mark/grund, som ikke bliver brugt. (Det betyder, at der ihvertfald ikke bliver sprøjtet). Hvordan gør jeg?
1. Kan jeg bare lægge en masse stængler med frøbælge på jorden?
2. Bælgene er grønne lige nu, skal jeg vente til de er tørre?
3. Skal jeg med håndkraft tømme bælgene for frø og derefter så dem?
Vil de gro når spredt ud på jorden eller skal frøene graves lidt ned?
Jeg ved godt at frøene skal have frost, men det er der stor sandsynlighed for at de for fra naturens hånd.
Jeg er meget taknemmelig for gode råd til hvordan jeg bedst udnytter frøene. på forhånd tak anne
Skrevet af: Tilde P., 12. juli 2015 kl. 18.59
Jeg ville høste dem, når de er modne og tørre. Opbevare dem vinteren over, køligt og tørt, men heller ikke for tørt. gerne i tørt sand, og så dem til foråret med dækning af frøene.
Hvis du bare lægger dem oven på jorden her i efteråret, er det helt sikkert at de går i fugle og dyr.
Hvis du sår og dækker dem her i efteråret, er mus eksperter i at finde dem, selv om der er 5 cm eller mere jord over.
Så vent med såning til foråret.
Skrevet af: Anne Larsson, 12. juli 2015 kl. 19.34
Ok Tak for hjælpen Tilde - jeg havde slet ikke tænkt på det med musene osv.
Så jeg forstår at jeg plukker bælgene af stænglerne - men ikke behøver at tage frøene ud af bælgen.
Ihhh hvor var det dejligt at få så klart & hurtigt svar.
Ha' en dejlig sommer, Gode hilsner anne
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. juli 2015 kl. 19.34
Måske er det ikke den bedste idé med lupinerne i forhold til, at de nu betragtes som invasive i den danske natur - desværre, for de er godt nok flotte :(
naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/blomsterplanter/mangebladet-lupin/
Skrevet af: Tilde P., 12. juli 2015 kl. 19.45
Det vil være fint, at lade frøene blive så længe som muligt i bælgene, men høst dem inden bælgene springer op medens de sidder på planten. Det er deres måde at sprede afkom på .
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 12. juli 2015 kl. 22.48
Kære Anja, af og til får jeg den tanke, at du har et behov for at være forummets moralvogter m.h.t. hvad vi må og ikke må.
Herregud skal vi nu også til at ha' dårlig samvittighed fordi vi nu godt kan li' lupiner ? ? ?
Lige så længe jeg kan huske (og det er dæl'me' længe) så har haveejere sået/plantet lupiner og nydt synet af dem om sommeren. Hvad angår det, at meget kloge belæste hjerner sidder og udnævner det ene og det andet til at være invasive arter, så virker det mere og mere grotesk.
Hvis kriteriet er, at de pågældende arter ikke er naturligt hjemmehørende i vores natur, så var det godt nok meget vi skulle ha' fjernet i haverne. Vi kan jo starte med at erklære kartoflen for en invasiv art og bandlyse den. Den er jo da heller ikke naturligt hjemmehørende på vores breddegrader.
Jeg nyder nu mine lupiner, og sover alligevel godt om natten. Så må Sct. Peter afgøre det i den sidste ende !
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. juli 2015 kl. 23.03
Nu er det jo ikke noget, som jeg har opfundet...
Og uanset hvad man vælger at gøre, synes jeg, at beslutningen skal træffes på et oplyst grundlag, så dine sure opstød er jeg ret kold over for.
Skrevet af: Tom Andersen, 13. juli 2015 kl. 9.26
Som Anja skriver, så er der jo intet i vejen for at dyrke Lupiner i sin have, men er man vidende om, at planten af myndighederne anses for en trussel i den danske natur, så kan man jo - på en oplyst baggrund - gøre hvad man kan for at undgå utilsigtet spredning udenfor ens egen have?
Skrevet af: Claus K Madsen, 14. juli 2015 kl. 17.12
Hvis man tager en tur langs østjyske motorvej i blomstringstiden vil man se masser af lupiner på skrænterne. Der er jo nok noget om at de er invasive, ligesom en del andre prydplanter har vist sig at være det.
Jeg synes det lyder fornuftigt at være ekstra forsigtig med affaldet fra lupiner. De er sikkert blevet spredt da man dumpede sit haveaffald rundt omkring i gamle dage.
Skrevet af: Henry G., 15. juli 2015 kl. 11.30
Lupiner der er plantet/sået på skråninger mange steder bl.a. langs motorveje, er tit en nødvendighed for at modvirke at der sker jordskred ved kraftigt regnvejr, samtidigt bliver der normalt også plantet små træer og buske, der på den måde bliver beskyttet mod vind og vejr. Når der er gået nogle år, vil de øverste Lupiner forsvinde, da frøene vil falde nedad på skråningen, men så overtager træerne og buskene, der til den tid er blevet etableret med gode rødder, efter 10 - 15 år vil der ikke være mange Lupiner tilbage, måske ved foden af skråningen, hvis ikke græsset har taget overhånd allerede. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 17. juli 2015 kl. 23.12
Jeg heller er ikke spor Lupin-forskræket. Det er en fantastisk flot bælgplante i haverne. Hvis man finder den problematiske i naturen, så kan man jo bare lade være med at plante den der. Jeg har dog svært ved at se problemet i at den spreder sig lidt i motorvejs rabatten. Der er i forvejen ikke meget naturligt over sådan en.
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. juli 2015 kl. 23.17
Min pointe med motorvejseksemplet var sådan set bare at jeg tænkte det viste en evne til kolonisere et område i det åbne land. Altså at lupinerne er potentielt invasive.
Hvis man bevidst har sået dem som Henry fortæller, så viser eksemplet selvfølgelig ikke hvad jeg troede.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > LUPINER