Skrevet af: Birgitte Sally, 26. august 2015 kl. 13.49
Jeg har en mange år gammel stor bålplads, hvor jeg i næste sæson gerne vil have en masse biplanter. Jorden er nærmest ren aske. Jeg har vendt "jorden" og fyldt en masse afklippet græs på. Hvad kan jeg ellers gøre for at gøre jorden klar til dyrkning til foråret?
Skrevet af: Lars Holt, 26. august 2015 kl. 14.14
Jorden skal være passende løs, men det har du muligvis klaret ved at vende jorden.
Dæk jorden med halvomsat kompost snarest, så regnorme, svampe og bakterier får etableret en arbejdsplads. Læg gerne mere på jorden, end nødvendigt. Overskudet kan du fjerne i foråret.
Der er masser af fosfor og kalium i jorden. Det er kun kvælstof, der mangler, så brug f.eks. rent hønsemøg, eller læs bag på pakkerne i have/byggecentret, og vælg den organiske gødning, der er bedst egnet.
Skrevet af: Tilde P., 26. august 2015 kl. 14.33
Hvis der på gamle bålpladser er brændt meget af gennem mange år, kan der være så mange mineraler, at der kan gå flere år inden der rigtigt vil gro noget.
Det rigtige havde været at fjerne de øverste 10-15 cm. jord. Det er så for sent nu, så der er ikke andet at gøre end at regn skal udvaske så meget som muligt. Derfor mener jeg, det er bedst, at det ligger så åbent og bart som muligt i den kommende vinter, og der kommer rigelig regn.
Skrevet af: Lars Holt, 26. august 2015 kl. 14.54
Nu forudsætter jeg, at det er en bålplads, hvor der kun er brændt rent træ af.
Affald er noget helt andet!
Kompost opsuger ikke mere vand, end der skal bruges til omsætningen. Det forhindrer ikke nedsivning.
Skrevet af: Claus K Madsen, 26. august 2015 kl. 14.58
Jeg vil tro jorden får meget høj pH værdi på sådan en bålplads. Det, sammen saltene i træaske gør det vanskeligt at få noget til at gro lige med det første.
Hvis ikke man vil fjerne jorden tror jeg der skal noget pH sænkede organisk materiale til. Mål evt. pH værdien først.
Skrevet af: Henry G., 26. august 2015 kl. 16.11
Hej Birgitte du har gjort det helt rigtige, det eneste du nu skal gøre er, at blande det afklippede græs med de øverste ca. 5 cm jord/aske. Bønner vil være glade for at gro i "asken". Hilsen Henry G.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. august 2015 kl. 9.44
Hej
Vi har gennem mere end 20 år haft en bålplads til afbrænding af diverse haveaffald af stikkende rosengrene, kristtjørn, planter som ikke måtte komme i komposten og den slags. Vi har brændt af både omkring december og sidst i marts. Det er et stort bed, ca 5 meter i diameter. Om foråret har jeg gravet bedet godt igennem. Så planter jeg hosta og anisisop, løvefod og høje tagetes i bedet sommeren over. Om efteråret graver jeg mine hostaplanter - 5 stk op og sætter dem i spande til overvintring. De bliver plantet ud i bålbedet igen om foråret sammen med andre planter. Jeg har ikke gjort andet ved jorden i alle disse år. Jeg har dog i sinde at lægge et lag kompost på næste år. ..... Bare fordi jeg har for meget kompost.
Ingeborg
Skrevet af: Birgitte Sally, 27. august 2015 kl. 11.55
Kære alle
Tusinde tak for jeres svar - i mange retninger :-) Jeg holder fast i mit græs og vil også smide noget grov kompost på og vende det i bålpladsen - og så prøver jeg med bønner og blomster til sommer
Skrevet af: Lars Holt, 27. august 2015 kl. 13.19
@Henry G.
Ja bælgplanter, der selv opsamler kvælstof, er det rette på en jord som denne.
Det er bønner, hestebønner og ærter samt de blomstrende, lupin og kløver m.fl.
Skrevet af: Tine Horsum, 17. september 2015 kl. 0.45
His der er afbrændt fx malet træ/trykimprægneret- ville jeg grave det op og kører det på den nærmeste genbrugsstation, og så bytte det med lige så meget kompost.
Der er ingen grund til at man selv dyrker ting der fx indeholder tungmetaller. (Som bly/cadmium). Eller darsenik og kobber fra trykimprægneret. Der er jo en GRUND til, at det ikke nedbrydes (træet).
Det samme gælder sveller, der var kreosotimprægnerede, det er så "kun" kræftfremkaldende. Tungmetaller er problematiske for alle- især børn.
Tungmetaller påvirker nervesystemet, og så er der dioxin- der findes i PCB (Polychloret BiPhenyl), der findes i bla huse. Der er således mange gode grunde til, at man kun bruger aske fra bål af rent træ. For sin egen- og efterkommernes skyld.
Mvh
Tine
Skrevet af: Lars Holt, 17. september 2015 kl. 20.32
Enig Tine.
Aske af giftige matarialer skal man ikke bruge!
Men her er der tale om ren træaske, så derfor er der ingen ændring i anbefalingerne ovenfor.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Jordforbedring af gl. bålplads