Forum

God jord til roser i krukker

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Michael Bæk, 9. september 2015 kl. 22.32

Rådyrene er hårde ved mine roser, så de skal kasseres.

Det kunne dog være sjovt at se, om nogle af dem kan klare sig i krukker på terrassen, hvor rådyrene ikke kommer.

Jeg savner dog idéer til velegnet jord til roser i krukker. Måske noget af det dér rosenjord man kan købe, blandet med almindelig havejord? Min havejord har et fint indhold af ler og det kan roser jo godt lide.

Den tunge jord har dog en tendens til at klaske sammen, måske skulle man blande noget grus eller sand i også?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. september 2015 kl. 14.06

Du må kunne lave den bedste jord selv.
Jorden skal være porøs og næringsrig.
Du har en god havejord, som måske er lidt for kompakt. Tilføj kompost og grus for at opnå den rette struktur i jorden.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 10. september 2015 kl. 15.17

Ellers har plantenettorvet god posejord. Der er vist fåremøg i. Det hedder "Plante- & krukkemuld"

Min rose (Maidens Blush) blev godt nok gnavet i, men det var dræbersnegle... Rådyrene er stort set væk- desværre ("Rådyrsygen på Fyn"). Vilde roser gider rådyr (og snegle) ikke, og to af mine røde (ikke-duftende) klarer sig også fint. Den ene er "Mildred Scheel"- den anden ved jeg ikke, den var i haven allerede for 20 år siden. (Tror, det er en Poulsen rose af en art)

Mvh
Tine

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 10. september 2015 kl. 20.40

Ift. Struktur så afprøver jeg med held at blande min lerjord med hampestrøelse. Forholdet må man prøve sig frem til selv.

Jeg bruger hampen i hønsehuset, så der er hønselort i, hvilket er fint til roserne. Men ellers kan man jo over årene give dem nogle håndfulde organisk tørret gødning fra et byggemarked.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. september 2015 kl. 21.36

Michael, du har det, som er det sværeste at skaffe, hvis man ikke allerede har det: Fugtighedsbevarende lerjord! Roser og ler hører sammen. Det din lerjord mangler er ilt og det tilfører du ved at blande "noget" i lerjorden, som skaber hulrum - eller: Luftrum. Hvis jeg må vælge "noget" for dig, så bliver det en grov (uomsat) kompost, der også vil frigive næring over en lang periode. Har du ikke selv kompost, så har din kommune det sikkert. Er din lerjord som dekorationsler, må du blande skarpkantet grus i også.

Brug aldrig posejord baseret på spagnum til dine roser! Det giver kun ærgelser - og ødelægger højmoserne i Europa.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Bæk, 11. september 2015 kl. 8.35

Fine svar, mange tak for det.

Jeg er helt med på, at spaghnumbaserede produkter er miljømæssigt problematiske - var der dog bare et godt alternativ til rhododendron også.

Jeg vil prøve et mix af 50% havejord og 50% af min meget grove kompost, så er der også godt med næring i. Måske med lidt grus, nu må vi se.

Det bliver spændende at se dem blomstre. De stod her, da vi flyttede ind for 3 år siden, men samtlige knopper, blade og nye skud er blevet spist af rådyrene. De er dertil plantet for højt ift. podningsstedet og 'pyntet' med rigelige mængder af træflis, så de har det rigtig skidt. Men de nægter at give op, så nu får nogle af dem en chance - der er 18, så jeg forsøger med de bedste kandidater.

@Tine: Jeg var ikke klar over, at rådyrene var ramt af sygdom hos jer. Det er jo noget skidt, men så kan i formentlig glæde jer over et tilsvarende begrænset antal flåter?

Nyt svar til emnet »God jord til roser i krukker«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > God jord til roser i krukker

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider