Forum

Beskæring af vildstamme æbletræer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Hans R., 4. december 2015 kl. 18.28

For knap et år siden faldt jeg over en højskole (vist nok i Jylland), der i samarbejde med nogle tyskere udbød et kursus i beskæring af æbletræer podet på vildstamme. Det kursus vil jeg frygteligt gerne deltage på, men nu kan jeg ikke finde frem til det igen. Er der nogen her, der kan hjælpe?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 4. december 2015 kl. 22.04

Det kan være Boi Jensen ,De gamle sorter, ved mere
og kan hjælpe dig .
Eller er Villy Mougaard fra Blomstergården også en mulighed. De ved begge hvad der røre sig inden for æbleverden .
Villy laver bl.a kurser i beskæring så måske det var noget hvis ikke du finder frem til det andet.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 5. december 2015 kl. 11.02

Hej Hans og Søren
Det er vist noget ældre, det du søger. I Forundringens Have under Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing har det for vist 3 år siden været et ugekursus med pomolog Jan Bade fra Kaufungen i Tyskland hvor "öschbergschnitt" blev forklaret og øvet på andelsplantagen derude. Jeg var også med en del af kurset og har siden været i gang med at forsøge at lave et kursus på nettet, men er ikke kommet videre. Emnet er noget kompliceret, hvis du skal ud i alle småtingene, men i hovedsagen går det ud på at lave træerne således at de holder en gennemgående hovedstamme med grene, der maksimalt bliver 20 cm, helst vinkelrette fra stammen, derudover 3-4 grene fra 40-100 cm fra jorden, disse skal gå udad i en vinkel på mindst 50 grader og må kun have grene på undersiden - og fortsætte væksten skråt udad - og altid være lavere end hovedstammen. På den måde bliver al frugt godt belyst af solen og svampesygdomme begrænses naturligt og der fås mest muligt 1. klasses frugt.
Jeg er i gang med at lave nogle af mine træer som er plantet ud i hegn og vores skov ved planteskolen efter principperne og de første træer er begyndt at sætte frugt.
www.de-gamle-sorter.dk

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 5. december 2015 kl. 11.59

Boi, har du ikke et billede af træet / træerne ?

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans R., 5. december 2015 kl. 13.33

Hei Boi.
Det er meget muligt, at det er det, jeg er faldet over.
Hvis man kan bruge en hel uge på emnet på en højskole, er der vel noget mere i det end de principper du skitserer.
Jeg vil meget gerne vide mere om emnet, så jeg ikke kommer for sent igang med beskæring af mine nu 5 år gamle vildstamme æbletræer.
Hvis du kommer igang med dit beskæringskursus, har du min tilmelding på forhånd.

Nyt svar til emnet »Beskæring af vildstamme æbletræer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af vildstamme æbletræer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider