Organisk VS mineralsk gødning

Hvis man ikke gøder rigtigt er det lige galt.

www.dn.dk/Default.aspx?ID=43726

Så det er vigtigt at der skal være planter og vækst før man gøder.
Mvh

Fuldkommen rigtigt - en nitration er en nitration uanset herkomst og udvaskes let :)

Fordelen ved den organiske nitration er, at den ikke er fremstillet under stort energiforbrug og at den, når den stammer fra f.eks. møg, også har bidraget til jordens indhold af organisk materiale / humus og er fødegrundlag for "jordens liv".

må hellere lige rette af hensyn til misforståelser:

...som er fødegrundlag for "jordens liv".

Og en organisk gødning er det vi i fagsprog kalder en " slow relaese".
Den frigiver kvælstof langsomt.
Den er også med til at opbygge microorganismer i jorden.
Så organisk er klart at foretrække.
Og gratis på kommunen.
Mvh

Og når kvælstoffet frigives langsomt i milde vintre som nitrat, udvasker det, inden lyset betinger plantevækst til at optage det frigivne.

@Hans

Det skal godt nok være milde vintre!

Der sker ingen - eller uhyre lille - omsætning i kold jord, så korrekt brug af f.eks. kompost er bæredygtig på den helt naturlige måde :)

I modsætning til i det konventionelle landbrug, hvor overskud den udbragte mineralgødning, udbragt som depotgødning udvaskes fra dag 1 og uafhængig af temperatur, når blot det er tø.

Uanset om udvaskningen måtte være den samme ved brug af kunstgødning kontra naturgødning, så er der stadig mange fordele ved ikke at bruge kunstgødning.

Hatten af for at DN melder så åbent og ærligt ud. Selvom det ikke ligefrem er ny viden, oplever jeg ofte at folk reagerer med vantro når jeg fortæller at den "fæle" uorganiske gødning faktisk udvaskes mindre.

Hvis man står med noget husdyrgødning fordi man har en husdyrproduktion, så er det selvfølgelig alligevel samlet set den bedste miljøløsning at bruge husdyrgødningen så langt som den nu rækker. Man sparer energi, løser affaldsproblemet, kæler for regnormene osv. Man må så prøve at modvirke udvaskningen på anden vis. F.eks. efterafgrøder.

For den almindelige haveejer som står i havecenteret og skal træffe valget mellem posen med NPK og posen med pilleteret hønsemøg eller lign. må jeg altså sige at valget ikke er så oplagt. Der er mig bekendt ingen offentlig tilgængelig information om hvor meget energi og andre resourcer der medgår til at producere og transportere de organiske posegødninger. Prisen antyder at det nok ikke er så lidt.

Jeg bruger selv lidt organisk posegødning og kompost til at "lægge bunden" i min køkkenhave. Resten af gødningstildelingen er mineralsk. Doseringen og timingen af den mineralske gødning tilpasser jeg de enkelte afgrøders behov.
Det synes jeg er en god løsning til privathaven, både dyrkningsmæssigt og miljømæssigt, selvom jeg kan ikke kan bryste mig af at det er økologisk ved festlige lejligheder.

I haver, hvor der er plads til at kompostere og hvor udbyttet ikke skal maksimeres i kilogram, men i smag og læring, er det komplet vanvittigt at indkøbe nogen form for gødning i en tid, hvor vandmiljø og drikkevand er truet.

Hvis man tænker på forureningen med kvælstof, så er det ligemeget om det er fra organisk gødning eller kunstgødgødning hvis det havner i grundvandet.
Jeg har lige siddet og læst at 60% af den kvælstof som bønderne spreder ud, hvad enten det er organisk eller uorganisk gødning havner i grundvandet. Så forstår man bedre hvorfor at de ikke vil lade bønderne gøde som de vil dem inde på borgen.

Det er godt nok meget udslip.

Nu ved jeg ikke hvor du læser Søren, men det lyder som om nogen bruger tallene lidt kreativt.
Kvælstofudnyttelsen i landbruget er ca. 40%, så det passer fint med 60% "spild". I spildet kan dog deles op på flere poster: Denitrifikation, ammoniak fordampning, udvaskning til overfladevandet og endelig nedsivning til grundvandet.
Derfor er det langt fra 60% som havner i grundvandet. Jeg har desværre ikke det præcise tal, men det afhænger meget af jordtype. Det er kun på sandjordre i Jylland at man oplever problemer i forhold til grænseværdierne for nitrat i drikkevand.

Til orientering om udnyttelsesprocent for husdyrgødning

pure.au.dk/portal/files/86746663/F_lgebrev_Besvarelse_Opdatering_af_fagligt_grundlag_for_udnyttelsesprocenter_for_husdyrg_dning_27032015.pdf

Du er sikkert opmærksom på det, Tilde, men til andre skal jeg måske lige sige at "udnyttelsesprocenten" i dit link ikke er det samme som den kvælstofudnyttelse (i%) som jeg skrev om.

@Claus og andre.
Det er den udnyttelsesprocent, der skal regnes med, når der i foråret skal fastsættes den gødningsmængde, der er tilladt til en afgrøde, og som skal opgives i det obligatoriske gødningsregnskab, som skal indsendes inden 21 april.
Hvordan vækstperioden så udvikler sig hen over sommeren med sol, vind og regn, er ingen herre over.

Claus .

Jeg ved godt at jeg skal stå indenfor det jeg skriver men det var iforbindelse med en artikel, der handlet om at Bonderøven ville have sin egen brønd hvor han kunne hente vand fra . Men p.g.a at hans vand havde 85 mililiter kvælstof pr liter drikkevand så kunne han ikke få lov den skal ifølge loven være 50 . Kommunen vil have at han skal tilsluttes det kommunale vandværk men det vil han ikke . Det koster ham kr.100.000

De 85 mililiter skal det ikke være mikroliter eller noger i den retning?.

Jeg glemte lige at nævne at det var i den forbindelse at journalisten nævnte de med de 60 % spild til grundvandet .

Link til artiklen om nitrat i Bonderøvens brønd,
landbrugsavisen.dk/mark/bonder%C3%B8ven-har-meget-nitrat-klager-over-br%C3%B8ndlukning

Ja, og jeg skrev om den "kvælstofudnyttelse" man får hvis man tager (den kvælstof der fjernes med høsten / totalt tilført kvælstof)*100.
Det er et tal man bruger f.eks. i forarbejderne til vandmiljøplanerne og det ligger ca. 40%. I 1980 var det 20%.

Beklager hvis det bliver lidt nørdet, men jeg tror altså Sørens 60% stammer det kvælstofudnyttelses begreb jeg taler om.

Jeg er for langsom. Mit indlæg 16 er svar til Tildes indlæg 12 :-)

@Søren nitrat i drikkevand måles i mg/L (milligram per liter). Grøntsager kan indeholde flere tusinde mg/kg nitrat, men det er vist kun babyer som frarådes at spise spinat eller rødbede.

Og drikke grundvand er mellem 5 og 50 år gammelt.
Nogle steder 10000 år.
Vand gennemtrænge går fra 1/2m i ler til 4m i sand p/år.
Så mange grundvands problemer der er i dag er fortidens synder.
Ikke at det hjælper noget.
Mvh