Købejord til kartoffelpot

Jeg ville gerne selv have blandet kompost med lidt almindelig havejord og måske lidt sand i mine 4 kartoffelpotter. Min kompost er desværre alt for våd. Hvis jeg bruger den, vil jeg sikkert få samme fiasko med kartoflerne som sidste år. Der anbefales let gødet spagnum, men det falder jo ikke i god jord hos økologer?
Ingeborg

Pindstrup har en fin økologisk spagnum, så jeg her den anden dag. Og lad dig ikke gå så meget på, af "overøkologerne" med den smule du skal bruge.

Du kan bare fortælle dem, at dem der køber Vildmosekartofler har ødelagt mere mose end du har, med en enkelt sæk spagnum i ny og næ til specialopgaver. ;-)

Hej Ayoe B. Primdal og Ingeborg Hansen

Her kommer et forslag til læsning til formiddagskaffen:
Artiklen "Sphagnum" af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk - den findes let frem som den forreste artikel fra arkivet ved at skrive søgeordet "Sphagnum" i Havenyt's søgefelt.

Og sådan rent praktisk til Ingeborg Hansen:
Våd kompost kan tørres ved at blive bredt ud i et tyndt lag ovenpå en pressening - gerne under halvtag eller under et grantræ's beskyttende nederste grene en ugestid. Mængden af kompost skal blot fylde svarende til den en kartoffelpotte. Vend lidt rundt i laget et par gange i løbet af ugen.
Når der er opnået tilpas tørring blandes komposten ind i 1 del sand og 2 dele havejord, inden den fyldes i kartoffelpotterne.

Venlig hilsen fra
Lone

Tak for begge svar.

Jeg har læst Sten Porses fine artikel om hvad spaghnum er og hvordan man ødelægger højmoserne ved at grave spaghnum. Jeg fik også læst en artikel om at man skal passe på med købeblomster og træer dyrket i ren spaghnum. Nu ved jeg, hvorfor mine Azaleaer, som jeg køber mange af om vinteren er "pottebundne" og planterne når de ikke kan mere har en rodklump, som er umulig at hugge eller stikke i.
Nu spørger jeg så mig selv: Hvad er alternativet for gartnerier og planteskoler, hvis man skulle forbyde spaghnum? Hvilken jord kan disse store foretagender så bruge uden at ødelægge en anden biotop?
Der skrives også meget om plantesække herinde. Jeg har købt nogle stykker til at blande i jorden i min nye store plantekasse. Indholdet i plantesækken ligner nærmest vat?
Ingeborg

De fleste plantesække indeholder en sphagnumbaseret jordblanding.
For et par år siden stødte jeg på nogle rigtigt billige tyskproducerede plantesække. De indeholdt en blanding af savsmuld og (så vidt jeg husker) noget kømøg af en art. De fungerede rigtigt fint i kapilærkassen og jeg tror produkter af den type kan erstatte det meste sphagnum.
Der hvor det bliver svær er nok surbundsprodukterne. Der har jeg ikke set andet end sphagnum på markedet.

Jeg ved ikke hvad der i den sæk, Ingeborg, noget kunstmateriale lyder det til. Der må da være en deklaration på sækken?

Jeg har et andet sted herinde, set en artikel eller et indlæg, der fortalte, at man selv kan lave sin egen surbundsjord ved at tage gran- eller fyrrenåle i en sort sæk sammen med lidt alm. jord og holde den næsten lukket et års tid, med en smule vanding og rystning en gang imellem.

Ved dog ikke om dette passer og har spurgt eksperterne omkring surbundsjord/jord under nåletræer og håber på et svar snart. ;)

Måske. Det lyder ikke usandsynligt. Jeg har dog hverken prøvet eller set nogen dokumentation på den metode.
Men altså, det bliver nok svært at fylde plantecentrenes hylder med jord produceret på den måde. Så tror jeg i hvert fald vi får et nyt problem ude skovbunden...

Jeg vil tro man kan gøre enhver kompost sur ved at tilsætte lidt ammoniumsulfat undervejs, men den går selvfølgelig ikke indenfor øko.

Hvad gjorde man med den spagnum man gravede væk, inden man nåede til tørvelaget? Man kaldte det for hundekød, har jeg læst. Måske fordi ingen ville have det? Jeg husker det bortgravede som volde omkring udgravningen/udstikningen.
Jeg er så gammel at jeg som barn i min sommerferie har bragt eftermiddagskaffe ud til tørvearbejderne. På dn midtjyske kro, hvor jeg var "Sydslesvigsk Feriebarn" fra jeg var 3 år - altså i 1943 blev der fyret med tørv og brunkul i det kæmpestore komfur.
Ingeborg

Ja, der blev gravet enorme mængder op dengang. Yderligere enorme mængder er simpelthen "komposteret" da man drænede og kalkede moserne. Jeg læste engang at jordoverfladen midt i Store Vildmose nu ligger 6 meter under det oprindelige niveau.

Så kan man selvfølgelig godt sige at en pose pottemuld ikke betyder noget i det perspektiv, men tænk på at det går ud over den smule vi har tilbage. Det er lidt som at stjæle en 20'er fra en hjemløs.

Men altså jeg forstår udmærket dit problem for hylderne er ikke fulde af gode alternativer til alle formål. Jeg har selv plantet i blåbær i sphagnum.

Jeg faldt for nylig over denne hjemmeside med jord
Http://Www.okologisk-have.dk
Det er ikke noget jeg selv har prøvet men umiddelbart ser det ud til at de sælger jord uden spagnum.
Og nej det er ikke reklame !

Ja, en plantejord og en rosenjord uden spagnum kan de da klare. Mange produkter har dog spagnum i.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

En meget informativ artikel om Moor Pflanzen på tysk
moorevital.sachsen.de/index.asp?ID=6004&art_param=507
Her står der lidt om hvordan den rodløse mosplante, som kan have op til 25 cm lange stængler visner nedefra og danner tørvemasse og spagnum. Man kan også læse lidt om mosens andre planter.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er korrekt at spagnum i udgangspunktet er meget næringsfattigt. Fordelen er dets evne til at binde en masse vand samtidig med at strukturen i det sikrer at rødderne kan få luft. Op til et punkt, man kan selvfølgelig stadig overvande. Til surbundsjord udnytter man desuden at spagnumen er naturligt sur, mens pottemuld, næringsberiget spagnum mv. kalkes (og gødes).

Man kan sagtens dyrke i stenuld. Ikke isolering, men et specialprodukt. Jeg tror nu nok det kræver drypvanding eller lignende. Jeg har ikke set det gjort i en almindelig potte som vandes et par gange om ugen.

Cocopeat som er et restprodukt fra kokos produktionen har også spagnums evne til at binde vand i en porøs struktur. Faktisk i endnu højere grad. Det er dog betydeligt dyrere og jeg skal ikke kunne sige hvordan det ser ud med bæredygtigheden når man også tager højde for transport.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har testet kokos såjord, og det gav ikke gode planter. Måske fordi jeg for sent opdagede, at der stort set ingen næring var i det. Jeg har også prøvet at blande det i min egen kompost og så i det - det var lidt bedre. Måske skal man have lidt mere erfaring med det. Det gik i hvert fald galt - se foto, hvor planterne til venstre står i egen fremstillet såjord (mest plantekompost) og de to planter til venstre står i ren kokos såjord.

Måske er vejen frem, at vi igen skal til selv at blande vores så- og plantejord. Jeg har både sået og plantet om i egen såjord. Se billeder af omplantning her.

www.karnamaj.dk/tomatplanter-i-stoerre-potter-og-saaning-af-basilikum/

Engang lavede alle gartnere deres egen så-, prikle- og pottejord og havde deres helt egne opskrifter.

Se også alle artiklerne her på Havenyt om at lave sin egen såjord. Brug det som udgangspunkt og find din egen opskrift ud fra din kompost og havejord.

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saajord_og_pottemuld/

Jeg glemte at linke til billedet af kokossåjord. Det kommer her.

Jeg har forsøgt mig med cocopeat for år tilbage. Planterne voksede rigtigt fint, men de fik også vandingsgødning. Til gengæld havde jeg det problem at sørgemyggene var helt vilde med det.
Jeg tror det er en god ide at blande det med kompost og mv.

Det er i hvert fald ikke så ligetil at skifte den spagnumbaserede såjord ud med alternativer.

Den hjemmelavede såjord har den fordel, at planterne hurtigere sender rødder ud efter udplantning i almindelig havejord, end hvis de kommer fra en spagnumfirkant.

Til gengæld er der masser af ukrudtsfrø, og det er et problem for nye i såning, som ikke kan se forskel.

Det kan også være svært at styre den hjemmelavede såjords egenskaber. Mange tænker måske ikke lige over at kompost kan have en pH værdi på lidt over 8.
Det burde ikke være så vanskeligt for producenterne at lave en såjord uden spagnum som er lige så ensartet og veldeklareret som de eksisterende.
Jeg skal ikke kunne sig om det omkostningerne eller en forestilling om hvad forbrugerne "forventer" som holder producenterne tilbage.

Det måtte jeg selvfølgelig lige teste, for det er jo en interessant pointe. Mit vandværksvand har en pH på 7, når jeg fylder kompost, så falder den til 6,5. Så gættet er en kompost med en pH på 6.

Men jeg kommer heller ikke kalk i min kompostbunke. Så skal man bruge den til så- og pottejord til mange forskellige planter, så skal man nok ikke kalke den.

Den kommunekompost jeg kan hente lokalt er ca. pH 8. Både ifølge deklarationen og når jeg selv måler.
Jeg troede også først de kalkede, men så var der en herinde der som linkede til en artikel hvor af det fremgik at man ikke tilsætter noget.

Jeg har efterfølgende læst lidt i den videnskabelige litteratur på området. Det er åbenbart et veldokumenteret fænomen at pH i kompost starter lavt, ca.5, og ender på ca. 8. Hvis ikke pH værdien stiger skulle det være et tegn på processen mangler ilt og slutresultatet skulle have en ringere kvalitet. Det sidste har jeg dog ikke set egentlig dokumentation for.

Det er muligt at ovenstående kun gælder varmkompostering for jeg stødte kun på studier af den proces.

Jeg har aldrig haft problemer med at så i grusblandet (vasket afretningsgrus fra grusrav) alm. jord eller ditto kompost, men jeg har ofte haft problemer med indkøbt så- og priklejord og kålplanter, hvilket måske ikke er så overraskende. Som Karna nævner, så er der jo mange andre spirer end lige dem man går efter, men det er jo kun et problem, når man er helt grøn :-)

I et læs indkøbt ("sortbrændt") kommunekompost har jeg direkte i / på bunken fået bl.a. opiumsvalmuer, pigæble, hyrdetaske og haveklinte. Kun hyrdetasken var i haven i forvejen. Så enten ændres pH hurtigt af vejr og vind i bunkens overflade eller også er der visse frø, som bare er meget robuste. Deklarationen sagde også pH op mod 8, men jeg målte ikke efter.
Spirer de fleste planter ikke i et ret bredt pH-område? Jeg vil gætte på at de alm. grøntsagsplanter kan spire uden alvorlige problemer i jord med pH fra 5 - 8, selv om der naturligvis vil være forskellige optima. Jeg ved det dog ikke, da jeg ikke har målt pH systematisk i min såjord.

Kommunekompost og min egen "kold kompost" er to verdener, men jeg ka lide dem begge :)

Jo, jeg vil også tro de fleste frø spirer op til pH 8. Det er nok mere et spørgsmål om trivslen der efter.

Jeg kan godt genkende problemet med kål og "pose" såjord. Kål foretrækker jo også forholdsvis høj pH, så det er som du siger egentlig ikke overraskende. Jeg har sommetider lavet en ekstra kalket så jord til dem, men er efterhånden kommet frem til at såning direkte på friland virker bedst for mig.

"Min" kommunekompost er praktisk taget fri for ukrudtsfrø. Til gengæld er konsistensen slet ikke så god som i den hjemmelavede og resterne af træflis sluger en masse kvælstof hvis man nedmulder det.

Enig i at det ofte er bedre blot at så kål på friland, men jeg er nødt til at forkultivere kål p.g.a. snegle (og jordlopper).

Jeg er heller ikke "utilfreds" med antallet af ukrudtsfrø i kommunekomposten, jeg er blot fascineret af, at der tilsyneladende altid er nogle "overlevere", næsten lige meget, hvad de har været igennem.

Engang var jeg beskæftiget i biogasbranchen, bl.a. omhandlende biogasfællesanlæg. På de mesofile anlæg, hvor rådnetanken har en temperatur på ca. 37 grader celsius og opholdstiden var adskillige døgn og et kortere ophold (halve døgn) i en "hygiejniseringstank" ved ca. 50 graders celcius, skete der en naturligvis en reduktion af spireevnen, men der var stadig masser af spiredygtige frø i den afgassede gylle. Jeg imponeres altså også af livskraften i det bette tomatfrø, som først passerer gennem vores tarm, driver kilometer igennem kloakrør, bundfælles med slammet på rensningsanlægget for ganske uimponeret at spire frem i det tørrende slam :-)

Tomatfrø er i hvert fald ikke sarte!