Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. april 2016 kl. 13.53
I år har jeg fået en ny plantekasse og har flyttet purløg med succes. De lidt pjuskede persilleplanter med 5-10 cm pælrod havde jeg smidt på komposten, fortrudt det og alligevel plantet dem. De lader til at gro nu. Samtidig har jeg sået persille, både krus- og glat i bakker i vindueskarmen. De skal lige afhærdes, før de kommer ud.
Men jeg er i tvivl om jeg dkal sætte flere planter i en klump eller om de bare skal ned enkeltvis. Kigger man på købte persillepotter, er der jo en klump planter i potten.
Det er iøvrigt første gang jeg har fået købepersille til at komme sig igen, så jeg kan klippe en ny portion persille
Min såede persille skal i plantekassen, men hvordan.
Hvis nogen synes at det er et alt for dumt spørgsmål og for banalt, tror jeg at andre end jeg bliver glade for et svar.
Ingeborg
Skrevet af: Sabine Karstensen, 24. april 2016 kl. 16.15
Jeg søger altid flere frø af persille i en potte så jeg får en klump af små planter. Jeg prikker dem ikke om men sætter blot potteklumpen ud i jorden når de har fået et par af de blivende blade. Det plejer at virke fint. Synes ikke persille er så krævende.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. april 2016 kl. 16.25
Det er jo det underlige ved persille at nogle har stor succes med den, mens andre, som jeg ofte mislykkes med det. Det bedste resultat har jeg haft med store potter med frilandsdyrket persille, som jeg har plantet ud enkeltvis. Det var fra Aldi, som i maj måned gerne har sådanne potter, som ikke er avlet i drivhus.
Ingeborg
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. april 2016 kl. 17.55
Ingeborg, du får de største/kraftigste planter, hvis du planter dem enkeltvis med ca. !0-12 cm. afstand for kruspersille.
Bredbladet har jeg aldrig prøvet, men mon ikke det er det samme, eller måske lidt mere.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Persille – nemt og eller svært