Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2016 kl. 12.59
Basilikum er nok den " skøreste" krydderplante og jeg er i tvivl om, hvovidt jeg ksn dyrke den i haven. Vil stærk regn slå plsnten i stykker? Skal jeg holde den inde under terassens tag?
Hvilke erfaringer har I med basilikum?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2016 kl. 13.01
undskyld stavefejlene. Jeg kan åbenbart ikke ramme a'et på mit Ipad tastatur.
Ingeborg
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 25. april 2016 kl. 13.48
Jeg har opgivet at have "min" basilikum genovese udenfor...den bliver i et sydvendt vindue også sommeren over.
Skrevet af: Mette Lund, 25. april 2016 kl. 14.50
Jeg har mange gange haft basilikum udenfor, men jeg har forsået dem inden for eller i drivhus og så plantet dem ud et beskyttet sted når det blev godt lunt. Men bladene bliver grovere på en plante der har stået udenfor. Duften er derimod fantastisk.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2016 kl. 16.20
Jeg har købt to store potter økologiske Basilikum. Jeg afventer mildere vejr, før jeg planter dem ud et beskyttet sted. Måske skulle jeg overveje at lade den ene blive indenfor i et sydvendt vindue, hvor der er skygge fra terassetaget?
Ingeborg
Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2016 kl. 16.51
Basilikum er meget følsom overfor kulde. Hvis jeg husker ret tåler de generelt ikke temperaturer under 10C.
Der findes sorter som skulle være mindre følsomme end andre. Jeg tester en i år. Jeg tror dog ikke du skal regne med at de klarer sig ude længere end ca. 1/6-20/8.
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 25. april 2016 kl. 20.52
Basilikum bliver fantastisk aromatiske når man dyrker den ude, og som Mette nævner, bliver de noget mere kødfulde i bladende. Det kan man syntes om eller ej - jeg kan godt lide at der er noget substans i dem. Jeg har haft planter i store krukker de sidste 4 somre - der skal ikke mere end 2-3 planter i hver krukke - de vokser særdeles godt til hvis de bliver passet med vand og gødning. Det er almindelige genovese-typer jeg har haft ude.
Mvh Sofus
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Basilikum udenfor