Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. maj 2016 kl. 21.18
Da jeg har besluttet mig til at jeg aldrig mere vil så indendøre i vindueskarmen, er jeg kommet meget i tvivl om dr overhovedet er vundet noget ved det.
Jeg ved godt at jeg har gjort ekstra meget ud af det ved at bære bakker og potter fra det ene vindue til det andet for at få så meget lys som muligt for at undgå ranglede planter. Jeg synes at jeg - også her på Havenyt har set så mange sløje ranglede planter, som skulle have en god del af stænglen med ned i jorden ved udplantning, hvis planterne da overhovedet overlever en udprikling.
De seneste dage har mine forspirede og udpriklede planter været udenfor i et minidrivhus i form af en " bedroller" plastikkasse. Delvis med låget halvvejs på om dagen og helt på om natten. De har stået under den overdækkede terasse om natten.
Bare de sidste 3 dage med 14-16 grader har sat så meget skub i væksten, at jeg tror at hvis jeg havde sået udenfor på nuværende tidspunkt, ville de hurtigt få samme størrelse som de planter, jeg møjsommeligt har drevet frem indenfor i løbet af 5-6 uger.
Jeg har kun sået specielle høje F1 Tagetes, dobbelte slyng Petunia og ananas kirsebær (fra et bær fra oldebarnets dåbsfest).
Det ville være interessant at læse om andres erfaringer med såning indendørs kontra udendørs. Drivhusejere bedes ikke svare, for de har andre betingelser end vindueskarmgartnere :-).
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Erfaringer med forspiring inde-ude