Biochar er skidt til kartofler

Som nogle vil vide, er brugen af forkullede plantedele "biochar" til jordforbedring et hot emne for tiden. Nu begynder der at dukke danske forskningsresultater op og det er måske på sin plads at skrue lidt ned for begejstringen og lidt op for forsigtigheden:

dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kartofler-og-biochar-er-ikke-gode-venner/

Ved du noget om, hvad biochar skulle gavne ud over at "holde på vandet"?

Trækul er jo tungt nedbrydeligt i jord, så vidt jeg ved og er blevet udnyttet i ældre tid til konservering af hegnspæle, bærende stolper o.a. træ med jordkontakt.

Den varme kompost fra kommunen er totalt død i forhold til min egen "lunkne" kompost, der er sprællevende med både mikro og makro :)

Jeg havde ikke hørt om biokul (biochar) tidligere. Men efter mange nyhedssider sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at man har glemt at se på den samlede jords nærings indhold.
Tilfører man meget kulstof, er det ikke mærkeligt, at der skal bruges mere kvælstof til at nedbryde det. Og svampemycelium (myokorsia) er også en rigtig god ting til nedbrydning af kul mm.
Biokul vil på langt sigt være gavnlig for opbygningen af et godt humuslag - men det skal ske med tålmodighed og omtanke for naturen.

@Tom. Biocharbølgen er så vidt jeg ved udløst af arkæologiske fund i Amazonas. Angiveligt skulle en præcolombiansk kultur have brugt pulveriseret trækul til jordforbedring og disse marker skulle stadig være mere frugtbare end omgivelserne. Hvad det så er kullet gør, det er jo et godt spørgsmål. Den mest almindelige antagelse er vistnok at kullets overflade kan interagere med næringsstofferne på en hensigtsmæssig måde. Modvirke udvaskning osv. Det er vel også tænkeligt at kullet forbedrer jordens tekstur.
Definitionen af biochar er lidt svævende og jeg har også set det brugt om materialer som har en egentlig gødningsværdi.

@Lars, trækul er så langsomt omsætteligt at jeg tror vi kan se bort fra kvælstof mv. som bindes af mikroorganismer i den forbindelse. Arkæologerne kan finde trækul efter mere 1000 år.

Når jeg skriver biokul, mener jeg ikke trækul. Biokul er det danske ord for biochar.
www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/biokul/sider/startside.aspx
Det er absolut en god idé at få mere erfaring med biokul og dets anvendelsesmuligheder.
Biokul binder formodentlig stoffer til sig, på samme måde som aktivt kul kan rense væsker.
Og den gode egenskab at kunne binde kulstof (potentielt CO2) i jorden bedre end kompost, ser ud til at være en efterspurgt egenskab her på jorden.

Trækul kommer vel ind under enhver definition af biokul, ikke? Både forsøgene på AU og den oprindelige anvendelse i Amazonas brugte "biokul af træ" om du vil. Man kan selvfølgelig også lave det af andre materialer og bl.a. opnå biokul med et vist indhold af tilgængelige næringsstoffer. F.eks. har jeg set at man har brugt hønsemøg.

Evnen til at binde kulstof i jorden har biokullet og det slår fortalerne meget på. Jeg har to indvendinger:
1) Netop fordi stoffet er så persistent i jorden bør man være meget forsigtig inden man beslutter at sprede det.
2) Biokullet kunne lige så godt have været brugt som brændstof og på den måde fortrængt fossilt stenkul. For mig er det en molbometode at pløje biokul ned et sted så længe man graver fossilt kul op et andet sted.

Helt enig Claus.
Især pointen med persistens - det er lidt surt senere at opdage uheldige egenskaber ved metoden, som følger netop dén egenskab.

Det stof, der binder cellulosefibrene sammen i træ, er lignin:

en.wikipedia.org/wiki/Lignin

Grundbestanddelen i lignin er (se billede)

upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d4/Monolignols_general.svg/200px-Monolignols_general.svg.png

svarende til en sammensætning på ca. C9 H10 O3.

Da C (atomvægt 12) er meget tungere end H (atomvægt 1) rummer dette kulstofskelet altså - allerede som humus - 70-90 % C.

Humus i jorden har altså allerede efter få år fuldført ca. 2/3 af omdannelsesvejen til tørv og brunkul.

Muldpartiklerne i jorden ligger altså ganske tæt på tørv og brunkul - og har en absorptionsevne der minder om trækul.

Ikke mindst kan de binde ildelugtende luftarter - som ammoniak og andre kvælstofforbindelser.

Vores humus og kompost ( eller nedpløjet halm ) har altså i forvejen denne høje absorptionevne for fugt og kvælstofforbindelser.

Men i Brasilien kan man have andre grunde til at bruge biochar - fx. nedbrydes humus hurtigere ved høje temperaturer, hvilket er en af grundene til ørkendannelse.

Fint nok med biochar, hvis ideen er at vende ørken til agerland.
I DK har jeg svært ved at se ideen.
Her kunne man starte med at lade halmen blive på marken i stedet for at brænde den af i kraftværker!

De langt over 100000 ha naturarealer, som, til nogens utilfredshed, i disse år gror til i høje stauder, krat og til sidst skov, bidrager meget mere til et positivt kulstofregnskab end nogle få tons kunstigt fremstillet trækul.

Vh. T&HPP

If. de mange artikler på nettet (jeg har kun nået at læse nogle få) er biokul bl.a. et restprodukt fra udvinding af energi fra organisk materiale.
Det er da utrolig positivt, at det så også kan bruges til noget fornuftigt, selv om man ikke har fundet ud af at kombinere det med kartoffeldyrkning.

Restprodukt kan man måske godt kalde det, men biokullet repræsenterer alligevel en uudnyttet brændværdi. Hvis formålet er at lave energi ville man få mere ud af at brænde alt materialet og ikke kun de gasser man får ud af at varme biomassen op.

Gas kan flyttes i rør (jeg levede i nogle få år af at indmåle, hvor disse rør blev lagt!). Flyttes derud, hvor det skal brændes af.
Varme kan også flyttes i rør, men der er et stort energitab. Der når ikke varme nok ud i forhold til at flytte gassen.
Gas kan desuden erstatte benzin til fremdrift af biler.
Hvis biokullet har de gode egenskaber, som linkene tilskriver, vil de erstatte materialer, der skal indføre langvejs fra.
Når man får syr på biokullets egenskaber, vil det være et fremskridt for jordens trivsel.

Uden at være ekspert, så tror jeg ikke at det kommer på tale at flytte den slags gas over store afstande i rør. Det indeholder vel mere kondensat (tjære) end osen fra en grøn Cecil. Selv biogas som er langt mere medgørligt afbrændes på stedet i kraftvarmeværker.

Det der står tilbage for mig er, at man kun skal udbringe biokul på jorden hvis det virkelig er jordforbedrende og sikkert. De argumenter vedr. klima osv. som bringes til torvs tåler ikke et kritisk eftersyn. I den forbindelse er det væsentligt resultat at biokul åbenbart forringer mulighederne for at dyrke kartofler. Måske de næste 1000 år, hvem ved.