Ny organisk gødning

Et nyt produkt gør det måske lettere at få fat i kød- og benmel til haven.

www.daka.dk/daka/nyheder/pressemeddelelser/pressemeddelelse/oegro-kan-sikre-forsyningen-af-naeringsstoffer-til-oekologiske-planteavlere/ffc1b95c4f9e6e330cda3ed109ed8577/?L=10

At økologerne må bruge det, er dog underligt, da produktets næringsstoffer kommer fra overvejende konventionelle landbrug og jo derfor kan føres tilbage til kunstgødning, soja m.m.

Jeg kan huske at der tidligere har været et lignende produkt på markedet og effekten var lige så god som kunstgødning.

Sammensætning var hellere ikke her af økologiske
oprindelse .

Men så vidt jeg forstod det så var det hvis nok for dyrt . Der var ingen der ville bruge det .

Men til have ejer havde det været perfekt . Mener det kostede nogle få kr kiloet .

Jeg synes at kunne huske, at der er nogle tungmetaller og giftstoffer der hober sig op bl.a. i økologisk fjerkræ pga. brug af kød- og benmel (som var godkendt til økologisk brug).

Vil det samme ikke også ske i vores grøntsager og dermed i os, hvis det er samme materialer man bruger som plantegødning???

Ayoe - undrende :/

De professionelle økologer må gerne bruge sådan et produkt i et vist omfang. Fra "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion":

"8.2 Brug af ikke-økologisk gødning
Hvis du ikke kan opnå en tilstrækkelig gødskning gennem dit sædskifte og ved at bruge økologisk
husdyrgødning, grøngødning mv., må du undtagelsesvist supplere med de gødningstyper og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1.
Hvis du vil supplere med ikke-økologisk gødning, skal du kunne dokumentere, at du ikke har tilstrækkeligt økologisk gødning til rådighed. Dog kan du indtil videre bruge op til 70 kg total-N fra ikkeøkologisk gødning pr. hektar harmoniareal pr. planperiode uden at dokumentere, hvor meget økologisk gødning, du har til rådighed."

Bilag 1 oplister bl.a. kød og benmel samt en del gødningsmidler som nok vil overraske de fleste.

Det er kun lommeuld som kommer ud af ingenting ;-)

Her den Mystiske liste, som Claus refererer til.

naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/Okologivejledning_Januar_2016.pdf

Se bilag 1.

Der er intet mystisk ved den og de konventionelle må bruge det hele plus, naturligvis, kunstgødning og gift :-)

Jeg har ikke kaldt listen mystisk. Hvis man er så nørdet at man vil dykke ned i øko-juraen for at se alle detaljerne, så finder man den liste.
På den anden side, så er det jo ligefrem noget der "fylder" i økologernes forbrugerettede kommunikation og jeg tror ikke ret mange ved at deres økologiske gulerod kan være gødet med "aluminiumcalciumfosfat" eller jernværksslagger.
Der er mao. en uoverensstemmelse mellem realiteterne og den fortælling man fremfører.
Det er det man kalder "spin".

Derfor er det ikke spor nørdet, men blot oplysende, at henvise til listen :)

Det tiltaler mig ikke, hvis økologerne vil bruge "animalske biprodukter" fra den konventionelle svineproduktion, med al dens elendighed, til gødning. Heller ikke selv om den er begrænset til under 50 kg N pr. ha. Om det er spin eller hykleri ved jeg ikke, det er bare ikke i orden i min optik.

Jeg synes omvendt at det i sig selv er udmærket genanvende animalske biprodukter som gødning hvis de gør mest gavn der.

Min "bøf" med økologerne er at de foregøgler offentligheden at de har fundet en alternativ vej for fremtidens landbrug, mens realiteten er at de er dybt afhængige af den konventionelle produktion.

Produktet her er jo bare et eksempel. De importerer også næringsstoffer gennem konventionel husdyrgødning, konventionelt foder og udenlandsk foder.
Det er de nødt for de kan ikke skaffe næringsstoffer nok med "ægte" økologiske metoder.

De økologiske ideer om gødning er dels arvet fra biodynamikkerne (altså ren metafysik) dels er de formet i en tid hvor det konventionelle landbrug behandlede husdyrgødningen som affald og spredte kunstgødning helt ukontrolleret.

Det er efterhånden mange år siden. I dag udnytter det konventionelle landbrug husdyrgødningen så effektivt som muligt og supplerer op til en nøje fastsat grænse med kunstgødning.
Det synes jeg egentlig er den mest ærlige og ansvarlige måde at gøre det på. Økologerne kunne gøre det samme uden at klare sig ringere på nogen miljøparametre, men de er fanget i deres eget spin(d).

Det er lidt mærkeligt.
Der var engang- for 60 år siden -, kød-benmel var et meget værdifuldt fodermiddel til svin og høns til delvis erstatning for en del skummetmælk som animalsk faktor. Det bliver nu erstattet med visse syntetisk fremstillede aminosyrer.
Der må kunne findes på et eller andet så det kan udnyttes som foder inden det havner på marken som gylle.

Jeg kender godt hele historien om kogalskab.

Tilde, det vil være meget vanskeligt at inaktivere de prioner som forårsager kogalskab uden at gøre skade på aminosyrerne. Benmel var også et værdifuldt fosfortilskud i foderet, men det er der ikke længere behov for idet man tilsætter fytase så dyrene kan udnytte vegetabilske fosforkilder bedre.

Claus
Selv om jeg har været ren planteavler uden dyr nu i 40 år kender jeg udmærket hele problematikken omkring kødbenmel og kogalskab.
Det var kun lidt småfilosofi om, at der er råd til at køre et højprocentigt proteinprodukt ud som skrald, når det samtidig kan konstateres hvor eftertragtet proteinerne er ude i naturen ( økologien).
Det kan så blive interessant at se om afgrøder dyrket med kødbenmel kan afsættes, eller der kommer begrænsninger på som med kommuneslam.

Det er en lidt besynderlig debat i dette forum. Havenyts brugere er privatpersoner har vel ikke større husdyr end høns og kaniner.

Selv kan jeg ikke finde på at købe sådanne produkter, selv om de er godkendte til økologisk brug.
Primært recirkulerer jeg næringsstofferne vha. kompostering og høns, og ellers supplerer jeg med organisk materiale fra nærområdet.

Lars, indkøber du foder til hønsene?

Ja, jeg vil tro, at jeg køber halvdelen af foderet til hønsene - primært korn fra en lokal landbrugsejendom. Det er jo med til at nedsætte behovet for indført gødning.
Desuden får vi naboens græs leveret på en trillebør hele sommeren igennem.
Andet dyrker jeg selv, eller sender hønsene ud i haven for at finde græs, insekter og snegle mm.
Jeg dyrker primært det, der kun skal til i mindre mængder, f.eks. birkes, boghvede, tophvidløg, ærter, bønner, men også lidt af de kornsorter, landmanden ikke dyrker, samt solsikke og majs foruden kål og andet grøntfoder.

Når du køber foder udefra får du jo en masse næringsstoffer ind i haven på den måde. Intet galt i det, man skal bare huske når man sammenligner en have med hønsehold og en have uden, at uden høns skal der indkøbes mere gødning. Det er ikke hønsene som "laver" næringsstofferne. Det er i foderet.
Som sagt, det er kun lommeuld som kommer ud af ingenting :-)

Nu har du vist ikke læst, at mine høns finder "kun" ca. halvdelen af foderet i haven - i ukrudtet og i det dyreliv, som vi endnu ikke ved, hvordan vi ellers udnytter!
Det er svært at vide, hvor meget foder hønsene henter selv. Men jeg har kun hentet korn hos landmanden én gang i år (og der er noget tilbage endnu af nogle kornsorter). Jeg har en personbil og 8 høner og en hane (nu).
Jeg er helt opmærksom på, at det, at vi må købe foder udefra er en af grundene til, at vi normalt ikke mangler gødning (vi har faktisk givet hønsemøg væk, fordi vi (mest min kone) vurderede, at vi ikke selv kunne bruge det alt sammen.
Men hvis det var mig der bestemte her (men det gør manden vel ikke mange steder mere!) så ville vi være selvforsynende med hønsefoder mm.
Men det kræver jo inddragelse af græsplæner og prydbede eller skov. Og dér får jeg ikke lov til at bestemme (alt).

Hønsene laver ikke næringsstofferne. De frigør/omdanner dem blot. Men når foderet er noget, det ikke bliver/kan udnyttes, kan man jo godt sige, at de laver dem (næringsstofferne).

Jeg er sikker på, at Storm P. ville være enig med mig. Man kan godt putte lommeulden på kompostbunken (blot man ikke går rundt med giftige stoffer i lommerne!) så det bliver til noget, selv om det kom ud af ingenting.

Økologerne bryder meget fornuftigt ud af EU´s stramme bånd på Ø-mærket:

okologi.dk/oekologi-og-erhverv/nyheder/2016/11/leder-oekologi-erhverv-nr-599

Med hensyn til import / eksport af næringsstoffer i køkkenhaven, så fungere det udmærket i min køkkenhave uden anden import end den der kommer fra køkkenaffald, hvor der jo også indgår indkøbte grøntsager, æg mm.

Til gengæld er der eksport af næringsstoffer via toilettet - og nogle af dem føres tilbage til landmandens marker.

Eneste gødning i min køkkenhave er kompost, kvælstofsamlere og diverse grøngødning.

Bevares, de netop høstede selleri vejer i gennemsnit en tredjedel af supermarkedet. Vældig populært i køkkenet og hvorfor skal der være større udbytte i en privat have?

Udbytte er vel ikke lig med vægt!!!
Økologiske grøntsager med samme indhold som konventionelle vejer kun det halve eller en trediedel.
Det er næringsindholdet i grøntsagerne, der er interessant, og ikke vandet, der får vægten til at stige.

@Lars

Helt enig, men nu er det ofte udbyttet i vægt og størrelse, som tæller helt traditionelt og er baggrunden for brug af kraftig gødning :)

Jo, men det skal vi da have ændret! Kun ved at vi forbrugere er oplyste og opmærksomme, kan få ændret produkterne.
Det er næringsstofferne i afgrøderne, der er vigtige - ikke totalvolumen.
Husk samtidig at spise mindre mad, når den er økologisk, så er der mere "krudt" i den, end hvad der fremgår af standardtabellerne.

Der skal bruges alt for stort areal, hvis alt skal dyrkes på den måde med et minimum af næringsstoffer.
Det vil gå enormt ud over de arealer, hvor der kan være natur.

@Lars
Igen helt enig

@Hans
Ja, men nu taler vi om haver.
Fødevareproduktionen skal naturligvis dyrkes efter de professionelle økologiske retningslinjer - landmanden skal jo have sit udkomme men vi i haverne blot skalleve af det :)

Der kører i øjeblikket en kampagne i forskellige grønne foreninger om vilde haver.
Jeg synes det ville være fint om alle lagde 20-30 % af deres haveareal ud til dette formål.

@Hans

Helt enig - i bymiljø betyder haver rigtig meget.
Så vidt jeg kan fornemme, er mange unge boligejere meget interesseret i den retning.

Det er da en god gammel økologisk skik at have et "vildt" areal i sin have.
Det bruges jo til skadedyrsbekæmpelse.
Det er her svirrefluer m.fl. skal finde deres føde, så de kan beskytte grøntsagerne i køkkenhaven.
Det er her gavnlige insekter, f.eks. jordboende bier, kan bygge rede.
Det er her pindsvinet kan gå i hi, så den er klar til at bekæmpe snegle mm. fra forårets start.
Et vandhul bør man også have.

Jeg synes sommetider at det kan være en kamp at holde den vilde natur i haven under 30% ;-)

Ja, og så skal vildnisset endda også passes, for at leve op til det formål det skal tjene.