Skrevet af: S. Hooshyar, 15. marts 2017 kl. 5.06
Er ret ny i faget og vil høre om hvilket haveredskab egner sig bedst til at hakke hård lerjord fint nok til at kunne så i? Det står i klumper nu da jeg har gravet og vendt det hele. Ved nemlig ikke om jeg ska vente til at det tørrer ud med hakke i det, eller om det ska være helt vådt før man kan arbejde med det. Har også tænkt mig at komme grus i men tvivler på at det skulle hjælpe med andet end at give luft og dræning.
Skrevet af: Tilde P., 15. marts 2017 kl. 8.58
Hej.
Du skal bruge en lidt grov rive og ikke andet som jeg så din jord i en tidligere tråd.
Hvornår har du gravet stykket?. Før eller efter nytår ? Har jorden fået frost efter gravning?
Det afgørende er om jorden kan "falde" for riven. Dvs. at jorden smuldrer fint ud ved et enkelt træk eller to. Det må under ingen omstændigheder være for vådt. Er knoldene blevet for tørre og hårde så vent til første gang de igen er gennemblødte af regn. Tørre er mindst lige så godt for fin jordstruktur som frost.
Du har masser af tid endnu, så der er ikke grund til at lave noget halvmøg endnu.
En god regel siger: Læg mærke til småukrudtet. Før det spirer og kommer op er det for tidligt at så andre ting.
Vh. T&HPP
Skrevet af: S. Hooshyar, 15. marts 2017 kl. 9.13
Jorden var fyldt med ukrudt og det var netop derfor grunden til at jeg vende det det hele på hovedet med skovlen for at dræbe alt hvad der var. Det gjorde jeg allerede i starten af marts, men fandt så derefter ud af, at det er en dårlig ting at grave så tidligt. Når du siger at jorden skal smuldre fint så bliver jeg lige nød til at sige at det er hård lerjord. Når det tørrer bare en smule så står det i hårde klumper og er svær at brække i stykker. Men du siger samtidig at det er dumt hvis det er for vådt, så hvornår er det helt præcist bedst at rive i det. Skal jeg banke klumperne i stykker med en skovl når de er tørre også prøve at bruge en rive efterfølgende?
Skrevet af: Claus K Madsen, 15. marts 2017 kl. 9.38
Jeg har også en temmelig leret køkkenhave. Min graveteknik er således: Først graves det hele med spaden. Så bruger jeg en kultivator at få klumperne gjort mindre. Så graver jeg det hele igen. Evt. med en greb anden gang. Så kultiverer jeg igen. Hvis jeg ikke er tilfreds gentages. Undervejs kan man indarbejde organisk gødning og evt. en lille smule kompost. Er man til sand er det også en mulighed.
Til allersidst river jeg det for at få en god overflade at så i.
Hvor meget arbejde der lægges i skal selvfølgelig tilpasses både jorden og den afgrøde der skal sås. Jeg giver den selvfølgelig mere gas for gulerødderne end for løgene.
Gamle bøger anbefaler at man skal grave i efteråret så frost og udtørring kan bearbejde knoldene. Det er jeg og de fleste andre vistnok gået væk fra.
Skrevet af: Tilde P., 15. marts 2017 kl. 9.39
Hej igen.
Det er den klassiske fejl, hvis der skal forårspløjes/graves stiv lerjord. Det bliver gjort for tidligt og for vådt.
Nu er skaden sket og hvad så?
Dit forslag om "vold" duer ikke. Det er med lerjord som med kvinder. Begge dele skal tages med det gode. Ved at begynde at slås, går det galt hver eneste gang :-).
Jeg ville afvente til de tørre knolde første gang er gennemblødte af regn og så være der med riven. Prøv dig frem. Det kan godt være at du skal vente en time eller fem efter regn. Men igen: Jorden skal " falde" for riven. Og fortvivl ikke. Det kan nemt nå at blive rigtig godt endnu, hvis du er der på det rigtige tidspunkt.
Vh. T&HPP
Skrevet af: Tilde P., 15. marts 2017 kl. 10.03
@ Claus.
De gamle råd om efterårspløjning af rigtig stiv lerjord på den store bane gælder stadig.
Selv ved reduceret jordbehandling skal der pløjes hver andet eller tredje år til vårsæd. Det har 60 års erfaring med bl.a. 25 ha. teglværksler lært mig. Ellers overlever man ikke :-)
vh. T&HPP
Skrevet af: Claus K Madsen, 15. marts 2017 kl. 10.42
Det kan godt ske HPP, det ved du bedre end jeg.
Haveejere, vil jeg mene, tilfører kompost og andet så jorden bliver lidt mere medgørlig. Under de forhold tror jeg de negative effekter af efterårsgravning opvejer gevinsten. I hvert fald i en grad så det ikke er indsatsen værd.
På større arealer må man selvfølgelig sommetider vælge nogle andre strategier.
Jeg har fået at vide, at man kan se hvornår lerjorden er bekvem ved at se efter et lyst skær på overfladen. Er det noget du kan genkende og måske beskrive lidt nærmere?
Skrevet af: S. Hooshyar, 15. marts 2017 kl. 10.51
Hej Claus. Det var også din metode jeg havde tænkt mig at bruge. Hvis det er for hårdt må jeg jo gør som Tilde forslår og gør jorden lidt våd/fugtig inden jeg kører på. Nu må vi se hvad det ender med. Uanset hvad kommer jeg sand i. Hvis jeg når at hente kompost på genbrugspladsen så kommer det også i.
Skrevet af: Claus K Madsen, 15. marts 2017 kl. 10.58
Bare pas på ikke at bruge for meget af komposten fra genbrugspladsen. Du vil sikkert se at der en del delvist nedbrudt træflis og lignede i. Den slags forbruger kvælstof når det indarbejdes i jorden.
Jeg vil nok sige maks. et lag på 2 cm lagt ud inden du graver. Resten skal blive på overfladen som du blev rådet i en anden tråd.
Lad være med at grave det tre gange samme dag. Både du og jorden har godt af at hvile mellem hver gravning.
Held og lykke med det.
Skrevet af: Tilde P., 15. marts 2017 kl. 11.04
@Claus.
Lidt detaljer: Her er 25 ha. lerjord, som ikke ret mange kender magen til. Det er ikke plastisk ler som andre steder på halvøen, men teglværksler. Ved efterårspløjning og frost gryner det ud og bliver som risengryn. Sådan kan det så ligge hele sommeren, hvis det ikke bliver behandlet forkert. Ved forårspløjning eller anden dyb behandling om foråret, bliver det som ubrændte mursten som man brugte til indermure i huse tidligere .
I det aktuelle tilfælde her er det et spørgsmål om , hvad det er klogt at gøre her og nu, når der er behandlet dybt på et lidt forkert tidspunkt.
vh. T&HPP
Skrevet af: Anonym bruger, 15. marts 2017 kl. 13.01
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 15. marts 2017 kl. 13.03
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 15. marts 2017 kl. 13.11
Her er ubrændte sten i stuehusets indermure fra 1855. Sundt og godt da de kan ånde og så er de gode at slå søm i.
Tørre er lige så godt som frost i jordbehandling da opfugtet tørt ler smuldrer helt ud.
Skrevet af: Anonym bruger, 15. marts 2017 kl. 13.19
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tine Horsum, 18. marts 2017 kl. 12.30
Altså jeg graver med en skovl, og så graver jeg efter med en greb. Det løsner jorden- og greben kan bruges til at stikke kompost eller grus ned med.
En skovl, skovler jeg med fx sne eller grus. Eller jord, der skal væk. Man kan altså ikke grave med en skovl- kun skovle. :-)
Mvh
Tine
Skrevet af: Lars Holt, 18. marts 2017 kl. 21.33
@Tine
Hvad er det, du prøver at fortælle os??
Skrevet af: Tine Horsum, 19. marts 2017 kl. 11.58
At jeg er lost at sea. ;-)
Jeg mente, at jeg graver med mit graveredskab. En spade!
Beklager- nogengange smutter ordene for mig, selvom jeg har et billede af ordet lyslevende for mig. Det er sikkert en eller anden effekt af min ordblindhed.
Mvh
Tine- med min hakke, min skovl- og min spaade..
Skrevet af: Anonym bruger, 19. marts 2017 kl. 12.02
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Haveredskab