Forum

Hvilke planter til Hügelbed i DK?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren Nielsen, 1. maj 2017 kl. 20.48

Hej med jer,

Jeg har i de sidste ca. to måneder læst side op og side ned om alverdens planter, dyrkningsmetoder osv.
I den forbindelse er jeg stødt på et Húgelbed, hvilket jeg efterfølgende har forsøgt i praksis; jeg har gravet ca 300 x 110cm og 40 cm ned i dybden. Fyldt op med 2 trillebørfulde blade for at tiltrække orme, vandet, lagt en hulens masse træstammer og gamle stubbe(har spurgt samtlige naboer, om jeg måtte få noget råddent træ - det måtte jeg hjertens gerne) derned.
Derpå har jeg lagt kviste/kvas, 5 trillebørfulde kompost, lagt græstørvet tilbage med bunden i vejret og til sidst jorden fra hullet ovenpå.
Beddet er blevet ca 80 cm højt.
Det var altså det hårde arbejde, så nu kommer det sjove; hvilke planter skal jeg vælge?
Jeg kunne forestille mig, at man skal have noget, som kan holde på jorden?
Jeg har forkultiveret diverse planter i mit vindue, så jeg håber på, at nogle af dem bliver nævnt af jer "plantetosser"(som jeg selv er) derude.

Jeg har fundet en del om bedtypen, bl.a. "PlantAbundace,com" og diverse andre youtubere, men jeg mangler noget erfaring fra de danske klimaforhold, hvor solen ikke altid skinner...

Venlig hilsen Søren

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. maj 2017 kl. 21.11

Formentlig kan du dyrke, hvad du har lyst til.
I mine, noget mindre "hügelbede" har jeg hvidløg og vårsalat i år. Sidste år havde jeg tomater og kartofler. Vil prøve at så radiser mellem hvidløgene og senere efter hvidløgene, plante bønner.

Bedede er blot nedfaldsgrene, dækket med blade og derefter et godt lag jord. I år har "Mulle" været sød og lave rigtigt mange skud, så noget af det er lagt på bedene. Når køkkenkomposten blir klar, kommer der lidt af det på også.

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 1. maj 2017 kl. 21.14

Hej Søren Nielsen

Med en jordlagstykkelse på 10 - 15 cm og et ca 60 cm bred vandret topflade fik jeg i vækstsæsonen 2015 i Midtjylland rigtig fin høst af radiser, knoldselleri, bindsalat / Little Gem (= Cossalat = Romansalat) og Squash - også vintersquash (Sweet Dumpling for eksempel).
Hvis du har godt læ, der hvor bedet er anlagt, kan Kirsebærtomat komme til at stortrives.

Held og lykke med Hügelbedet - der er jo nok allerede givet mange gode ønsker med sammen med oprydningen i naboernes kvasdynger :-)

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Hvilke planter til Hügelbed i DK?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hvilke planter til Hügelbed i DK?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider