Skrevet af: Benedicte Rasmussen, 7. maj 2017 kl. 9.14
Hej
Håber jeg kan få en god vejledning af panelets havekyndige ang. plantning/pasning af et Redwood træ. Min søn har modtaget et træ ca 1 ½ m højt. Er fremdyrket af frø og ’vokset op’ i potte i Nordengland af private.
Er der specielle behov der skal tages hensyn til - jord type etc? Det skal placeres mod syd i midt Odense , hvor det ikke vil komme til at genere nabo huset.
Vh Benedicte
Skrevet af: Lone Brems, 7. maj 2017 kl. 20.49
Hej Benedicte Rasmussen
Det er en heftig fætter, du er ved at "adoptere"!
Redwood-træet har et øverligt liggende rodnet - går ikke dybere end 2 - 3 meter - dvs for at skaffe vand til væksten skal rodnettet være meget udbredt, altså en mange gange større i diameter end træets krone. Så der bliver ikke meget vand tilovers til andre planter (hække, urtehaver, busketter, græsplæner) i nærheden! Træet udvikler sig langsomt og er langlivet (mange hundrede år) - men når ubesværet en højde på 100 meter.
Såååå - jeg vil foreslå at I sammen overvejer, om ikke en botanisk have er en bedre lokalitet for træet end en villahave midt i Odense......
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 7. maj 2017 kl. 21.23
er det en Sequoia sempervirens der er tale om? eller et mammutræ? eller en Vandgran? Ordet Reedwood bruges lidt at flere træer lidt afhængigt af hvor man befinder sig.
Hvis du befinder dig i England er der bestemt en chance for at det er en Vandgran vi taler om...
Skrevet af: Benedicte Rasmussen, 8. maj 2017 kl. 9.59
Hej igen
Tusind tak for hurtige svar. Ja puha det er da noget af en kæmpe. Jeg vedlægger billed af træet, håber så det kan konstateres om det er et Redwood. ???Desværre er det allerede blevet plantet, men fordelen må vel så være at det vokser langsomt , så kan det jo over år blive fældet:(
Hvilke andre muligheder for hurtigvoksende stedsgrønne træer kan der plantes, så der bliver dækket for genboens vinduer??
Forslag modtages gerne
Vh Benedicte
Skrevet af: Asger Tind, 8. maj 2017 kl. 13.28
Det lyder som et meget spændende projekt, du skal dog være forberedt på at træet nemt kan vokse op til 600 meter med den rigtige gødning, det har onkel Rolf selv sagt. Træets rodnet kommer også til at dræbe alt andet planteliv i din have, men det er det hele værd. Held og lykke.
Skrevet af: Benedicte Rasmussen, 8. maj 2017 kl. 19.22
:Asger. Ved egentlig ikke, hvad du mener??
: Kristian. Håber du kan afklare via billedet , om det er et træ kaldet Redwood??
Lone :tak for igen et af dine velkvalificerede svar.
Vh Benedicte
Skrevet af: Holger Pedersen, 8. maj 2017 kl. 20.15
Hej Benedicte.
Hvis jeg ikke ser forkert, så ligner dit træ et mammuttræ 'Sequoiadendron giganteum'.
Hvis jeg havde din mailadresse, kunne jeg sende dig et / nogle foto af mit mammuttræ. Det er lidt svært at se på dit foto. Mammuttræet har lidt tornede nåle.
Men et Redwood 'Sequoia sempervirens' er det helt sikker ikke.!
Redwood ligner lidt et grantræ, med bløde nåle, men det kan ikke tåle den danske vinter.
Jeg har engang sået nogle Redwoodtræer fra nogle kogler hentet i de amerikanske Redwoodskove i Muir woods nationalpark..
Både Redwoodtræet & Mammuttræet kan blive 110 meter højt, mit Mammuttræ voksede sidste år 60 cm.
De træer kan plantes i den jord vi har her i Danmark, bare jorden ikke er det man kalder for vandlidende, altså meget våd.
Venlig hilsen
Holger
mail: hope@post.tele.dk
www.holger3600,dk
Skrevet af: Holger Pedersen, 8. maj 2017 kl. 20.25
Hej (igen) Benedicte.
Du kan på denne netadresse i havenyt se et foto af mit Redwoodtræ som lille, sammen med nogle af mine Tempeltræ-stiklinge-børn (hunplante), det er fra d. 28. marts 2011, kl. 9.21 indsendt af Mogens E. i Nr. 9 af 53:
www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/8695.html
Venlig hilsen
Holger
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 8. maj 2017 kl. 22.21
ja det ligner vist ikke Sequoia sempervirens. Det kan godt være et mammutræ, men det første jeg tænkte da jeg så billedet var Calocedrus decurrens. Men det kan været ret svært at se på sådan et billede...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Redwood