Skrevet af: S. Hooshyar, 25. august 2017 kl. 16.16
Har noget meget hård lerjord, som ikke er så nemt at dyrke og istedet for at bruge krudt på at jordforbedre, går jeg og overvejer at grave huller, som jeg fylder op med jord fra plantesække. Så det vil faktisk fungere som en potte og man sparer penge på dyre 30 liters potter. Er der nogen her som har prøvet det før?
Skrevet af: H. Christensen, 25. august 2017 kl. 17.17
Du vil måske få et vand problem da vandet vil samle sig i de gravet lerpotter.
Mvh
Skrevet af: Ayoe B. P., 25. august 2017 kl. 18.04
Kunne en 3. mulighed være, at du simpelthen laver højbede med alm. jord fra et andet sted? ;)
Du skal dog være opmærksom på, at ikke al jord må flyttes - det kommer an på om det er forurenet eller ej. Al jord i byer er generelt klassificeret som værende på vidensniveau 1 (ukendt forureningsgrad) og mener, at det er F0-jord man må hente til sin grund (ikke-forurenet) - F1 er let forurenet jord, men også tåleligt i villahaver med visse forbehold.
Skrevet af: Trine S., 25. august 2017 kl. 20.04
Jeg har også fed lerjord og for mig virker det at blande afretningsgrus i jorden, hver gang jeg planter nyt. Efterhånden som jorden har været plantet til nogle gange med hhv grøntsager, sommerblomster og stauder, blander jord og grus sig.
Jeg sørger også hele tiden for at så grøngødning, så jorden er dækket - det hjælper meget til at løsne leret. Regnormene kan på den måde bedre hjælpe med at gøre deres arbejde. Især efter et jorddække af halvomsat kompost i foråret :-)
Søg evt på grøngødning og jordforbedring i søgefeltet - der er mange værdifulde råd.
Skrevet af: S. Hooshyar, 26. august 2017 kl. 6.24
Det havde jeg også gået og tænkt på og det var faktisk derfor jeg lige ville høre om nogen havde prøvet det.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hul i jorden istedet for potter?