Konventionel dyrkning udpiner jorden.

I Praktisk Økologi 1/2018 kan man læse, at afgrødernes næringsværdi er faldet drastisk i den periode, hvor der som standard er brugt kunstgødning.
Fra 1940 til i dag er indholdet af magnesium i gulerødder faldet til 25% og mængden af jern i æbler er i samme periode faldet til 1/16.
Men læs hele artiklen, der starter på side 31.

Jeg går ud fra at man har undersøgt hvad ph en er.

ign.ku.dk/partnerlandskab/god-vaekstjord/naeringsstoffer-og-ph/

Ellers kan man få problemer med at planterne optager næringsstofferne i de rigtige mængder.
Mvh

Det lyder sandsynligt. Afbrænding af halmen gør det ikke bedre.

Omvendt kunne der godt være nogle marker/ afgrøder hvor indholdet af kobber og zink er faretruende højt. Marker hvor der køres svinegylle på i store mængder.

Et sygt landbrug er det under alle omstændigheder, pezticidlandbruget.

@Tom
Landbruget levere de varer som efterspørges.
Det økologiske landbrug er ikke istand til at dække efterspørgslen på bl.a. animalske landbrugsprodukter.
Så det konventionelle landbrug er en nødvendighed.
Skal det ændres, må også kostvaner ændres og naturligvis skal overproduktion hindres.
Men alt i alt er det en voldsom indgriben i både forbrugeres og producenters "frihed".
Og iøvrigt forringes værdien af det Danske Øko mærke kraftigt.
Dispensationsmulighederne for undlade at anvende f.eks. økologisk gødning, økologiske frø, økologiske udplantninger mange.
Så når du køber en pose økologiske kartofler i Netto, så er det ikke sikkert at læggekartoflerne har været økologiske og heller ikke sikket, at gødningen har været det!.
Og så har posen alligevel det røde Danske Øko mærke uden oplysninger om, at der f.eks. ikke er anvendt økologiske læggekartofler.
Så det Danske Øko mærker er en noget tvivlsom forbruger information, så længe det ikke af produktet fremgår, når der er anvendt ikke økologiske enheder i produktionen.

Hvilken indgriben?

Ø-mærket er absolut ikke tvivlsomt og du må uddybe din kritik, hvis jeg skal tage dig alvorligt.

Fuldstændig enig i at forbrugerne kan styre meget og heldigvis er der stadig flere der vælger økologi efterhånden som det går op for dem, hvad det konventionelle landbrug udsætter dem selv, dyrene og naturen for.

Og heldigvis har mange set lyset og spiser mindre kød.

Økologi kan brødføde Verden, det er slået fast mange gange.

God dag

@ H. Christensen
Du er vel opmærksom på, at det er jordens reaktionstal, og ikke jordens pH, der angives i det billede, du viser.
pH er lavere end reaktionstal.

@Willy N
If. den artikel, jeg refererer til leverer det konventionelle landbrug netop ikke de efterspurgte varer. Der leveres en ringere kvalitet, end i 1940.
Og det er vel en af grundene til at flere og flere køber økologisk, eller blot dyrker det selv.

@Tom.
" ... og du må uddybe din kritik ... " skriver du.
Som jeg skriver kan der dispenseres fra f.eks. anvendelse af økologiske læggekartofler.
Har du ikke kendskab til de omfattende dispensationsmuligheder i den økologiske produktion, bør du nok sætte dig ind i dem.
Det Danske røde Øko mærke kan være vildledende og det er rigtig ærgerligt.
Overfor forbrugerne burde det blive oplyst, når der er anvendt ikke økologiske enheder i fremstillingen af fødevaren og det bør naturligvis også afspejle sig i prisen.

@Lars.
Du har ganske ret i, at kvaliteten i mange produkter er ringere idag end i '40erne og iøvrigt også langt op i halvtredserne.
Men idag anvender forbrugerne i høj grad prisparameteren i valget af fødevarer. Dette valg var ikke i samme omfang en mulighed dengang og ofte heller ikke aktuelt. Der blev ikke spist dyrefoder ;)
Og så har vi dog alligevel forskellige retter dengang, som indeholdt "affald" fra den animalske produktion. Også rester fra forarbejdede produkter blev anvendt. Endestykkerne fra pålæg solgte slagteren til biksemad, som idag laves med reelt kød og gerne mørt kød.
Men landbruget leverer altså billige fødevarer som er det der efterspørges (og som måske udspringer af købekraften uden jeg har set nogen undersøgelser. Men jeg kan konstaterer, at da vi for over 25 år siden begyndte at handle økologisk i gårdbutikker, så kom folk på cykel, gående eller i gamle biler. Idag ser jeg ingen cykler og på parkeringspladsen holder Tesla'er, BMW'er og Audier ).

@Willy N

Citat dig:"Landbruget leverer de varer som efterspørges"????

For det første, så er det et rungende NEJ! Godt nok er svinenoteringen godt nok rimelig høj her og nu, men mælkepriserne er faldende. Og alle fagfolk indrømmer, at også, at prisen på svin meget snart falder. Simpelthen fordi der dels er en overproduktion på verdensplan og fordi efterspørgslen er vigende - dels fordi der bliver flere og flere klar over, at kød betyder mindre for sundheden og fordi landbruget har massive problemer med MRSA, penicillin og forurening.... og når det så samtidig viser sig, at deres afgrøder mister næringsværdi, så er det blot endnu et søm i kisten.

Og der er "kun" 2 animalske økoprodukter, som der mangler en del af - og det er svin og slagtekyllinger. Mælk og oksekød er der rigeligt af.

Desuden, så "forringes" det danske økomærke sgi da ikke. Ja, der er tilladelse til at bruge ikke-økologiske frø og planter i de tilfælde for der ikke ER nogle i økoudgave. Det bliver heldigvis i mindre og mindre grad - noget som økomærkningen derfor har taget højde for. Så jo, du kan være rimelig sikker på, at de fleste økologiske kartofler ER økologiske, eftersom at når man starter en ny tidligere ikke-økologisk sort op, skal den først opformeres økologisk, inden man kan producere til salg.

Og det er fx. også slut fra 1. januar 2021, med at bruge tilskud af konventionel gylle - noget der i den grad vil påvirke fremtidige omlægninger til økolandbrug.

Endelig, så kan det diskuteres om det er en "frihed", at man har ret til at forringe fremtiden, på bekostning af spisevaner og dyrkningsmetoder. Man kan nemlig også sagtens argumentere stik modsat, for at landbrugets og forbrugernes frihed bliver begrænset af nuværende metoder og spisevaner..... hovedsagligt i form at voldsomt forøgede udgifter til sundhedsvæsen, klimaforandringer, vandrensningsudgifter m.m. :(

Desuden, så ser konventionelt landbrug forhåbentlig også snart fremtiden (ca. 30-50 år jvf. forskerene), hvor deres udbytter sandsynligvis vil falde med op mod 50% eller mere, når verdens fosfor-ressourcer er brugt op. EU (og sikkert også FN) har allerede sat dette stof på rød-listen over fremtidige problemer.

ing.dk/artikel/vi-ignorerer-alarmklokkerne-fosformangel-paa-vej-roede-felt-187866

ing.dk/artikel/danmark-storsynder-vi-opbruger-verdens-fosfor-ressourcer-med-rasende-fart-191934

Lars
Jeg ved godt at reaktions tal og pH ikke er det samme.
Men billedet er pH.
Her er teksten der skulle have været med.

Tilgængeligheden af de enkelte næringsstoffer er afhængig af jordens reaktionstal (pH-værdi), primært pga. påvirkning af mikroflora og jordbundsfaunaens sammensætning og aktivitet, som derved påvirker mineraliseringsprocessen. Desuden kan pH påvirke opløseligheden af en række mineraler. Figuren herunder viser sammenhæng mellem udvalgte næringsstoffers tilgængelighed og pH. De fleste planter har deres pH-optimum mellem 5,5 og 7,5, men der er store variationer. (anonym, 1975, gengivet i Larsen & Lerstrup, 1989)

Mvh

Jeg er nu i tvivl om forfatteren ved hvad der tales om : "Tilgængeligheden af de enkelte næringsstoffer er afhængig af jordens reaktionstal (pH-værdi),"
Artikel i Tidsskriftet ”Praktisk Økologi” nr. 6/2007 angiver lavere pH-værdier for at optage vigtige mineraler.

Jeg er ihvertfald ikke i tvivl om, at når der er 50 cm's niveauforskel på min have og marken ved siden af, så skyldes det, der er borttransporteret organiske stoffer i langt højere grad end, hvad der er tilført. Og her mener jeg halm mv, der sådan set burde pløjes ned efter høst.

Afbrænding af halm, er mig bekendt, ikke længere tilladt! (Udover på kraftværker og i halmfyr, var det det, du mente Tom?). Nogen steder snitter man halmen, men nedbrydning af halm (cellulose) er kvælstofkrævende og kan tage op til en 5 år. Efter de 5 år vil der så blive afgivet kvælstof (Nitrogen) igen.

PH-værdier: En ret ny undersøgelse har påvist at PH-værdier i prøver testet i laboratoriet muligvis afviger ret meget fra det fysiske jordmiljø, hvorfra prøverne er taget.

(jeg kan ikke lige huske og dermed linke, men jeg tror, det var ing.dk , der havde en artikel om det for relativt nylig. Men det kan også have været videnskab.dk Eller begge. :-) )

Mvh
Tine

Næ det kan da godt være at de ikke ved hvad de taler om på Københavns Universitet.
Men det er så det der bliver undervist i.
Men derfor er det ikke sikkert at det er rigtigt.
Mvh

Reaktionstallet er jo bare pH målt og korrigeret på en bestemt standardiseret måde.
Så helt tossede er de ikke på KU.

Ved at bruge reaktionstallet i stedet for en direkte pH måling får man nogle værdier som er mindre afhængige af årstid mv. og således bedre udtrykker jordens egentlige beskaffenhed.

@Ayoe B. P.
Der efterspørges billige fødevarer. Det levere landbrug og industri.
På stående fod husker jeg ikke hvor stor andelen af økologiske fødevarer er i.f.t. den samlede mængde afsatte fødevarer.
Men det nærmer sig ikke noget der ligner en dækning bortset fra enkelte mejeriprodukter. Jeg har ikke kendskab til et marked med rigeligt økologisk oksekød som prismæssigt ikke afviger voldsomt fra konventionelt og derfor er konkurrence dygtigt.
Skal den animalske økologiske produktion have en chance for dække forbruget skal der bl.a., som jeg skriver, ske en ændring af kostvaner.
Det Danske Økomærke er gennem mange år blevet stadig forringet. Det er et faktum, at dispensationsmulighederne nærmest er uoverskuelige og i høj grad uigennemskuelige.
Du skiver at:
" Ja, der er tilladelse til at bruge ikke-økologiske frø og planter i de tilfælde for der ikke ER nogle i økoudgave. "
I industrien/forarbejdningen er der også dispensations muligheder foruden der i denne del er forskellige krav til hvor meget af produktet der skal bestå af økologisk materiale.
Ville det ikke være en relevant forbrugeroplysning på emballagen, at meddele hvilke enheder i produktionen der ikke er økologiske?
Problemet med handelsgødning er velkendt det er problemet med ukrudtsbekæmpelse også (ex. RoundUp). Men på begge områder sker der en intensiv forskning der også retter sig mod bæredygtighed. Så lur mig om ikke det konventionelle landbrug dukker op med en bæredygtighed der tilnærmelsesvis på flere områder matcher dagens økologiske.
Bønder producere ikke miljøbelastende af lyst.
I øvrigt ser jeg, at der i år sælges ikke-økologiske produkter hos Camilla Plum. Det mener jeg ikke der blev sidste år.
Tiderne skifter ;)

@willy
Hvornår udfylder du din påstand om forringelser af Ø-mærket med bare en lille smule konkret fakta? Lige nu griber du jo bare påstande ud af den blå luft, som sædvanligt.

Hvad Camilla Plum eller andre erhvervsdrivende sælger er deres valg og bygger nok på efterspørgslen - ikke alle frø og planter kan skaffes i certificeret økologisk kvalitet.

Hvilken konkret ny forskning er det du tænker på, som peger i retning af færre sprøjtegifte i det konventionelle?

@Tom.
Du må læse mine indlæg!
Dispensationsmulighederne er en forringelse af værdien af Øko mærket!
De omfattende dispensationsmuligheder er det simpelthen for omfattende til jeg vil beskæftige mig med dem her. Undersøg dem selv og skal blot pege på muligheden for anvende ikke økologiske læggekartofler i den økologiske produktion.
Baggrunden er, som du skriver, at " ... ikke alle frø og planter kan skaffes i certificeret økologisk kvalitet. "
Men så skal det vel heller ikke markedsføres som økologisk. Men som "omtrent" økologisk af hensyn til producenter med rent økologisk produktion og af hensyn til forbrugerne.

Selvfølgelig beror Camilla Plums udvalg af ikke økologiske produkter på efterspørgslen.

Forskning i ukrudts bekæmpelse foregår mange steder og er ligeledes for omfattende til at beskæftige sig med her.
Men ét af de mest interessante områder er anvendelsen af droner til ukrudt bekæmpelse.
Droner der både mekanisk foretager ukrudt bekæmpelse og droner der anvender kemisk ukrudt bekæmpelse.
Anvendelsen af kemisk ukrudt bekæmpelse med droner gør at væsken placeres præcist på det ukrudt der skal fjernes og hverken rammer jorden eller afgrøder.
Forestil dig RoundUp ikke bredsprøjtes længere. Men en drone placere 0,005 ml. ukrudtsfjerne på ét stykke ukrudt.
Der vil unægtelig blive forskel på mængden af bl.a. RoundUp der anvendes.
Personligt foretrækker jeg dog en mekanisk fjernelse som dog er noget mere kompliceret.
Men lur mig om vi ikke i løbet af de næste 10- 15 år ser sådanne droner svæve over marker og måske endda på vores matrikkel hvor store oprydningsdag så har en robotplæneklipper kørende på plænen, en drone svævende lavt over bedene og en overvægtig matrikel bestyrer i 60'erne, som sidder i massage stolen på terrassen og tænker over hvad han skal udfylde tilværelsen med de næste 50 år ;)

@Willy
Jeg er støttemedlem i økologisk landsforening, læser en del om økologiforordningen, den danske ordning, samt lovgivning om økologi iøvrigt. Nærmest en hobby for mig igennem mange år.

Derfor kan jeg se, at dine anklager bygger på uvidenhed.

Jo, der er diverse dispensationsmuligheder, men det ændrer ikke ved, at forbrugeren undgår pesticider og sundhedsskadelige tilsætningsstoffer (E-numre) når de vælger økologi.

Dertil kommer dyrevelfærd og miljøeffekter.

@Tom.
Nu bliver man jo ikke klaver virtuos af, at være medlem i en musikforening og fordi man er støttemedlem i Økologisk Landsforening ved man nødvendigvis ikke meget om økologi. Men ønsker måske blot at støtte en god sag.
E-numre er ikke sundhedsskadelige!
F.eks. er E 162 rødbede farve.
Der anvendes også E numre i økologiske fødevarer.
Du skriver " Derfor kan jeg se, at dine anklager bygger på uvidenhed."
Hvis din omhyggelighed med din hobby gør, at du læser en om økologi og lovgivning ligeså dårligt, som du læser hvad jeg skriver, så rækker din viden altså ikke langt, må jeg sige.
Økologiske producenter af fødevarer virker på markedsvilkår. Ikke på godgørenhed.
Prøv f.eks. at undersøg hvordan økologiske producenter får flotte kål planter i store mængder og andre flotte grøntsager i store mængder, som vi i køkkenhaven skal kæmpe for hindre snegle og andre skadedyr at fortære.

Jeg glæder mig til at kunne købe en drone, der fanger dræbersnegle og kållarver og gulerodsfluer ;)

Økologiske producenter får flotte kål med mere ved at dyrke jorden og dyrke afgrøderne, så de er i balance med naturen.
Dræbersnegle, kållarver og gulerodsfluer regulerer man ikke med en drone, men ved at dyrke sit fugle- og insektliv og ved at have et godt og varieret sædskifte, så forholdene for skadedyrene mindskes ganske voldsomt..

@Lars.
Vi er slet ikke uenige i, at "insektblomster", vand i/ved køkkenhaven osv. trækker fugle og insekter til, som er med til at reducere skade dyr i afgrøderne.
Men der er altså øko producenter der anvender (godtnok godkendte) sprøjtemidler og øko producenter der anvender store mængder plastik på jorden såvel som til overdækning i grøntsagsdyrkningen.
Det er mit indtryk, og jeg ser jævnligt flere øko producenter, at forskellen på hvordan disse dyrker afgrøder bliver stadig større ligesom udbuddet i deres gårdbutikker er ændret fra at være lokale produkter til at være regionale eller endda udenlandske øko produkter.
Den nogenlunde ensartethed dsom fandtes for 15- 20 år siden i produktionsmetoder og hvad der var til salg i gårdbutikken er ændret fordi de økologiske producenter har et stadig større fokus på marked og vækst.

Snupper fuglene kållarverne hos dig bor du rigtig godt.
Uanset hvor meget jeg gør for fuglene, er det ikke tilstrækkeligt. Kålene angribes af kålsommerfugle og dræbersneglene høster bl.a. i salatbedet.

Så jeg må også ty til net over kålbedene og sneglefanger ved salatbedet. Men det undre til stadighed, at man tidligere havde såkaldte kålgårde. Men måske "plukkede" man dengang kållarverne manuelt.

Og så glæder jeg mig altså stadig over udsigten til en drone, som kan klippe dræbersnegle og pille kålorme af mine kål så jeg er fri for pakke bedene ind i plastik :)

@Willy

Nej, jeg er ikke "økologivirtuos" - på ingen måde :)

Og ja, du må godt bruge visse tilsætningsstoffer i økologiske produkter, nemlig de ufarlige.
Interesserede kan læse her og se hvad de slipper for (bl.a. nitrit) at indtage ved at vælge økologisk pålæg mm:

okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/rene-varer-uden-sminke

Når talen kommer på kartofler, så vil jeg blot henvise interesserede til denne artikel:
okologi.dk/forbruger/magasin/saadan-dyrkes-kartofler

Og jo Willy, selvfølgelig er der dispensationsmuligheder inden for økologien og det skal der være. I det konventionelle land brug gives også dispensationer, f.eks. til at benytte ellers forbudte pesticider:

ing.dk/artikel/landmaend-far-dispensationer-pa-stribe-forbudte-pesticider-205651

Mens det hos økologerne handler om helt små ting, som f.eks. at bruge ikke-økologiske frø eller konventionel halm og gylle - i en periode. Det er jo dispensationer der blot skal fremme økologien og ikke holde fast i giftsprøjten.

Tilsyneladende har du fået et nytårsforsæt om at være negativ overfor økologi og udtrykke dette på et haveforum der ønsker at fremme økologi. God fornøjelse med den mission Willy. Jeg vil nøjes med at kommentere dine fejlagtige påstande og henvise til korrekt information, når det er muligt.

Jeg afventer stadig nogle link fra dig til saglig information om alle de påstande du fremfører om Ø-mærket.

@Tom.
Jeg tror ikke vores disput føre videre.
Men skal dog påpege, at jeg ikke er negativ i forbindelse med økologi. Blot påpeger værdien af det Danske Øko mærke er udhulet ( f.eks. sidst med Øko mærket honning. Så vidt jeg ved, er kravene til økologisk honning nu harmoniseret med EU regler således Danske producenter idag kan producere økologisk honning fordi kravene er slækket. Tidligere kunne kun udenlandske producenter få det Danske Øko mærke. Det er/var et paradoks fordi de udenlandske producenter ikke nødvendigvis opfyldte kravene til økologisk Dansk produceret honning. Men nu skal Danske producenter altså heller ikke opfylde de tidligere Danske krav til godkendelse af honning som økologisk. Man kan så mene, at de slækkede krav til fremstilling af økologisk Dansk produceret honning er fornuftige. Men det er en anden diskussion).
Og nej. Jeg kommer ikke med link. Den viden jeg har stammer fra trykte medier. Det er sjældent jeg henter egentlig information via Internettet og jeg kan heller ikke se, at du er uenig i hvad jeg skriver.