Forum

Krukket spørgsmål (frostsikring)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 31. januar 2018 kl. 21.09

Lige om lidt har DMI lovet frostvejr, så jeg er i tvivl om, hvorvidt mine roser i krukker skal frostsikres? Og hvordan?

De spanske margeritter vil vel dø, og det er så det. De havde også en lang sæson!
Tarzetterne, hostaerne og lavendlerne plejer at tåle mosten (tror jeg nok)- og også citronmelisserne. Men roserne?
De står stadig med knopper, så jeg har om ikke haft "Anemoner i November"- men roser i december. ;-)

Mvh
Tine

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 1. februar 2018 kl. 15.29

Hvis krukken med roser står udendørs, så vil jorden være vandmættet. Hvis jorden fryser, udvider den sig, og potten går i stykker.
Så du må stille dem frostfrit. Så kan du stille den ud igen, når frosten er forbi. Ellers må du sørge for passende belysning inde.
De må ikke stå varmt, kun frostfrit.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 1. februar 2018 kl. 15.33

Jeg har i flere år haft roser i krukker, og de har indtil videre klaret vind og vejr fint.
Mine spanske margueritter og mine tvillingeblomster står også stadig med grønne blade - lidt usædvanligt, for vi har da haft frost :)

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 1. februar 2018 kl. 22.12

Jeg har i mange år bare lagt alle vores krukker ned, selv om de var fyldt med jord og planter. Vandet løber fra jorden, så krukkerne ikke springer pga. frosten.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 2. februar 2018 kl. 0.18

Frostsikre krukker springer vel ikke ? Jeg har i hvert fald aldrig oplevet det.
Men så vidt jeg forstår spørgsmålet, handler det om frostsikring af roserne og ikke om krukkerne :)

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 2. februar 2018 kl. 22.45

Det var faktisk om roserne. ;-)
Men de andre svar var også gode, jeg tænkte mine krukker er glaserede (!), men de fleste af dem er det ikke, da jeg har købt flere krukkesæt i rødler.

Nu er de fleste af dem lagt ned, så må vi se.

Undtagelsen er min ret store blåglaserede, hvor citronmelissen har slået rødder, ned gennem fliserne... :-(

Ellers har krukkerne stået opad huset (der lækker varme ud), men nu ligger de i et bed med guldnælder mv. De ligger med åbningen mest nedad. Altså så de skråner.

Jeg vil være lidt ked af, hvis roserne går til, da de er anskaffet som "miniroser" i mikropotter, til ingen penge, og de er blevet store og flotte. Men dør de, så er det, det.

Mvh
Tine

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 2. februar 2018 kl. 22.56

Nu har jeg så prøvet at dække med sådan noget malerfidus (plast med nullermænd), og ofret et grimt syntetisk tæppe til resten.
Af uransagelige grunde har vi aldrig gamle aviser liggende, de er pist væk, når der er brug for dem. :-D

Mvh
Tine

Nyt svar til emnet »Krukket spørgsmål (frostsikring)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Krukket spørgsmål (frostsikring)

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider