Skrevet af: Tine Horsum, 20. marts 2018 kl. 10.45
Som nogen måske kan huske, så fik jeg fat i en del mirabellesten (fra 6-7 forskellige slags) (kerner) sidste år. De har så hygget sig i min fryser siden...
Men jeg vil gerne lave et såbed klar, og så er det jo lige om det er nord, syd, øst eller vest- og jorden?
Jeg er nok nødt til at hegne, så naboernes høns ikke går i bedet. Men hegn har jeg på lager. Men afstand mv er jeg helt blank i.
Mvh
Tine- mirabellebetvingeren! Jeg har ellers kun gule og 1 (selvsået) rød/blå.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 20. marts 2018 kl. 19.14
Du laver riller lige som til køkkensager og sår kernerne dobbelt så dybe som kernerne er tykke,dækker dem og trykker jorden fast og lægger grene eller hegn over. Og venter. Alm.jord, ingen gødning.
Husk skilte på, da det måske tager 7-9 år inden de blomstrer.
Anne Marie
Skrevet af: Tine Horsum, 23. marts 2018 kl. 17.52
Tak for svaret!
Men hvor stor afstand, skal der så være mellem frøkernerne?
Skilte? Av, jeg vidste jeg havde glemt noget... UPS! De ligger bare i fryseboxe. ;-D
Men de er under ingen omstændigheder frøstabile, da de er høstet i et krat. Det er jo også det sjove: Kommer der kræger, de lakrøde, de japanske lygteformede eller noget helt syvende.
Og om ikke andet, så er jeg meget besluttet på, at de skal erstatte noget eksisterende hegn over tid.
Mvh
Tine
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 23. marts 2018 kl. 19.16
En fingers afstand.Du skal alligevel prikle dem om som toårig.
Det er ved at være tid at så nu.
Hilsen
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Såbed til træfrø? Hvor & hvordan?