Virker brak som gødning.?

Jeg har læst et sted, at når jorden i landbruget i gamle dage blev udpint, så lagde man den brak i nogle år, og så kunne den efterfølgende bruges igen.

Er det sandt, og i givet fald, hvordan fungerer det.?

I gamle dage dyrkede man i treholds skift. Man havde ikke så mange forskellige afgrøder.
Tredje skifte var brak. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, at man lod kvæget afgræsse brakmarken. Så voksede der noget andet (ukrudt), end de to kornsoter, man plejede, og køerne gødede jorden.

I dag vil en braklægning også virke befordrende for jordens liv, men i dag vil vi så miljøplanter i marken, der kan sørge for at genskabe den balance, der er væltet ved den traditionelle drift.
Dyrehold på "brakmarken" vil være alle tiders.

@Lars Holt

Tak for dit svar.

Din beskrivelse er meget enig med wiki, dog nævner de ikke dyr:

da.wikipedia.org/wiki/Brak
"Tidligere anvendtes braklægning som en naturlig gødningsmetode for ikke at udpine landbrugsjorden. Typisk blev et markareal opdyrket i to til fire år, hvorefter man lod det ligge hen et år. De planter, der skød op i løbet af året, blev pløjet ned i det nye skifte og indgik som plantenæring for de næste afgrøder."

Der kommer også CO2, ilt, lys, vand, støv og frø fra himlen.
Der er nok også lidt nitrat og fosfor i støv og frø, som falder ned, og der vil altid være nogle vilde dyr, som bidrager.

Men hvordan vil det virke i praksis til en køkkenhave.?
Bliver man til grin, hvis man satser på det, fordi det med tiden kun vil føre til mindre og mindre gulerødder.?

Hvad bør man så i den jord, som lægges brak.?
Ærter kan f.eks. hente kvælstof fra luften, men jeg mindes ikke, at jeg har set ærter på en brakmark.

Det virkede velsagtens på samme måde som grøngødning, blot var andelen af kvælstoffixierende planter lavere.
Dvs. man har fået noget af jordens fosforpulje gjort lettere tilgængelig og man har fået fixeret lidt kvælstof fra luften.
Hvis du vil forsøge dig køkkenhaven synes jeg du skal så nogle få udvalgte arter. Altså grøngødskning nærmere end brak. Der kan vist købes frøblandinger til formålet. Kløverarter vil være oplagte for at få fikseret noget kvælstof.

@Claus K Madsen

Tak for dit svar.
Ja, kløver må selvfølgelig nok være mere oplagt end ærter, hvis man vil så noget.

Du skriver:
"Dvs. man har fået noget af jordens fosforpulje gjort lettere tilgængelig"

Men så fortsætter udpiningen vel på en måde alligevel, og i løbet af nogle år, så er der ikke mere fosfor i jorden.?
Eller kan man evt. med forsigtig dyrkning og nøjsom høst gøre regnskabet positivt kun ved hjælp af det, der falder ned fra himlen.?

Jeg mangler nok noget økologisk grundviden, for jeg kan jo se, at der også kommer planter i en grusgrav, og med tiden, så bliver det øverste lag mere og mere muldet. Jeg føler blot ikke, kan forklare ordentligt, hvordan det lader sig gøre.

I min barndom brugte vi gul etårig lupin som kvælstofsamler, da kløver kan være svære at få fjernet igen.
Anne Marie

Jakob, det korte svar er at jorden jo også blev udpint i gamle dage. På den mest sårbare jord måtte dyrkningen opgives allerede i oldtiden og heden opstod. Da man begyndte at gøde med fosfor af mineralsk oprindelse og industrielt fixeret kvælstof steg udbytterne over alt og selv heden kunne opdyrkes.
Når det er sagt, så er det interessant hvordan det lykkedes at dyrke landbrug uden handelsgødning så længe på den gode jord. Trevangsbruget er noget af forklaringen, men nok så vigtigt er at man havde et næsten lukket kredsløb for fosfor. Det meste af produktionen blev brugt på gården og gødningen fra husdyr og mennesker blev bragt tilbage på marken. Det er i skarp kontrast til situationen i dag hvor afgrøden transporteres langt væk og "menneske" gødningen ryger i WC'et.
Mht. naturlig tilgang af fosfor, så frigives der en lille smule ved forvitring af mineraler i jorden og der afsættes vel også lidt fra atmosfæren men det kan ikke opretholde en produktion.
Man kan få nyt fosfor ind i systemet fra mineralske forekomster eller ved at hente biomasse udenfor "systemet". F.eks. fra havet.

Benmel (det er ligegyldig om det er fra pattedyr eller fisk) er en ganske udmærket fosforkilde.

@Claus K
I gamle dage brugte de faktisk fisk eller rester af dem samt importerede guano. Og jeg kan iøvrigt også huske, at min morfar spredte ajle for sig og de faste affaldsstoffer for sig. ;)
(det var/er ajlen der indeholder fosfor - gylle er en blanding af begge dele)

Mange tak for alle svar.

@Claus K Madsen

Du skriver:
"Når det er sagt, så er det interessant hvordan det lykkedes at dyrke landbrug uden handelsgødning så længe på den gode jord. Trevangsbruget er noget af forklaringen, men nok så vigtigt er at man havde et næsten lukket kredsløb for fosfor. Det meste af produktionen blev brugt på gården og gødningen fra husdyr og mennesker blev bragt tilbage på marken. Det er i skarp kontrast til situationen i dag hvor afgrøden transporteres langt væk og "menneske" gødningen ryger i WC'et."

Ja.

Hvis vi et øjeblik glemmer alle hygiejne regler, og vi går tilbage og gør det samme i dag, mon så ikke, at det mange steder vil se bedre ud end i gamle dage.
Jeg lever f.eks. ikke af min køkkenhave, men køber mest i supermarked, så det må give en fosfor import til matriklen.
Kattemad køber jeg i sækkevis.
Ayoe nævner benmel. Jeg kaster kyllingeskrog i skraldespanden.

Og så betaler jeg tilmed kommunen i dyre domme for at komme med en stor lastbil for at hente det hele og køre det væk igen.

Jeg ved godt, at det mest er noget lort at arbejde med. Men der må være et stort potentiale.

Tænk, hvis vi kan lære at udnytte det hele på en smart og sikker måde lokalt i køkkenhaven.

Når du har 2 Ha jord, kan jeg ikke forstå, at du ikke har plads til en køkkenhave, og plads til at beholde al organisk materiale på egen ejendom.

@Lars Holt

Du skriver:
"Når du har 2 Ha jord, kan jeg ikke forstå, at du ikke har plads til en køkkenhave, og plads til at beholde al organisk materiale på egen ejendom."

Pladsmangel er slet ikke problemet. Jeg har f.eks. god plads til adskillige grendynger/kompostdynger.
Det er en sikker håndtering og anvendelse, jeg er usikker på.
Hvis jeg f.eks. kaster kattegødning ud på en brakmark, er det så sundhedsmæssigt forsvarligt at gøre, og vil det også være forsvarligt at etablere en køkkenhave på det sted året efter, eller hvor længe skal jeg vente. Og hvordan håndteres og anvendes madrester og gødning fra mennesker på en sikker måde i køkkenhaven osv..
Det bliver måske noget med komposttoilet og kompostkasser og andre ting. Men først og fremmest må det være vigtigt at finde metoder, som sikrer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er der, jeg ser den største udfordring.

Jeg har endnu heller ikke helt opgivet håbet om, at jeg kan etablere et selvbærende kredsløb uden at tilsætte anden gødning end kompost fra marken selv. Det må være et spørgsmål om, hvad der blæser ind i haven, og at produktionen er tilstrækkelig lille pr. arealenhed.
Det er faktisk også et spørgsmål om, hvad der blæser ud, og vælger jeg den metode, så må jeg nok håbe, at min nabo vil være meget mere generøs med tidselfrø, end jeg er. ;-)

@Jakob

Jeg har lige fundet noget faglitteratur til dig omkring fosfor i planter. ;)
www.biokemi.org/biozoom/issues/510/articles/2221

Og hvad angår kattegrus, så ville jeg anvende alm. havejord (ikke sand, da det ikke opsuger lugten), men jeg ville overhovedet ikke smide katteefterladenskaber hvor der kunne risikeres at blive dyrket grøntsager i, mange år efter. Med andre ord, jeg ville pakke det væk i skov/krat. :/

@Ayoe. Ajle er en rigtig fin hurtigvirkende kvælstofgødning, men det meste fosfor er nu i den faste fraktion. Dvs. møget.
Jeg er helt på det rene med at fiskeaffald og tang har haft en vis betydning som gødning nogle steder. Guano kom vist til i løbet 1800 tallet.

@Jakob. Hygienen skal selvfølgelig være i orden. Jeg vil ikke generelt anbefale at man bruger katte eller menneskeafføring i hobbyhaven. Gerne hønsemøg hvis man har sådan nogle og gerne komposteret.

Hvad er det ved katte, der er så farligt, at der ikke kan dyrkes grøntsager i årevis efter et besøg?
Her render alle naboernes katte frit i vores have, for ejerne ved ikke, at de skal holde dem indelukkede. Og kattene forstår ikke, at jeg mener det alvorligt, når jeg jager dem ud!
Skulle jeg så ikke kunne spise mine grøntsager, for kattene går næppe hjem, når de skal på toilettet!

Toxoplasmose og spolorm f.eks. Selve kattegruset kan også være lavet af så meget forskelligt.

Jeg synes der er forskel på bevidst at udbringe kattebakken i køkkenhaven og så de uundgåelige besøg af strejfende katte. Dog fjerner jeg altid en skovlfuld hvis jeg kan se at en kat har skrabet i jorden. Jeg kan også finde på at lægge et stykke trådhegn ud på nytilsået jord. Så plejer de at gå et andet sted hen fordi de ikke kan komme til at dække til.

Jeg dækker nu med trådhegn for at undgå, at de skraber mine frø eller nyplantninger omkuld.
Hvor længe kan Toxoplasmose og spolorm overleve i en levende havejord?

Efter hvad jeg har læst, så gætter jeg på, at man aldrig kan blive 100% fri for denne parasit Toxoplasma gondii i nogen som helst jord. Det skyldes, at fugle og gnavere er mellemværter og færdes over det hele - selv steder hvor der ikke er katte. ;)

Mellem 30-50% af befolkningen har øjensynligt haft det, inden de var fyldt 30 år, uden overhovedet at vide det. ;)

En kat smitter iøvrigt også kun i 1-2 uger af gangen, hvorefter mus og fugle får smitten via deres afføring, bliver fanget af katten og starter cirklen igen. Det er kun i kattefamiliens tarmsystem, at de kan reproducere sig via kønnet formering, i alle andre varmblodede væsner er det en ukønnet formering. Har ikke kunnet finde ud af præcist hvor længe en cyklus varer.

Nej, man kan ikke gardere sig 100% mod toxoplasma fordi smittekilderne er allestedsnærværende og fordi oocyterne overlever længe i jorden (to vintre har man konstateret, måske længere).
Som med alt andet så er der en sammenhæng mellem risiko og koncentration. Hvis man løbende gøder køkkenhaven med kattebakken får man en meget mere "smitsom" jord.
Selvom mange har været smittet uden at opdage noget, så er der betydelige risici. Specielt for gravide.

Nu skal I ikke male fanden på væggen, selvfølgelig kan vi da slå en parasit ihjel.
Spørgsmålet er blot, hvor grove metoder, der skal til, og om det er prisen værd.

Netdoktor siger:
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/toxoplasmose.htm
"Man smittes med parasitten Toxoplasma gondii. Denne parasit har katten som hovedvært, og formerer sig i dens tarm. Forstadier til parasitten (oocyster) udskilles med kattens afføring, de modnes og bliver smittefarlige efter cirka et døgn. Når katten smittes udskiller den oocyster i cirka 2 uger. Oocysterne kan spredes med vand, de er modstandsdygtige mod ødelæggelse og kan være smitsomme i op til et år. Katten er altså smitsom i få uger mens forurenet jord og vand er smitsomt i et år."

Så kaster jeg da bare al kattegødningen ned i en balje med vand og venter 1-2 år med at bruge den direkte i køkkenhaven.
Nej, det ved jeg ikke, om jeg gør, men det ligner da i hvert fald en brugbar metode, synes jeg.

I forvejen har min kattegødning allerede stået tørt et år i spande.
Med mere viden om udtørringens skadevirkning ( hvis den er der ) på parasitten kan måske også løse problemet.

Netdoktor igen:
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/toxoplasmose.htm
Haresyge (Toxoplasmose)
"Spis ikke kød, der ikke er varmebehandlet. Kød bør således gennemsteges eller koges."

Det tyder jo på, at en opvarmning til 100'C gør helt rent bord.

Vi mangler nok stadig en del mere verificeret viden, men på baggrund af det nævnte, så mener jeg nok, at det må være noget for tidligt at give op.

Angående støv, som blæser ind udefra, så har jeg oprettet denne tråd på klimadebatten:
www.klimadebat.dk/forum/stoevet-fra-rummet-d12-e3409.php#post_68049

Jeg tænker, at det er økologiske spørgsmål, som passer bedst dertil, men hvis nogen her ved noget, så er der absolut ingen grund til at holde sig tilbage. :-)

Hvis man følger gængs gødningsdosering får køkkenhaven ca. 10g fosfor pr. kvadratmeter. Dvs. 10000 gange mere end støv fra rummet kan bidrage med hvis det altså var rent fosfor...

Du kan selvfølgelig godt sterilisere katte "møg", men det giver næppe mening rent miljømæssigt at bruge så meget energi på det.

@Claus K Madsen

Ja, selvom min køkkenhave næppe bliver særlig gængs, så bliver det nok alligevel for længe, marken skal ligge brak, hvis den skal nøjes med gennemsnittet fra rummet.
Så det er omfordelingen, og hvad den indeholder, der kan blive den mest interessante del. Jeg forudser dog nok, at mit lokalområde ligeså godt kan være eksportør som importør.

@Ayoe B. P.

Tak for linket.
Der er meget af det, jeg knapt forstår og skal kigge mere på, men dette forstår jeg:

www.biokemi.org/biozoom/issues/510/articles/2221
"Planters frø oplagrer meget store mængder fosfor (P), der nu og i fremtiden udgør en vigtig ressource i forhold til miljøet og i forvaltningen af verdens fosfatreserver."

Jeg skal være lykkelig for kamille og alle andre frø, der blæser ind på min jord, og jeg bør stå døgnvagt ved skel, så ingen frø nogensinde blæser ud.! ;-)

@Jakob

Det er derfor, at man fx. bruger lupinfrø i formalet stand. ;)

Man kan uden tvivl også bruge korn og andre frø, men de bør stadigvæk grovkværnes, så ens jord ikke vokser til i de forkerte planter. ;)

Hos kornarterne er det meste fosfor i de yderste lag af kernen eller i kimen (hos majs). Derfor er klid en udmærket organisk gødning. Risklid skulle have en NPK værdi på 4-3-1.
Ikke at jeg synes man skal transportere risklid jorden rundt for at bruge det som gødning...

Hej Jacob B

Praktikere har ved at arbejde med tingene i mange år og kombinere det med forskningsmæssig viden fundet ud af, hvilke planter der i kombination kan give bedst mulig optagelse og frigivelse af nødvendige plantenæringsstoffer.
Sigtet er at indkredse hvad der skal dyrkes for at et givet areal kan blive mest muligt selvforsynende med næring (så planterne gror godt) og sideløbende med dette også hvert år bidrager til at mennesker og dyr kan spise sig mætte.
Samlebetegnelsen for deres indsamlede erfaring og viden er Permakultur.

I 2017 udkom bogen "Permakulturhaven" af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb - dit bibliotek kan skaffe den.

Masser af eksempler og viden er samlet i tidsskiftet "Permakultur" udgivet af "Lev bæredygtigt" - du finder det på www.levbaeredygtigt.dk eller måske er det muligt for dit bibliotek også at skaffe et eller flere numre.

Foreningen permakultur-danmark.dk udbyder kurser blandt andet i permakulturdesign og holder seminarer på nordiske samlingssteder for både erfarne og ikke-så-erfarne mennesker, der interesserer sig for emner indenfor foreningens område.

Det er bare om at komme igang - jo før jo bedre, så forårssolen kan nydes mens du arbejder !
Og del gerne med os andre, hvad du erfarer på den jordlod, du har til låns fra kommende generationer.

Venlig hilsen
Lone

Mange tak for alle svar og tips.
Der er efterhånden mange spændende ting at undersøge nærmere og arbejde videre med.

Vil man holde på frø, så de ikke blæser væk fra marken/haven, så må buske og træer kunne hjælpe meget.
Ønsker man at indfange mest muligt støv og flest mulige frø fra luften, så må buske og træer nok også kunne hjælpe.
Ønsker man at trække næringssalte op fra dyb jord, før de siver ned til drikkevandet, så må buske og træer også kunne hjælpe.

Det kan se ud til på dette, at en god skovhave burde kunne betegnes som bæredygtig økologi af meget fin klasse.

@Lone Brems

Min køkkenhave er et forsøgsområde i opbrud, og jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil, så jeg er meget glad for inspiration.
Men du må da gerne se min klimaøkologiske køkkenhave, som den så ud for nogle år siden (2010).
Lige frem er vest, så de høje træer til venstre er imod syd. Der er også træer til højre, men de er små.
Det ligner nok mest "alley cropping".
Alt frembragt fra en brakmark uden tilsætning af gødning.

1 x brak svarer til 1/4 omgang gødning.

Men, det kommer jo an på, hvor langt tilbage i tiden, man vil gå- for at være "naturlig". Det kan man jo ikke... Efter Istiden? Allerødtid? Den lille istid- hvad?

Jeg forstår ikke, det du skriver med: "At holde på frø" og "Holde på jord"- med buske og træer? Frø er noget, man høster, og ellers lader man dem selvså.

Jeg har fået nedslag af hvidtjørn, de kommer vel fra fugleekskrementer. Jeg høstede også sidste år mirabellefrø/sten, som jeg er ved at frøformere. Men om de bliver til deres mødrende ophav- er nej.

Mvh
Tine

OBS:

I følge diskussionen i denne tråd:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/18629.html#e126182

ser det ud til, at hvis man har 10 stk køkkenhaver, hvor man kun dyrker den ene og skifter fra år til år imellem resten, som er lagt brak, da vil man kunne opnå et fuldt tilstrækkeligt kvælstofindhold til driften af køkkenhaven uden at gøre nogetsomhelst andet.
Alene det kvælstof, som falder ned fra luften fra landbrug, transport og industri er tilstrækkeligt tilskud.
Bor man i nærheden af en gylleproducent og får vind derfra, da vil man kunne nøjes med færre end 10 stk.

Er dette et troværdigt regnestykke.?

Hjælpekilde:
www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
"I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften."

Der er da ingen, der har 10 køkkenhaver, for kun at dyrke dem én ad gangen!

Én almindelig køkkenhave, der dyrkes med et fornuftigt sædskifte og genbrug af alle de planterester, der ikke skal spises, vil være i balance.

@Lars Holt

Er dit svar et "Ja" til spørgsmålet i indlæg 27.?

Du kan ikke regne at de 15 kg/ha bliver akkumuleret år for år. Der er jo både nedsivning og denitrification at tænke på.

@Claus K Madsen

Ja, der er mange ting, som man kan tænke på.
Der er også de vilde fugle og rådyr og katte og ræve og ulve og mus og rotter og insekter, som bevæger sig rundt på brakmarker og skider det hele til og dækker jorden med ligrester.

Men jeg er jo mest interesseret i at kende totalen på bundlinjen.

I øvrigt meget skræmmende, synes jeg, at gyllenedfald fra luften åbenbart skaber nitrat nedsivning og dermed forurening af drikkevandet i hele Danmark. :-(

Der er nu startet en ny tråd om gødningsbehovet til en køkkenhave:

Hvor meget gøder du køkkenhaven.?
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/18648.html

@A.M. Lønbæk Planteskole

Ang. dit svar 5 , hvis jeg er så heldig, at du er med endnu.

Jeg har harvet et stykke jord, hvor jeg overvejer at så flerårige lupiner.

Vil det have samme gavnlige effekt som de etårige.?

Det er min erfaring, at de spirer og gror langsomt i begyndelsen, så jeg frygter, at ukrudt vil lægge dem i mørke.
Er der evt. et tip til såningen og opstarten, som kan gøre den risiko mindre.?
Hvordan gør du.?

@Tine Andersen

Angående dit svar 26

Hvor har du det fra, at 4 års brak svarer til 1 omgang gødning.?

Det med at holde på frø, så de ikke blæser væk, er fordi de indeholder næringsstoffer.