Skrevet af: Preben Pedersen, 19. april 2018 kl. 22.42
Hej:) har li plantet 6 blåbærbuske i store krukker. De er plantet i spagnum med barkflis i toppen. Det er 4 forskellige sorter. Mit spørgsmål er så angående gødning. Har læst man kan bruge Rhododendrongødning? Jem og fix har 3kg og Harald Nyborg har 5l man kan købe, så går ud fra noget af flydende og noget af fast. Som i måske kan se har jeg ikke super meget forstand på planter osv:) så mit spørgsmål er... skal jeg bruge fast eller flydende gødning når de er i krukker? Og hvor meget til de nyplantede buske? De er ca 30-40cm høje, så tror det er ca 1års buske men ved det ikke? Læste et sted at en udvokset busk sku ha en håndfuld ca 1 gang i året, så hvor meget skal jeg gi de nyplantede små og skal de overhovedet ha noget? Håber i kan hjælpe:)
Skrevet af: Lars Holt, 20. april 2018 kl. 14.03
Du skal ikke bruge kunstgødning, men organisk gødning!
Ca. 1 kg kompost eller dyregødning pr. m2
Nu gror dine i krukker, så jeg tør ikke sige, om det svarer til 1 eller 2 m2.
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. april 2018 kl. 14.23
Check lige på posen om ikke den spagnum du har brugt allerede er gødet. Så behøver du nok ikke give mere i år.
Ellers synes jeg det er lettest at bruge en vandingsgødning til krukker. Den skal være beregnet til surbund og disse sælges ofte som rhododendron gødning som du er inde på.
Skrevet af: Lars Holt, 20. april 2018 kl. 15.44
Fast organisk gødning er længe om at nedbrydes - læs: virker længe. Når det først er bragt ud vil det langsomt omsættes og føres ned til rødderne, når der vandes. Du behøver altså ikke at tilsætte gødning ved hver vanding.
Er du til flydende gødning kan du med fordel selv lave det ved at opløse organisk materiale i vand. Det skulle være en fordel, hvis det gærer (fermenterer) uden ilt under udviklingen.
F.eks. er det kendt at brændenælder, agerpadderokke mm er velegnede som gødning og plantebeskyttelse.
Skrevet af: Preben Pedersen, 20. april 2018 kl. 18.36
Slettet af administrator 1. maj 2018 kl. 8.12.
Skrevet af: Lars Holt, 20. april 2018 kl. 20.24
Ja, det virker sikkert, men du er ikke på den økologiske vej endnu.
Og hvis du ikke ønsker vores hjælp, så skal du jo gøre, som du finder bedst.
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. april 2018 kl. 22.59
Doseringen er jo godt en deciliter pr kvadratmeter. En potte har som regel et mindre overfladeareal end man ville beregne til planten hvis den stod i jorden. En blåbærbusk ville man vel normalt give omkring en m2, så derfor ville jeg også give busken en dl gødning i potten, men ad to omgange. Det første år ville jeg give halv dosis.
Det er en organisk gødning, så du skal helst have den lidt ned i jorden. Hvis du ikke har plantet endnu kan du bare blande den første dosis i jorden.
Skrevet af: Preben Pedersen, 21. april 2018 kl. 16.13
Til Lars Holt... Jeg har heller ikke skrevet det sku være økologisk? Og så skriver du at hvis jeg ikke ønsker jeres hjælp osv? Hvor virker det som om jeg ikke ønsker jeres hjælp?
Skrevet af: Preben Pedersen, 21. april 2018 kl. 16.15
Til Claus K Madsen... Tak for brugbart svar:) du skriver du vil dele gødningen op? Tænker du i det tidlige forår at gøde og så hvornår igen?
Skrevet af: Lars Holt, 21. april 2018 kl. 22.46
Du spørger i et økologisk forum - så må det da forventes, at du interesserer dig for økologi. Og ønsker en økologisk løsning på dit problem.
Men det kan ikke ses, at det har været i dine tanker.
Skrevet af: Preben Pedersen, 22. april 2018 kl. 16.39
Kan ingen steder se det at det sku være et økologisk forum det her? Men den gødning jeg har købt er organisk og i det mindste ikke fremstillet kemisk osv
Skrevet af: James F., 22. april 2018 kl. 17.55
Kære Preben.
Du sprang så nok over så nok over 'Det med småt' ;)
'Der er fire regler, som du skal overholde i vores forum:
1) Alle INDLÆG SKAL VÆRE HAVERELATEREDE OG FAGLIGE og må ikke opfordre til at bruge sprøjtemidler eller andet, som kan skade mennesker, dyreliv og miljø. Havenyt.dk er ejet af Landforeningen Praktisk Økologi, og det er derfor et økologisk forum.' ;)
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. april 2018 kl. 17.57
Hej Preben. Jeg ville gøde igen engang i første halvdel af juli.
Det er ganske rigtigt et økologisk forum ejet af landsforeningen praktisk økologi. Det står forskellige steder, også når du opretter dig.
Det ville være smart hvis navnet også sagde det lidt mere klart. Når nu økologerne er så... ja, døm selv.
Du bruger en organisk gødning. Kan kunne forledes til at tro det var godt nok, men det skal vist også helst være udskidt af en økologisk høne og indkøbt pr. postordre fra en økologisk specialbutik.
Sådan er der så meget. Jeg synes selv en flydende kunstgødning er rigtig praktisk til krukker.
Skrevet af: Lars Holt, 22. april 2018 kl. 18.26
@Claus
Jeg troede efterhånden, som vi har udvekslet synspunkter, at du dyrker en økologisk have.
At du har rod i den konventionelle landbrugsdrift har du ikke lagt skjul på, og det skal du heller ikke. Vi må jo vide, hvem vi udveksler erfaringer med.
Skrevet af: Lars Holt, 22. april 2018 kl. 18.37
@Preben
Når du har valgt flydende gødning, skal du gøde igen senere på sæsonen, som Claus skriver.
Flydende gødning har den ulempe, at den skal optages af planterne, når den bliver bragt ud.
Er der overskud, løber det i grundvandet - også selv om de står i krukker, og det er ikke godt. Så giv hellere for lidt (du kan altid senere give et lille ekstra tilskud) end for meget.
Fast organiskgødnings fordele kan du læse dig til, men jeg vil blot nævne at det giver en bedre jordstruktur, fordi det ud over gødningsevnen giver humus til jorden og en bedre jordstruktur, og det nedbrydes langsomt, så der er også gødning året efter i jorden.
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. april 2018 kl. 19.07
@Lars, blot for at præcisere. Jeg sprøjter ikke mine spiselige afgrøder med noget økologerne ikke også må bruge. Det er der nemlig ingen haveejere der må. Jeg bruger kompost og organisk gødning hvor jeg synes det giver bedst mening, men jeg bruger også en smule kunstgødning.
Langt de fleste diskussioner herinde er lige relevante for min have som for en regeltro økologisk.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Gødning af nyplantet blåbær buske.