Forum

Dosering af vand.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 25. juli 2018 kl. 8.34

Kort fortalt vil jeg lave et regneark eller database med:

- Vindstyrke
- Temperatur
- Afgrøde

Det skal resultere i et facit der angiver hvor meget der skal vandes.
Men det kræver jo viden om de tre enheders påvirkning/krav.

Er der nogen, som er stødt på en model for hvor meget vinden/blæsten påvirker fordampningen af vand?
Eller hvor meget temperaturer påvirker fordampningen?
Eller hvor meget den enkelte afgrøde har behov for af vand?

Forskellige andre forhold påvirker vandforbruget.
- Hvor udviklet afgrøderne er/ hvor godt de dækker jorden.
- Hvilken slags afgrøde det er/ hvor meget bladene dækker jorden.
- Hvordan afgrøden vokser/ ligger rødderne højt eller dybt.

Der er sikkert mange andre faktorer. Men det er hvad jeg ligenu kan se kan være en begyndelse for at få taget "hul" på at få lavet et regneark.

Jeg har set, at der i landbruget findes tabeller og formularer som hjælper bønderne med dosering af vand til afgrøderne.
Tilsvarende har jeg ikke set private har tilgang til.
Her på sitet er der mange der har givet et "fingerpeg" om hvor meget der skal vandes.
Og det er rigtig fint med erfaringer.
Både egne og andres erfaringer vil kunne indgå i et sådant skema.
Men udgangspunktet ønsker jeg er valide forskningsbaserede resultater.

Nogen der kan hjælpe med disse oplysninger?

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 25. juli 2018 kl. 9.10

Jeg synes, at det er en fin tanke med en beregning af behovet for vand til forskellige afgrøder.
For mig at se er der dog alt for mange parametre til at der kan opstilles en eksakt model. Og så mangler du endda indvirkning fra luftfugtighed. Planternes forbrug af vand varierer desuden med tilgangen til vand.
Hvilken afgrøde vi du stile efter? I haver vander vi jo ikke hver afgrøde for sig. Jeg vander f.eks. 8-10 bede sammen og i hvert bed er der mere end én afgrøde.
Jeg har købt et vandingsanlæg til drivhuset, og selv om der er indbygget termostat, står der i vejledningen, at det jævnligt skal kontrolleres manuelt, om planterne får den rigtige mængde vand.

Mit forslag er, at man prøver sig frem med vanding én gang om ugen. Og så skal man daglig holde øje med planterne for at bedømme, om der skal gives mere eller mindre vand pr. gang.
Som nævnt i en anden tråd har jeg erfaring for, at jeg til køkkenhaven skal bruge 20-25 mm vand (inkl. regn) om ugen i en normal sommer.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. juli 2018 kl. 9.40

Det ville være rart med noget systematisk hjælp - jeg vander generelt (lad os glemme tørke som i år) udelukkende efter en erfaringsmæssig vurdering.

Måske kan du finde noget i denne gamle rapport:

www.foxylex.dk/media/betaenkninger/Vanding_i_jordbruget.pdf

God idé :)

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 25. juli 2018 kl. 10.11

Planterne (naturen) finder selv ud af det , 80% af al havevanding er totalt overflødig , man kan hjælpe nyplantede vækster igang ved at vande , men man skal stoppe , og der med tvinge planterne til at søge efter vand dvs danne dybtgående rødder , hvis man forsat vander så har man åbnet en ond cirkel , og hvis man ikke vander så hænger planterne .
Det var meget generelt set , nogle planter er til den tørre side andre foretrækker et fugtigt sted .
Jer har med dette indlæg brugt en normal dansk sommer som udgangspunkt , ikke denne her meget usædvanlige sol og tørke sommer

Redigeret af administrator 25. juli 2018 kl. 19.06.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 25. juli 2018 kl. 14.41

Ved godt det ikke er køkkenhave men forsøg med græs.

www.bioforsk.no/ikbViewer/Content/82547/Hvor%20meget%20vand%20bruger%20gr%C3%A6sset.pdf

Der er mange forsøg med sports græsser.
Mvh

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 25. juli 2018 kl. 16.19

Jordtype må også have en del at sige.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 25. juli 2018 kl. 17.40

@Svend
I de 14 små bede jeg har, dyrkes der flere steder én enkelt afgrøde. Så derfor er det også muligt, at dosere vand efter afgrøde.
I andre bede er der to afgrøder som f.eks. gulerødder og porrer mens der så i andre selvfølgelig er til "alt det andet" som f.eks. salat, fennikel, selleri, radis, beder, dild osv.
Jeg er helt enig med dig i, at det er svært for ikke sige umuligt, at nå frem til en eksakt mængde. Bl.a. også fordi, som Chris J. skriver, jordtypen også betyder noget.
Din rettesnor på 20- 25 mm mener jeg passer meget godt på en humusrig jord.
Det ender nok også med, at jeg starter med en "erfaringsopsamling" og holder regnskab med vandforbruget til de enkelte bede og grøntsager sammen med temperatur og vindhastighed og evt. solskinstimer.
Nu må jeg se, hvor let det bliver og så senere om der overhovedet kan læses noget ud af de data (der går desværre nogle år).

@Svend
Selvfølgelig finder planterne selv ud af det. De skynder sig at blomstre og sætte frø. Det er ganske naturligt.
Men ikke ligefrem den situation jeg ønsker når jeg efterstræber grøntsager.
Hvordan du når frem til, at 80% af havevanding er overflødig ved jeg ikke.
Men når du skriver at: " ... planterne (naturen) finder selv ud af det " så konkludere jeg, at formålet med vanding i den sammenhæng er, at holde planterne i live og f.eks. ikke høste afgrøder.
Endvidere skal også planter med dybtgående rødder have vand. Meget vand med langt interval medvirker til, at planten søger og følge med vandet ned hvorved et dybt rodnet udvikles. Selv planter med dybtgående rødder har begrænsninger og skal guides til at vide, i hvilken retning vandet er.
Derfor er grundvanding vigtigere for nogen planter end for andre.
Det er min erfaring, at skal der komme noget ud af løg i varmen, så skal løg vandes mindre men ofte. Løgets rødder ligger relativt højt hvilket betyder, at de ligger i den zone som i et af mine løgbed, tørre ud i løbet af dagen!

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 27. juli 2018 kl. 11.59

@Willy N

Efter min mening burde man kunne købe en vejrstation, som kan det hele. Herunder også sende et signal til en ventil, som åbner og lukker for vandet.

Men hvad er din plan med regnearket.?
Ender du ikke med alligevel at skulle kontrollere fugtigheden i jorden, og så kunne du ligeså godt bare nøjes med det.?

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 28. juli 2018 kl. 9.40

@Jakob
Det er muligt, at fugtighedsmåling bliver en cenral del af projektet. Men det tror jeg nu ikke. Planter har meget forskellig fordampning alt efter art, udviklingsstadie m.v. og har forskellige zoner som de optager vand fra.
Fugtughedsmåling kan bestemt være en hjælp. Men i relation til vanding er der altså rigtig mange andre faktorer end jordens fugtighed der spiller med.

Nyt svar til emnet »Dosering af vand.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Dosering af vand.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider