Forum

Hvordan anlægger man et permanent

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 3. september 2018 kl. 0.27

Krydderurtebed?

Jeg har godtnok nogle 8-kantede fliser, men jeg har ikke fysik til at lægge dem.

Jeg vil gerne have en form for bed med 6-8 bede indrammet af fliser, så der er styr på urterne.

Evt så, der er et bed i midten med blomstrende planter af den høje slags. Morgenfruer!

Men ellers vil jeg gerne have salvie, mynte, timian, persille, lavendel, løvstikke, esdragon og dild. I midten kunne der jo også stå en rose.

Fliserne måler en 25 cm i tværmål, jeg kan bare ikke forestille mig, hvordan de kan lægges ud. Jeg regner som en fisk!

Er her nogen, der kan tegne og regne til stede?!

På forhånd tak!

Mvh
Tine- der nu satte gedehams nummer 10 ud... De er distraherende!

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 3. september 2018 kl. 8.34

Hej Tina Andersen

Hvorfor i alverden vil du gøre det så kompliceret? Plant da bare dine krydderurter, og bland dem gerne med blomster. Det bliver flot under alle omstændigheder. Og så de ting, der skal sås, når det bliver forår igen.

Selvfølgelig skal der helst være gange i bedet, sådan at du ikke behøver at træde ind i bedet, når du skal plukke urterne. Men jeg vil da mene, at det kun vil give bøvl at anlægge sådan en krydderurtehave, som man ser ved gamle klostre, med firkantede bede og fliser mellem bedene.

Når du nu har de ottekantede fliser, så ville jeg, hvis jeg var dig, anlægge snoede gange mellem urterne. Gangene kan bestå af en række ottekantede fliser i forlængelse af hinanden, som lægges, så de fungerer som trædesten.

Denne eneste krydderurt, der kan blive lidt bøvl med, er mynten, der har det med at stikke af og gro alle mulige andre steder. Plant den gerne i en spand, der er gravet ned, men har hul i bunden til dræn.

Det er jo godt for insekterne, hvis man lader krydderurterne blomstre. Det plejer jeg at lade dem gøre, men kun i noget af planten ved purløg, citronmelisse og oregano. Resten af planten bliver klippet og sætter så nye, friske skud, som er gode at bruge til maden.

M.v.h.

Doris Møller

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 3. september 2018 kl. 22.26

Det er jo ikke fordi, jeg vil have en decideret "klosterhave" afskærmet af buksbomhække (de minder mig desværre om kirkegårde!), men mere fordi, jeg har de der sten liggende. Og da de er så "last century"- så ingen gider have dem, selvom de ER taget op og stablet, så kan jeg vel bruge dem selv?

Jeg har i forvejen et "rodebed" med mynter, salvier og oregano. Men der gror så meget andet (snerler, mælkebøtter og sådan) i det, at jeg gerne vil have planterne særskilt. Mynterne breder sig ikke- da der slås omkring rodebedet. Det kan i øvrigt let duftes. ;-) Så de breder sig ikke så meget.

Det andet: Gider jeg ikke pille op! Så jeg vil gerne have en decideret krydderurtehave/dito bed.

Mvh
Tine

Ellers var det med slyngede stier måske godt!

Nyt svar til emnet »Hvordan anlægger man et permanent«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hvordan anlægger man et permanent

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider