Forum

René frøsorter, ingen F1er

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. september 2018 kl. 22.19

På denne hjemmeside, der henvender sig til den lille selvforsyner kan man købe frø af rene sorter og fremover være selvforsynet med egen frø. Udvalget er ikke stort, men lidt spændende kan man godt finde her.

www.realseeds.co.uk/

1 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. september 2018 kl. 23.41

Beklager

Jeg opdaget lige at de åbenbart ikke sender til Danmark
Og så har det ingen interesse.

2 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. september 2018 kl. 23.59

Jeg har ellers handlet med dem tidligere, men de kan selvfølgelig have ændret politik.

3 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 6. september 2018 kl. 9.10

Det er pga. Brexit. Næste år er UK ude af EU.

Men det undrer mig nu altså stadigvæk, at der er så forholdsvis mange engelske firmaer, der siger nej tak til at sælge deres varer.

4 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 6. september 2018 kl. 9.15

Dem har jeg også tidligere benyttet - virkeligt gode frø og interessante sorter. Bruger stadig af nogle portioner salatfrø jeg købte tilbage i 2014. Det er vist det sidste år de sendte til DK. Det har ikke noget med Brexit at gøre at de ikke længere sender til Danmark - jeg fik dengang den forklaring at der var for meget bøvl med post der forsvandt undervejs og deraf følgende utilfredse kunder og brok.

Mvh Sofus

5 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. september 2018 kl. 10.44

Det overrasker mig ikke hvis Postnord kan gøre større skade på frihandlen end Brexit. Jeg har måtte bede både en engelsk og danske planteskole benytte en seriøs kurer næste gang....

6 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 6. september 2018 kl. 11.34

Bingenheimer har alt I frøægte sorter - alt er økologisk og levering fungerer fint

7 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 6. september 2018 kl. 11.41

Jeg har købt både planter og frø , el værktøj og plantebøger i UK og aldrig haft problemer , bruger som regel Amazon UK , og så er pundet billigt .

8 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thea Rindom, 6. september 2018 kl. 20.54

Hvis det er F1 frø, betyder det så at der ikke laves frøstande? Eller betyder det man ikke kan regne med sorten er den samme som moderplanten?

Mvh Thea

9 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. september 2018 kl. 22.05

F1 planter er den første generation af en krydsning mellem to indavlede forælderlinjer.
Det betyder altid at næste generation (F2) bliver forskellige fra forælder planterne (F1) og fra hinanden. Det følger af Mendels arvelighedslove, hvis man skulle have lyst til at læse op på det.

I nogle tilfælde er F1 planterne hansterile. Det vil sige at de skal bestøves af en anden sort for at sætte frø. Årsagen til det er, at det er meget arbejdsbesparende benytte en hansteril moderlinje til at producere F1 frøene.

Hvis man ikke har til hensigt at producere sine egne grønsagsfrø skal man ikke holde sig tilbage for at bruge F1 frø. De er typisk højtydende, frodige, planter. Det er sådan set pointen...

10 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 6. september 2018 kl. 23.07

og nogle gange er planter avlet af frø fra F1 planter nærmest identiske med F1 forældrene (Favorita tomat feks) mens resultatet andre gange er vildt afvigende fra F1 forældrene - nærmest ubrugelige.

F1 frø er helt ufarlige hvis du ikke vil avle dine egne frø :)

11 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. september 2018 kl. 10.13

Jeg har prøvet at så F2 frø fra blomme/cherry tomatsorten Sun Gold , og det blev som det skulle , ca halvdelen af de nye tomatplanter blev Sun Gold med de typisk orange frugter , den anden halvdel som er forælderne til hybriden Sun Gold gav røde frugter , men det var umuligt at skelne dem ud , men de smagte godt , så man kan godt bruge F2 frø og få F1 sorten og med noget bifangst som forælderplanterne jo er.

12 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. september 2018 kl. 13.31

Det kan godt være man får noget der overfladisk minder om F1 generationen. Især hvis forældrene ikke er alt for forskellige. Det er dog ikke sådan at en stor andel af F2'erne kan være identiske med F1.

Lad og sige at man krydser to frøægte sorter, en rød og en gul.
Lad os videre sige farveforskellen skyldes varianter af et enkelt gen og at rød er dominant (jeg ved ikke om det er sådan).

Så vil man i F1 genrationen få et gen for rød og et gen for gul. Da rød var dominant er frugterne røde.

I F2 generationen får man så udspaltningen. 25% har to gener for rød, 25% har to for gul og 50% har et af hvert.
Dvs. at 75% af planterne giver røde frugter og 25% giver gule.

Her kan man selvfølgelig godt sige at 75% af planterne ligner F1 og 50% endda har den samme genotype, men husk dette var kun et gen. Der kan sagtens være små forskelle over 1000 andre gener, så man skal så umuligt mange planter ud for at få præcis den samme genetik hos en F2 plante, som hos forælderen.
Mange af forskellene er selvfølgelig mere subtile end farven på frugterne, så derfor er det ikke sikkert man spotter dem.

13 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 7. september 2018 kl. 23.06

@Claus
Jeg tvivler ikke på din fremlæggelse af teorien, men i praksis i mit drivhus med Favorita synes jeg ikke, at jeg kan se eller smage forskel.
Måske er nogle F1 deklarationer ikke reelle eller krydsningsfrodigheden ubetydelig?

14 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. september 2018 kl. 23.31

Jeg kunne godt forstille mig at nogle frø markedsføres med en falsk F1 anprisning. Jeg søgte lidt på Favorita tidligere og det lader til at seriøse kilder er ret enige om at det er en F1 sort, men i virkeligheden er det vel kun forædleren som ved det.

En anden forklaring kunne være at forælderlinjerne er ret ens i udseende og smag. Det vil betyde at det kun er krydsningsfrodigheden som adskiller F1 og forælderlinjerne. I F2 generationen vil der så igen ikke være den store ydre forskel. Noget af krydsningsfrodigheden vil gå tabt, men fleste planter vil stadig være frodigere end forældrene. Du vil nok ikke notere en udbyttenedgang i hobbydrivhuset, men satte man de samme planter ind i en tip top optimeret professionel produktion så ville de nok kunne se det.

Det er ikke alle kryds som giver lige meget krydsningsfrodighed. Generelt vil jeg antage at man kun bruger teknikken hvis der er noget at vinde, for det er fordyrende i forhold til at producere frøægte liner.

15 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 8. september 2018 kl. 0.13

Som regel er F1 (F står for filia/filus- datter/søn) afkom af P1 (Parentis- dv forældrer), og de kan være af to meget forskellige sorter, så man opnår det, der kaldes yppighedsfrodighed/krydsningsfrodighed.

Hvis man så avler videre på F1, så kan den være krydset med meget andet! Ellers vil den spalte ud som i P1- altså forældrenes linier.

Med afkom af F1- kan du få mange sjove ting, men F1 er ALDRIG frøstabil.

Mvh
Tine

Nyt svar til emnet »René frøsorter, ingen F1er«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > René frøsorter, ingen F1er

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider