»ukrudtsmose« plejeplan?

En del af vores jord er fugtig eng. Der har gået græssende dyr før, men i meget gamle dage blev engen dyrket (korn, mindst 80 år siden). Desværre er der i engen nu så store tuer, at man ikke kan gå i den (ok), men det er ikke ok, at den springer i skov.
Der gror kvikgræs, lyse siv, brændenælder, skræpper, tidsler og altså selvsåede bævreasp, birk og pil. Retfærdigvis skal også nævnes vild kørvel og bidende ranunkel, som er smukke og bestemt hører til.
Det er rædselsfuldt at vakle mellem tuerne for at rydde de selvsåede træer.
Der er for fugtigt til at får kan trives, og tyrene har trampet den sårbare jord i stykker.
I kanten af jordstykket (det hele er ca.1 hektar), lægger vi masser af opgravet ukrudt (med ondt skal ondt bekæmpes, og efterhånden som det bliver nogenlunde jævnt kan det klippes med græsklipperen). Men ønsket var jo ikke en kvikgræsmark.

Ønsket er et "vildt" stykke eng med masser af forskellige engplanter. Hvad kan man gøre? Sur fugtig mosejord.

Hvordan kan man i kanten af engen få gode biplanter ("vilde planter") til at trives uden at blive overvokset af kvik, brændenælder og skræpper uden at skulle luge hele tiden? (uoverkommeligt).

Jeg har i år prøvet med en træramme, tykt lag aviser i bunden og ny jord ovenpå. Sat tiloversblevne planter i jorden. De har vist sig, men næste år bliver de kvalt af invaderet kvik.

Plejeplan for sådan en mose/eng for frøer, tudser, salamandre, firben, bier, rådyr, harer, traner, andre fugle og alle de andre? Der er en dam umiddelbart op til engen.

Afgræsning er svaret på det du ønsker - at undgå kvikgræs og at området springer i skov. Til gengæld vil det også give tuer. Skal du af med tuerne er vejen jo at pløje. Men jeg er ikke sikker på, at du får et godt naturudbytte i de næste mange år, hvis du først giver det en pløjning. Det vil sætte naturen tilbage.

Der er lidt links her, som du måske kan kigge på. Ellers kan kommunens naturkonsulenter måske give dig et par gode råd ift. deres kendskab til området?

mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeportalen/naturtyper-og-deres-pleje/ferske-enge/

mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/graesning-og-naturpleje/

Danmarks Naturfredningsforening vil sikkert også gerne give dig nogle råd.

Gode biplanter kan du se her: www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/insekter/362.html

Jeg tænker at fx pil, lindetræer, hyld og tjørn vil kunne klare sig udmærket i konkurrencen, hvis de får lidt hjælp mod ukrudt i de første år. Pil vil også kunne klare sig i våde områder, men jeg ved ikke om du ønsker så høj beplantning.

Tuerne på vore "brakmark" er for en stor dels vedkommende myretuer og de er jo ekstremt gavnlige :)

Tom. På marker med kvæg bliver kokasserne også til tuer. Og de tramper marken uens.

Ja, det kan jeg forestille mig - hvis jeg var græs og fik et par nærende kasser i hovedet, ville jeg også strække mig :)

Men du har ret i at der skal nogle græssende dyr ind i billedet, hvis ikke man vil slå stykket og bjærge det afslåede, som jo også er en mulighed med mindre maskiner, når vi er på maks en hektar.

Mange tak for jeres svar.

Jeg har læst linkene med interesse og er helt enig: græsning eller høslæt, hvor man fjerner materialet.

Mit problem er ikke, at der er tuer, men at de er så høje, at man ikke kan færdes i engen (½ m høje tuer med uregelmæssige fugtige huller rundt om dem. Jeg ryger på rumpen, når jeg forsøger at forcere arealet. Traneungerne ligner noget fra en tegneserie, når de følger efter forældrene : Hop, hop). Der er så fugtigt, at maskiner ikke kan køre, og jeg ønsker dem heller ikke der.

Jeg ejer 1/3 af engen og har købt den for at holde den åben af hensyn til udsigten (den er smuk) og af hensyn til dyreliv. Jeg ville forhindre, at der blev plantet energi-pil eller bævreasp, for så er det slut med tranerne. Og udsigten!

Men får kan så vidt jeg ved ikke trives i så fugtige områder (der er også uhyggeligt mange flåter + mitter). 500 kg tunge ungtyre tramper hullerne endnu dybere, og jeg tør ikke selv holde dem. De kan sikkert heller ikke leve af den ernæringsmæssigt dårlige føde, som engen byder på.
Vi (som er godt oppe i årene) prøver at rydde (save, klippe) de opvoksende træer over i jordhøjde, men træerne er standhaftige. Der er skov rundt om engen. Også en gammel dræningskanal, som ikke virker længere for det område, men afvander naboens grund. Det ser ud som om der er nogle underjordiske vandløb til dammen og til afvandingskanalen, som munder ud i en å.

Godt råd til at holde træer i ave og forhindre at skræpperne og lyse sive ikke tager helt over?

Hej Alice Greifenstein

Dine beskrivelser af arealet og af den dynamiske udvikling af plantesamfund, der er på stedet, peger entydigt på den manuelle naturpleje som metode til at opretholde en tilstand, der giver ynglemulighed for traner (hvilket privilegie !) og med stor sandsynlighed for en lang række insekter som ellers er trængt meget tilbage de seneste årtier.

Måske flere hænder en dag eller to hvert år kunne være med til at opretholde den tilstand ?

Det er en mulighed at den Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, som hører til i din kommune kunne være interesseret i at indgå aftale om et længerevarende naturplejeprojekt.
Der er et mangeårigt erfaringsgrundlag for den slags projekter i DN.
Der kan for lokalafdelingen være interesse i at give medlemmer mulighed for at være aktive - og forankring i en den type forening kan sikre det lange perspektiv til en skånsom naturpleje.

Hvis du har mulighed for at skabe plads til primitiv overnatning uden at det er (for) indgribende i Jeres egen hverdag, kan der måske gennem kontakt til en lokal spejdergruppe opnås aftale om et naturplejeprojekt der rækker 5 - 10 år frem.

Ornitologisk forening (DOF) er en anden mulighed. DOF gennemfører naturplejeprojekter ved frivilliges hjælp.

Jeg ønsker dig god vind !

Venlig hilsen
Lone

Tak for dit svar Lone, selvom det var det, jeg frygtede.

Jeg bor i Sverige - langt ude på landet ved eng, mark og skov, så problemerne med invaderende træer kommer vi nok til at klare med röjesåg og grenklipper, så godt det nu lader sig gøre.
(Børn og børnebørn bestikkes med pandekager med is og nyslynget honning).

Men det ærgrer mig, at skræpperne breder sig uhæmmet. Nogle er fine, men ikke over det hele. Det samme gælder lyse siv.

Jeg prøver at overtale gederams, kattehale, engstorkenæb, kongelys og andre vildtvoksende planter til at deltage i konkurrencen om plads i mosen/engen. Enkelte klarer sig.

Men effektiv afgræsning ville jo være det bedste. Naboen sagde geder, men der sætter jeg grænsen. Ganske vist æder de alt, men dem kan jeg helt sikkert ikke holde på hjemmebane. Det var galt nok, når vi et par gange om året skulle lege tyrefægtere, når ungtyrene var på den gale side af hegnet. Og nu er tyrene væk, fordi resten af engen er på andre hænder.

Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.16.

Jeg synes, det er et ufatteligt smukt stykke natur, du har der.

Det fine ved din beskrivelse er især, at det så fint forklarer et økosystem og Darwins teori om at den bedst tilpassede ("den stærkeste") overlever. I dit tilfælde er det så lysesiv og skræpper.
Jeg har primært set gederams efter nyfældet skov - ikke på åbne moser. Der vil helt sikkert være for vådt til mange planter.

I gamle dage kunne man jo lade hyrderne vandre over arealet med deres dyr. I dag gør hegn det anderledes kompliceret.
Du må igang med honning og pandekager. Naturen kommer man ikke altid let til.