Forum

Det skulle være så godt, men nej…

  Skriv nyt svar

Skrevet af: Anonym bruger, 19. november 2018 kl. 22.10

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger, 19. november 2018 kl. 23.59

Det lader til at man slet ikke regner det havaffald med, som vi er så venlige at beholde på egen matrikel fremfor at belemre omverdenen med omkostningerne for miljøet ved at transportere det til genbrugsstationerne. Det må da være betydeligt større mængder. Jeg forstår det ikke, vi har heller ingen "jydekrog".
Ingeborg

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 20. november 2018 kl. 7.26

Nogle forskere har enorm fokus i et meget lille område - co2 f.eks. - og absolut ingen viden om mange andre områder, dyrkningsjorden, som et eksempel.

Næringsstofferne - og en del af kulstoffet - skal naturligvis blive i haverne - ellers skal vi jo ud og finde dem andre steder.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 20. november 2018 kl. 9.49

Selvfølgelig er det vanvittigt, at hver dansker – spæd som olding – i gennemsnit transporterer 111 kg ressourcer væk fra haven om året. Og bagefter transporterer købejord tilbage til haven. Det kunne man jo bare lade være med.

Det lyder da ikke godt, at selve komposteringsprocessen på genbrugspladsen frigiver en masse drivhusgasser. Jeg kunne godt lide at vide, om der gælder særlige forhold dér, fordi man bruger anderledes og formodentlig hurtigere komposteringsmetoder, end man normalt anvender ved kompostering i en almindelig have eller i en skov for den sags skyld.

Hvis man vil begynde at anse den almindelige omdannelse af grene og blade til muld i have og skov for skadelig og vil gøre forsøg på at bremse den, fordi der frigives drivhusgasser, så ser det da ikke så godt ud for naturen.

Der er vel stadig sådan, at en skov er en gevinst for miljøet, fordi træerne optager CO2, og ikke en ulempe for miljøet, fordi grene og blade falder ned og formuldes og derved afgiver drivhusgasser. Og det er vel stadig sådan, at det samme gælder for en have, om end i mindre målestok?

M.v.h.

Doris Møller

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. november 2018 kl. 11.05

Den artikel har da slet ikke noget med den økologiske havedyrkning at gøre!

Vi kører jo ikke organisk materiale på genbrugsstationen - vi komposterer det jo på egen grund og genanvender det i egen have. Så er kredsløbet sluttet, og der er balance i regnskabet.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 20. november 2018 kl. 12.18

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 20. november 2018 kl. 13.06

Du kan have ret i, Lars Holt, at den artikel ikke har noget med økologisk havedyrkning at gøre. Men den har jo noget med vores samfund at gøre, og derfor er det da vigtigt, hvad der står.

Jeg kan sagtens få en mistanke om, at visse mennesker kan bruge artiklen som en undskyldning for IKKE at kompostere. Det underlige er ganske vist, at det faktisk er nemmere at lade være med at transportere ressourcer væk fra haven og bare lade formuldningen ske af sig selv, uden at man skal røre en finger. Men alligevel kører folk hækafklip m.m. væk.

Nu er det jo en gammel artikel, der stammer fra 2012. Men alt kan jo misbruges og fordrejes, ligesom i de artikler, hvor forskere påstås at have påvist, at det er bedre for miljøet at bruge plastposer end muleposer af stof, når man går på indkøb.

M.v.h.

Doris Møller

7 af 8 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 20. november 2018 kl. 14.02

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. november 2018 kl. 15.40

Det med om den ene pose er bedre, end den anden, er jo et spørgsmål om, hvor mange gange posen bliver brugt, inden den går til genanvendelse.
Og afhængigt af hvilket udfald man ønsker, kan man jo sætte antallet af mulige genbrugsgange efter eget ønske. Jeg kan ikke erindre, at der er nogen undersøgelse af, hvor ofte poserne rent faktisk genbruges.

Slutter det ikke med genanvendelse efter opbrugt poseevne, må plastposen lide et alvorligt hak, da den jo så ender som mikroplast.

Nyt svar til emnet »Det skulle være så godt, men nej…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Det skulle være så godt, men nej…

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider