Forum

Naboens skvalderkål invaderer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. april 2019 kl. 11.12

Begge nabohuse er lejet ud og der har gennem 10-15 år ikke været interesse for at gøre andet ved haven end at slå græs/mos.
Begge grunde har ca. 500 m2 grund øverst mod motorvejen som ligger brak. Vi er de eneste, som har prydhave på hele grunden.
Nu har jeg i årevis bekæmpet indtrængende skvalderkål fra nabohaverne. Er lige ved at opgive kampen. Dog vil jeg i år forsøge at kvæle skvalderkålen med græsafklip efter først at have fjernet de overjordiske dele. Kan det lykkes i stil med afdækning med sort plast?
Ingeborg

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 28. april 2019 kl. 11.22

Søren Ryge var inde på emnet med Skvalderkål i den seneste tv-udsendelse, det kan ikke bredde sig hvis man jævnligt slår det med plæneklipper. Den samme erfaring har jeg.

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 28. april 2019 kl. 11.29

..jeg har grøfter, skråninger og volde hvor der gror masser af Skvalderkål (og mange andre vilde urter), som græsplænerne grænser op til - jeg kan fint holde Skvalderkålen inden for rammerne.

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. april 2019 kl. 13.34

@Ingeborg Hansen

Jeg tror, at det er en idé, som du bliver glad for, og den kan lykkes perfekt.
3 meter græsbælte, så kan det næsten ikke gå galt. Men du slår måske græsset så hyppigt og tæt og overvåger så nøje, at du godt kan nøjes med 1 meter, hvis det er vigtigt, at det er smalt.

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. april 2019 kl. 13.50

Det lyder fint, men jeg har indrettet min have med bede op til græsplænen, og jeg har ikke temperament til at vente på at skvalderkålen arriverer på græsplænen. Jeg er glad for at min have ikke ligner Søren Ryges have, det ville give mig stress.
Ingeborg

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. april 2019 kl. 18.24

Du skal selvfølgelig kunne køre med græsklipperen helt ud til skel. Ellers vil der vokse skvalderkål i din have, og det går jo slet ikke an.! ;-)

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 28. april 2019 kl. 18.28

Jeg må indrømme, at jeg har skvalderkål under hækken mod naboen. Det er muligt, at de er møgirriterende over det, men de er flinke og har aldrig nævnt det. De har nu også græsplæne op mod hækken. Jeg ville aldrig kunne overkomme at fjerne al skvalderkålen, men jeg sørger for, at den ikke sætter blomster og spreder frø. Sådan må det være. Jeg elsker min have, men det skal være en fornøjelse ikke en pestilens. Man må vælge sine kampe.

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. april 2019 kl. 18.42

@Jakob B.
Tak fordi du kan indse at det slet ikke går an i min have.:-)
Ingeborg

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. april 2019 kl. 19.36

Er det ikke unødvendigt at fjerne frø fra skvalderkål.?

Jeg tænker, at hvis det var vigtigt at gøre, så burde der i dag være skvalderkål overalt hos mig. ;-)

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. april 2019 kl. 22.13

Hej Mette
Du kender nok verset fra “ Det haver så nyligen regnet, .....frø og ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund” :-). Jeg vll gerne tage kampen op, mens jeg har en lille chance.
Men du har da ret!
Ingeborg

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 28. april 2019 kl. 23.03

Du må have lidt høns :-)

Hvor ploven ej kan gå,
og leen ej kan slå.
Der bør et træ stå,
at hønen ly kan få.

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 29. april 2019 kl. 6.38

Jeg har høns, og de spiser skvalderkål, hvis de får det serveret, men når de selv går rundt i haven, så er der mange andre ring, de hellere vil spise. Og det er ikke fordi jeg ikke vil bruge et par dage på at fjerne skvalderkålen, problemet er bare, at det forslår som en skrædder i helvede. Hvis den skvalderkål skal væk, skal jeg bruge al min tid i haven på det- og så taber jeg formentlig kampen alligevel. Men du fik mig da til at tænke over det Ingeborg, måske gør jeg et forsøg.

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 29. april 2019 kl. 6.40

Men jeg er bare bange for, at " For det gamle der faldt- kommer der ny overalt"- lettere omskrevet.

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 29. april 2019 kl. 7.46

Jeg har også et skvalderkålsproblem. Det er mit skvalderkål der kryber ind til naboen. Har overvejet om man kan sulte den ud ved at lægge et lag halm der kan tage kvælstoffet. Er der ikke noget med at den foretrækker næringsrig jord?

I første omgang får hønsene lov til at gå i bedet langs stakittet. Må nok fjerne de stauder jeg vil bevare.

Har et stykke "skov" i baghaven der har været helt tilgroet med skvalderkål. Det er totalt ryddet. Hønsene elsker at gå i ly under træerne. Det er lidt sværere at få dem til at tage skvalderkålen i det åbne bed.

Bonderøven bruger at lægge pap over ukrudtet. Har tænkt på om det egentlig er økologisk - for hvad er der af stoffer i pap?

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 29. april 2019 kl. 8.38

Hvis man ikke vil havde høns rendende overalt i haven, køber man en rulle billig havehegn (20 m for 89,95) og hegner lige netop det område som skal "fræses op" af ikke flyvske rolige høns. ;-)

Lene, godt spørgsmål, for jeg anvender faktisk også bølgepap-skiver omkring nyplantet buske og træer. De holder holder ukrudt væk de første 2-3 år.
Jeg fandt lige denne her artikel om bla. pizzabakker og genbrugspapir mv. videnskab.dk/krop-sundhed/ny-analysemetode-finder-hormonforstyrrende-stoffer-i-din-pizzabakke

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. april 2019 kl. 8.44

Tak til Mette.... ja, det skal gøres grundigt, så der ikke kommer nyt, hvor det gamle faldt. :-)

Tak til Lene..... gid du var min nabo. Det er rart at tænke på at du vil gøre en indsats for at holde skvalderkålen hjemme ved dig selv.

Der var iøvrigt en gang, hvor der blev skrevet meget om planten HAVEPEST. Hvad blev der af den ? Jeg havde den også i haven for mange år siden, men den lod sig åbenbart udrydde?
Ingeborg

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. april 2019 kl. 9.02

Et par gode råd til fjernelse af skvalderkål
www.bolius.dk/saadan-slipper-du-af-med-skvalderkaal-2967/
Ingeborg

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 29. april 2019 kl. 11.13

Skvalderkålens forsvar

Som ukrudt betragtet er skvalderkål den plante, som danskerne hader allermest.

Til trøst for nogle og til irritation for andre, vil jeg gerne forsvare den.

Den stikker ikke, og den kan spises.
Den forhindrer ikke en masse løgplanter, som man gerne vil nyde i det tidlige forår, og så danner den et grønt solidt bunddække resten af sommeren.
I perioder er skvalderkål det bedste, jeg har at byde insekterne.
Skvalderkål er nem at afgrænse eller fjerne med græsklipper.

Når alle disse gode egenskaber bliver lagt for had, så kan det i min optik næsten kun skyldes, at man ikke forstår at omgås planten.
Man må mangle den økologisk indsigt og planlægning, som er nødvendig for at skabe et harmonisk haveliv sammen med planten.

Hvis man ikke ønsker naboens skvalderkål i sin have, så kan man blot slå en græsgang hele vejen rundt indenfor skel. Men mange går hellere og luger i årevis og brokker sig over den ugidelige og forsømmelige nabo.
Tænk så meget køkkenhave og bedre naboskab, de kunne få tid til, og så mange skønne grøntsager de kunne få at spise, hvis de blot forstod at planlægge lidt bedre, så de ikke spildt tiden på at gå og hade og luge et problem, som kun eksisterer, fordi de ikke evner at træffe en praktisk beslutning.

Tør jeg virkelig skrive det.?
Der er jo en risiko for, at det kan opfattes som provokerende af en 'hadegruppe'.
Hmm... jeg må vist heller skynde mig væk fra denne tråd uden at se mig tilbage. ;-)

Det næste bliver nok mælkebøtter, som danskerne hader næstmest, og dem er jeg så glad for, at jeg hjælper med at så dem.

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 29. april 2019 kl. 11.37

Jakob, der er nu en udfordring med skvalderkål under hække, især ligusterhække. Gror der skvalderkål de steder bliver hækken aldrig tæt forneden, men ellers er jeg ret enig i din betragtning.

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. april 2019 kl. 15.29

Ja, hvis det er princippet: hvis man ikke kan få den man elsker, må man elske den man får, der gælder for dig Jacob, er det ok. Men dette princip gælder ikke hos mig. Jeg ville få mareridt, hvis jeg skulle bytte have med dig, så accepter venligst vore forskellige syn på skvalderkål.
Ingeborg

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. april 2019 kl. 12.15

@Ingeborg Hansen

Jeg elskede mit lille pæretræ, men det var sygt og blev de senere år altid plyndret af tyveknægte, før pærerne var modne, og nu er det væltet. Men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle lade det gå ud over mine glade livsbekræftende skvalderkål. Hvad du og andre gør, må de selv bestemme. Mit indlæg handlede jo netop også om, hvor nemt det er at fjerne skvalderkål fra haven.

@F. Christensen

Ja, hvordan skal ligusterfascismen dog bestå, hvis hækken bliver tynd i bunden om vinteren.?? ;-)

Et lavt plankeværk måske.?

Men ellers kommer den ultimative løsning her:
1) Du kører græsklipperen helt ud til skel (no mercy) hele vejen rundt.
2) I skvalderkåls sikker afstand fra skel planter du din HELT egen ligusterhæk.

Så kan du selv holde hækken fri for ukrudt, og du kan selv bestemme, hvordan hækken skal passes og klippes på begge sider. :-)

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. april 2019 kl. 13.36

Jakob , det er ingen ødemark jeg har, men en prydhave, hvor der ikke bare lige kan sås en græsplæne midt i busketter og prydbuske. Fatter du det ikke?
Ingeborg
Ps. Jeg er iøvrigt så gammel at min havehorisont er max 5-7 år og hvis jeg skal sælge huset, er det nok nemmere uden skvalderkål, men med en parklignende have.

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 30. april 2019 kl. 14.04

Jakob, i min optik skal hække dels danne en pæn ramme om ens ejendom, og dels værne mod indblik. Der er da ikke noget ved at have en miserabel hæk - så kan man ligeså godt droppe formålet med hække. :-)
Ingeborgs hæk som hun deler fælles med naboen, her er begge parter faktisk forpligtet til at passe, pleje og vedligeholde hækken, herunder sørge for at ukrudt m.m. ikke får overtaget så det går ud over hækkens trivsel.

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. april 2019 kl. 15.40

@Ingeborg Hansen - svar 21

Det gør jeg nu.
Tak for din høflige forklaring.

@F. Christensen - svar 22

Det kan være... jeg vil ønske jer god slåskamp og god fornøjelse med at diskutere, hvad definitionen er på ukrudt og mistrivsel, og hvad forskellige årsager til mistrivsel præcist kan være.
Hvis du dagligt luger din side af ligusterhækken helt ind til stammen, bliver den så ikke også tæt nok på din side, hvis det ikke ligefrem er en nordside.?

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 30. april 2019 kl. 16.18

Så for nylig til min store overraskelse at vorterod bliver regnet for ukrudt. Her er den næsten overalt og jeg glæder mig over den hvert forår. Utrolig nyttig. Holder det første spirende ukrudt nede, fine gule blomster i massevis, hønsene elsker den - en vigtig del af deres forårsgrønt - og så visner den ned og forsvinder fra jordens overflade her først i maj. Er vistnok også spiselig - i små mængder. Den er ved at sprede sig ud under hækken mod vejen og det får den lov til - så kan folk mene hvad de vil!

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 30. april 2019 kl. 16.29

Jakob, de fleste nordvendte hække trives nu fint med kun morgen- og aftensol på nordsiden, hvis man ellers sørger for nok lys og luft - og selvfølgelig skal en hæk være tæt på begge sider. Er der ikke bladløv på f.eks. nordsiden, er resultatet ofte at grenene til den side visner, i hvert fald ved liguster og tjørn.
Jeg luger kun fælles- og egnehække de første 3-4 år, derefter holder jeg skvalderkål, græs mv. nede med hækklipperen. :-)

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 30. april 2019 kl. 16.38

..misligeholdt og ussel hække tåler gerne og har ofte gavn af en skønhedskur, ved enten at beskære hækken kraftig ind, eller tage skridtet fuldt ud og kappe hækplanterne ca. 10 cm over jorden, så hækken startes på ny.

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. april 2019 kl. 17.07

Kære hønseejere... før i skriver at vi andre uden høns bare skal slippe hønsene løs på ukrudtet, så er det jo ingen løsning for mange af os. Af samme grund vil det jo være fint, om man nævnte sine høns i profilen. så fik man jo ikke den slags ubrugelige løsningssvar.

Ingeborg

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 4. maj 2019 kl. 23.42

Jeg skrev tidligere længere oppe i tråden at jeg også har skvalderkål i en afvandingsgrøft ud mod et markstykke - det har jeg osse, men det slog mig idag at det rent faktisk er meget begrænset hvor mange, eller hvor få skvalderkål der gror i selve grøften. Ovenover grøften til den ene side er der masser af skvalderkål, men de kommer åbenbart ret nødigt ned i grøften, som er ca. 1/2 m dyb med skrånede sider.

Nyt svar til emnet »Naboens skvalderkål invaderer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Naboens skvalderkål invaderer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider