Gendynger i bede

Jeg har et par sommerfuglebuske og et frugttræ, som jeg har plantet tæt på en ældre grendynge.
Det burde være super godt, mente jeg, og de lever da også, men de har udviklet en del rynkede og krøllede blade i toppen. Nogle blade blev også gule og visnede.

Kan det virkelig tænkes, at det skyldes, at jorden er for super stærkt gødet på grund af grendyngen, eller er der mere sandsynligt noget andet på færde.?

Er der evt. nogle alment kendte forholdsregler, som man bør overholde, når man benytter grendynger til gødning i bede.?

Grendynger består primært af kulstof
- det er ikke gødning, men en vigtig del af opbygningen af humus i jorden og dermed begrænsning af CO2 udslippet.

Jeg har flere gange set, hvor flot påskeliljer kan strutte, når de står meget tæt på en væltet halvrådden træstamme.

Her et billede af frugttræet (Victoria blomme). Det er ikke så hårdt medtaget, men det kan måske alligevel være en hjælp til at bekræfte diagnosen, som nok må være gødningsforgiftning (især for meget nitrat?).?

Jacob B.
Grendynger indeholder ikke kvælstof (for dig nitrat).
Du har et helt andet problem, men det kan vi ikke se på billederne.
Dyrk nu din jord efter økologiske principper, så du undgår den slags i fremtiden!
Gør jorden levende med bakterier og svampe (de gavnlige forstås!)

@Lars Holt

Jeg har nok det problem, at jeg ikke tror på, at kulstof i sig selv er nok til at gøre en påskelilje meget større og smukkere.

At en grendynge med et træ og en busk i nærheden skulle være udenfor de økologiske principper er også nyt for mig.
Jeg må indrømme, at det forekommer mig at lyde temmelig tåbeligt.
Har du evt. en kilde, som kan understøtte dine betragtninger, så jeg kan se, at det ikke bare er noget, som du selv har fundet på.?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har nu foretaget en måling af nitratindholdet i jorden 1 meter fra grendyngen og en lige i kanten.
Der er stor usikkerhed på målingerne, men jorden i kanten af grendyngen viser et nitratindhold, som er 25% højere.

Hvis man er interesseret i økologi, så vil jeg virkelig anbefale, at man går op i at tolke sådan et fænomen.

Hvad ligner det at køre sine grene til affald den ene dag for så den næste dag at købe gødning med nitrat, når man i stedet blot kunne have lagt grenene tæt på de planter, som man ønsker at gøde.?

Og er det i virkeligheden ganske usmart at dynge grene og kompost op i et hjørne i haven, fordi meget af gødningen ikke udnyttes på den måde, men nærmere vil bidrage til nitratforurening af grundvandet, når dyngen engang fjernes, og det begynder at regne.?

Okay, målingerne er så usikre, at jeg ikke skal være alt for kæphøj, men jeg håber, at jeg ikke er den eneste, som tænker, at her kan være en meget vigtig økologisk lektion at lære.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Ja, man kan gøre mange ting, hvis man er bange.
Om der er grund til at være bange for nedsivning fra grendynger, ved jeg ikke. Det afhænger som sagt nok meget af omstændighederne.
Men før man sender sig selv ud af en fantasifuld paranoid tangent, så bør man måske huske på, at i skovene foregår omsætningen af grendynger fra væltede træer helt i det fri, og skovene beskytter samtidigt noget af det reneste drikkevand, vi har tilbage i Danmark ( selvfølgelig undtaget de skove, hvor virksomheder ulovligt har dumpet farligt affald).
Så vi har altså i forvejen et stærkt empirisk bevis på, at utildækkede grendynger under de rette omstændigheder ikke forurener grundvandet.

Men en ting er sikkerhed, noget andet er at få det bedste ud af opdagelsen i form af et større økologisk høstudbytte.

Jeg tror, at jeg vil prøve at skubbe et par grendynger en halv meter imod nord, så jeg får en stribe sort jord på sydsiden af dyngen.
Jeg vil måske sætte porrer, og jeg bliver allerede helt svimmel ved tanken om, hvor uhyggeligt store de nok vil blive. :-)

Du kan lade en række tværs over stykket og et godt stykke videre på begge sider. Så burde du få en indikation af om der er mere næring hvis du ellers holder de andre faktorer så ens som muligt (f.eks. konkurrence fra ukrudt).

I øvrigt har jeg ligesom Lars meget svært ved at forestille mig at grendynger ligefrem kan give anledning til overdosering af kvælstof.

Blommen kunne se ud som om den har bladlus. Hvis det ikke er tilfældet, så måske noget svamp eller bakteriesygdom men det er på et for tidligt stadie til jeg kan kende det.

@Jacob B
Prøv evt. at se på de tre nederste linier i vedhæftede gødningsoversigt.
Og sæt dig lidt mere ind i fagområdet, inden du belemrer os andre med dine fantasier.

Det er meget sjovt at se hvilket tal man giver værdien af kvælstof i hønsemøg, for på Havenyt kan man læse at det indeholder 26,9 gram pr kg, i den oversigt Lars har lagt op er det på 15,0 gram pr kg. Men det må handle lidt om hvad de får at spise, om det er frilands høns, økohøns eller skrabehøns.

@Claus K Madsen

Jeg kunne da heller ikke forestille mig, at det ville give anledning til en overdosis. Men jeg kan på den anden side heller ikke benægte mine observationer, og jeg mener stadig, at de tyder på det.

Blommen har set værre ud, men blev pænere, da jeg vandede ekstra kraftigt, og det var ikke fordi den manglede vand.
Jeg tror nok heller ikke, at små frugttræer tåler stærk gødning særlig godt.

Brændenælder elsker grendynger og bliver kæmpe store og mørkegrønne.
Det hører med til historien, at grendyngen ligger på en plæne, som bliver slået, og havetraktoren med sideudkast har gennem årene kaster en del græs op i kanten af dyngen, og mange grene har været med blade, når de er blevet lagt på. Men reaktionen på blommetræet er opstået i år, efter det blev plantet, og før der blev klippet græs.
De store påskeliljer ved siden af trækævler, som jeg har bemærket, har heller ikke noget med græsklipning at gøre.

Jeg tror stadig, at jeg har fat i noget vigtigt. Praktisk økologi styrer for vildt. :-)

@Lars Holt

Tak for tabellen, men hvad tænker du, at jeg bør lære af den.?
Jeg kan ikke få øje på relevansen.

Ud fra det jeg kan se på dit billede ligner det at din blomme har fået et luseangreb. Jeg har set det på mine egne blommer i forbindelse med et tørke periode. Når planter tørster er de fuld af protein og sukker og mere modtagelig for luseangreb. Det er jo først nu at vi får regn... Heldigvis. Det vil muligvis hjælpe lidt på det og ellers står den på sæbevand med sprit...

Mht til kvælstof og gren dynger, så er det lidt det samme som med flis at jo mere kulstof, der er tilstede og der er masser af kulstof i grene, jo mere kvælstof stjæles der fra jorden så du burde være i stor underskud med kvælstof. Så hvis din blomme er gul i bladene har du kvælstof mangel.

@Jacob B
Du skriver en ældre grendynge, men det er jo et vidt begreb!
Hvis den er så gammel, at den er meget, meget omsat, så er det da klart, at den har en gavnlig virkning på planterne i nærheden, men den har stadig ikke for meget gødning (kvælstof) i sig.
Og hvis du ikke selv kan se kvælstofindholdet i træaske, som er afbrændt grendynge, skal jeg ikke forsøge at lære dig noget.
Jeg håber at en anden har en mere pædagogisk tilgang til din mulige indlæring.

@Søren Duun

Hvis det var et luseangreb, burde jeg så ikke kunne finde lus.?
Og hvorfor blev det bedre af at overvande jorden.?
Blommetræet er plantet i år, og der har måske været kvælstofmangel i potten, og den nye omgivende jord har ikke nået at virke endnu, men sved nærmere rødderne (min teori).
Blommetræet har på intet tidspunkt manglet vand, efter det blev plantet ud.
Interessant, hvis du er sikker på teorien om flis, men jeg tror i givet fald ikke, at det er helt sammenligneligt. Hvis det er, så står jeg i hvert fald først med nogle forklaringsproblemer, der vil noget.

Grendynger i bede må da skygge for opvoksende planter, som skal have lys. Hvor høje dynger snakker vi om, før det er en dynge?
Ingeborg
.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Åh ja, hvor jeg savner min tippe = høj skrænt ned til motorvejen. Der bliver opstillet en 5,5 m høj støjskærm i bunden af skrænten i øjeblikket, så jeg kan ikke være bekendt (siger min mand) at deponere uønsket affald der i øjeblikket. Der kan på grund af høje træer på skrænten ikke gro andet end gængs ukrudt langs skrænten og vi har også et stykke kratskov mod skrænten. Om efteråret dækkes det hele med blade fra træerne. Jeg har så brugt metoden i mere end 40 år .... og graver også fin muld derfra. Jeg har også grendynger bag ved busketter og hække samt en velordnet “grensamler” hvor jeg lægger grene der skal kværnes.
Jeg tænker ofte: nye flotte stilrene huse med barberede haver: “hvor gør de af alt det “udenoms” kram?”
Ingeborg
Ingeborg

@Lars Holt - svar 14

Når du sammenligner en grendynge med en dynge aske, så forstår jeg bedre, at det går galt.
Det handler også kun i meget ringe grad om dyngens nitratindhold, og i langt højere grad om, hvor meget der er blevet opkoncentreret i jorden under den og i kanten af den. Det er jo i jorden, jeg har plantet.

@Jacob B.
Du forstår stadig ikke, hvad jeg skriver! Er det bevidst?

Når man afbrænder grene bliver det til træaske, og gødningsindholdet er uforandret i grendyngen og i asken.
Og det var tilsyneladende dit problem, at du ikke forstår skemaet, der angiver, at der ikke er kvælstof i grendynger (træaske).

Det er ikke det samme som at gødningen efter afbrænding er lige så god som oprindelig, for der er fjernet baggrunden for opbygning af en god humus og dermed en levende jord. Det er det økologiske aspekt!

Du har stadig ikke beskrevet din grenbunke f.eks. mht. alder.

@Lars Holt

Jeg vil gerne behandle dig pænt, og du ved meget, men på et tidspunkt må du forstå, at skråsikre belærende påstande kan fordre valid dokumentation.
Jeg kan ikke se, at jeg har misforstået dig, men for mig er det helt hul i hovedet at tro, at en grendynge indeholder det samme efter, at den er brændt af og er blevet til aske.
Og her har du da også noget dokumentation for, at ved indeholder kvælstof:

www.trae.dk/leksikon/kemiske-sammensaetning-af-trae/
Citat:
---------------------------
Vedstof

Vedstoffets elementære sammensætning i træer fra den tempererede klimazone er (Kilde: Hoffmeyer, 1990; Pettersen, 1984).

50% C (= carbon, kulstof)
6% H (= hydrogen, brint)
43% O (= oxygen, ilt)
0,2% N (= nitrogen, kvælstof)
0,8% andre stoffer
---------------------------

Min grendynge er som beskrevet opbygget over flere år, og der har også været løv på en del grene, da de blev lagt på.

Du må bære over med Lars, for almindeligvis er det en rimelig antagelse at salte bliver tilbage i asken. Lidt anderles er det kvælstof i plantemateriale.

For det første er meget af det organisk bundet kvælstof (hovedsageligt proteiner). Disse stoffer er fuldt ud brændbare. For det andet så har både ammoniumsalte og nitrater den egenskab at de spaltes til gasser ved kraftig opvarmning.
Derfor er der ikke kvælstof i asken.

Jeg fandt en anden reference som angiver 0,22 0,11 og 0,26 % N for hhv. gran, bøg og el. Det passer jo meget godt med dine tal.

Det ændrer dog ikke ved at kvælstof indholdet i træ er meget lavt. Samtidigt er kulstofindholdet højt, så den smule kvælstof der er vil være bundet op i nedbrydningen af kulstofforbindelserne meget langt hen i omsætningen. Endelig må man regne med et tab af kvælstof til luften under kompostering.

Så alt i alt er det meget usandsynligt at du har overgødet med grenaffald og jeg synes heller ikke dine planter ser sådan ud.

@Claus K Madsen

Jeg bærer gerne over med både Lars og dig ( du er ikke meget bedre på dette punkt ). Jeg værdsætter jer begge. Men det er lidt trættende, at hvergang, jeg har fundet noget, der for mig ligner et ægte guldkorn, som kan medvirke til at gøre dyrkningen mere bæredygtig (især ang nitratforurening), så skal jeg jordes og latterliggøres og gentage mig selv på kryds og tværs, uden det hjælper.

Hvad skal jeg bruge dit sandsynligheds gætteri til.?
Jeg har i svar 6 selv målt 25% mere nitrat i jorden.

@Claus K Madsen

Den pågældende sommerfuglebusk, som blev plantet sidste år, sætter nu nye skud, som ikke ser ud til at være påvirket i nævneværdig grad.
Det mener jeg kan forklares med, at der har været lidt tørt i det tidlige forår, og i den periode er nitratkoncentrationen i jorden blevet større og har nået et for planten giftigt niveau.
Men så kom regnen og fortyndede gødningen, og så blev alt godt igen. Ligesom da jeg overvandede frugttræet.

Nu ved jeg ikke helt, hvordan et svampeangreb opfører sig på en sommerfuglebusk, fordi jeg aldrig har set sådan noget før ( jeg har ellers ca. 50 stk ).
Men mener du stadig med nedenstående billede fra idag taget i betragtning, at forklaringsmodellen med svamp er mere sandsynlig end min om gødning.?

Jeg tænkte nu mest på blommen mht. svampeangreb. Jeg må indrømme at jeg har meget svært ved se hvad der er los med din sommerfuglebusk ud fra billederne. Jeg ser et par visne skudspidser, som måske kan skyldes tørke eller nattefrost.

Det er egentlig mere hvad jeg ikke ser. Et højt kvælstofniveau vil gøre bladene meget mørkegrønne inden vi når helt op på egentlig svidning. Din blomme er bestemt ikke mørkegrøn, sommerfuglebusken er lidt på det første billede uden jeg synes det falder helt uden for normalen og på det næste er den lysere. Det har måske også noget med forholdene for fotografering at gøre?
Ved egentlig overgødning ser man døde plamager i kanten eller mellem venerne i bladene. Det bør forekomme over hele planten eller i hvert fald hos næsten alle blade af en bestemt alder. Ud fra de fotos her over synes ikke det er hvad jeg ser.

Det er svært for mig at forholde mig til målingen uden nærmere beskrivelse af hvordan du har foretaget den. Umiddelbart lyder 25% højere ikke af ret meget hvis referencen er et område som slet ikke bliver gødet. Havde det været 500% højere var der måske noget om snakken.

@Claus K Madsen

Tørke og nattefrost stemmer dårligt med, at der er andre sommerfuglebuske meget tæt på, og de fejler ikke noget i toppen.
De mørkegrønne og rynkede blade stemmer godt nok med et par andre buske, hvor jorden måske også er lidt stærkt gødet.

Blommetræet er som sagt næsten nyplantet, og der kan godt have været kvælstofmangel i potten. Men overvanding af jorden kunne hjælpe, og det ville vel næppe sandsynligt være tilfældet, hvis det havde været svamp.?

Nitratmålingen er stadig meget usikker, men der er efterhånden ganske mange og kraftige indikationer, som det er vanskeligt for mig at forklare som andet end for meget gødning.

Så må der være nogen som går og gøder din have om natten...

@Claus K Madsen

Eller også tænker du det for teoretisk og simpelt.
Du ser måske kun en dynge tørre grene lagt op på et bord i et laboratorium, men sådan er det jo ikke i praksis.

Der har nok været blade på de fleste grene, og som beskrevet har havetraktoren også kastet noget græs ind i dyngen.
Lars var inde på grendyngens alder, og den har selvfølgelig også betydning.
Det har højden/mængden nok også.
For slet ikke at tale om det dyreliv, som den tiltrækker, og som også bidrager.
Jeg ved heller ikke, hvor meget kvælstof en grendynges store overflade kan indfange fra luften, når gyllestanken er værst. Kombineres det med regn, så bliver den fordampning, som du primært har øje for, måske kun til forvirring i forhold til den store mængde, som regner ned igennem dyngen.

Hvad der er hvad og hvor meget, kan jeg indtil videre kun gætte på.
Men observationerne taler for mig et sprog om, at der kan være meget gødning at udnytte ved at bygge grendynger i bede.

Prøv at så nogle rækker grøntsager hen over området som jeg foreslog højere oppe. Husk at lade dem gå et godt stykke ud hvor du ikke mener grendyngen har nogen effekt.

@Claus K Madsen

Det bliver nok for upraktisk. Og når du betvivler det med sommerfuglebuske, vil du så ikke også bare gøre det samme med grøntsager.?

Jeg troede kun der stod en sommerfuglebusk på stedet.

@Claus K Madsen

Der står vist nok to, hvis jeg luger. ;-)
Men det er mere reference planter, jeg tænker på. Der er mere end 40 stk, som står andre steder.
Hvis jeg forlænger en række grøntsager udenfor dyngen, så bliver det i ren græsplæne uden læ. Det bliver næppe sammenligneligt, og rækken vil være drabeligt i vejen, når jeg skal slå græs.

Men som jeg skrev, vil jeg prøve at skubbe en ældre grendynge mere imod nord, så den giver læ den vej, og jeg samtidigt får en sort stribe jord imod syd at plante i. Det skal blot være nogle planter, som kan tåle mosten. :-)

Enig. Det giver ikke mening at forlænge en række ud i græsplænen.
Havde du haft mulighed for dyrke nogle rækker af f.eks. spinat sådan, at der ikke var andre forskelle end at der havde ligget en grendynge over en del af rækken ville du have kunnet se en effekt af evt. højt kvælstof niveau. Du ville i så fald se en øget vækst og forstærket grøn farve sammenfaldene med grenbunkens placering. Hvis der virkelig er et skadeligt kvælstofniveau ville du selvfølgelig se svidning af planterne midt i området, men også øget vækst og farve i overgangen mellem de to forhold.

Sådan et forsøg ville kunne fortolkes med meget større sikkerhed end din sammenligning af sommerfuglebuske forskellige steder i haven.

Du kan måske gøre noget andet. Jeg går ud fra du har en græsplæne som ikke har været gødet i flere år. Prøv at bruge forskellige jordprøver som topdressing i små felter på plænen. Samme mængde jord til samme areal. Du tager selvfølgelig nogle prøver hvor du mener der er meget kvælstof og nogle ved siden af. Som positiv og negativ kontrol kan du f.eks. bruge kompost eller møj hhv. vasket sand.
Det burde ikke tage mere end en uge før du kan se forskel på græssets farve hvis der ellers kommer lidt regn.

Jeg forestiller mig at vi fremover ikke skal gøde, men blot lægge grendynger mellem hver sået række ? (Jeg gøder iøvrigt kun min græsplæne, som bliver klippet 2 x om ugen og den øvrige have nyder godt af græsafklippet.
Hvor vil du hen med dit eksperiment?
Jeg forestiller mig at en grendyngeer mindst 30-40 cm høj for st være en dynge og vil kaste tilsvarende skygge. Dur derfor ikke til solkrævende planter.
Hvis din gødningsværdi teori holder stik, hvor brede skal bedene så være? Hvor vil højeste koncentration af “grengødningen” så være? Hvornår skal grendynger skiftes? Med aftagende eller accellererende afgivelse af næringsstoffer?
Jeg må efter at have læst en del af dine indlæg og set billeder være kommet til den antagelse at du har en “blandet landhandel” og at du har rigelige mængder af materiale til grendynger. Hvor skaffer andre disse grendynger fra? Skal man plante noget, der giver grendynger? For eksempel sommerfuglebuske, som skal beskæres hvert forår?
Mener du virkelig at din grendyngeteori vil få praktisk betydning?
Ingeborg....

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Ingeborg Hansen

Tak for en masse gode og relevante spørgsmål. :-)
Jeg ville ønske, at jeg havde ligeså mange gode svar og relevante patentløsninger at servere for dig. Men når jeg bringer det til forum nu, så er det nærmere fordi jeg også har flere spørgsmål end svar.
Jeg har flere grendynger liggende, og jeg er så heldig, at jeg har plads til dem. Men ved nærmere eftersyn, er de alligevel ikke så egnede til strømlinede eksperimeter. Nogle ligger på dårlig jord, og andre er ikke til at skubbe med osv.
Så det bliver nok forfra, og jeg ved ikke endnu præcist hvordan, og der vil gå noget tid, før de nye grendynger er klar til brug. Hvor længe ved jeg ikke. Det bliver nok i skovhavebruget, men der er ikke engang grene nok endnu.

Angående sol og læ, så mener jeg, at det kan gøres ganske godt ved at skubbe en ældre grendynge lidt imod nord, så den giver læ den vej, og der samtidigt etableres en sort stribe jord imod syd at plante i. Men hvad man sandsynligt får mest held med at dyrke og mange andre spørgsmål ligger stadig åbne.

Jeg skelner ikke så skarpt imellem en kompostdynge og en grendynge, og jo mere dyngen ligner kompost, jo stærkere må jorden blive.
Kender du nogle gode prydplanter (ud over skvalderkål og brændenælder), som er robuste og glade for stærk jord.?

Jakob B. skriver:“Jeg skelner ikke så skarpt imellem en kompostdynge og en grendynge, og jo mere dyngen ligner kompost, jo stærkere må jorden blive.”

Er det så ikke bare gammel vin på nye flasker, hvis du ligestiller din grendynger med en kompostdynge? Måske bortset fra at vi med komposten gør planterne den tjeneste at fordele mere ligeligt?
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Der er mange gamle vine, som jeg ikke har kendskab til, så det tør jeg ikke sige noget sikkert om.
Men den modstand, som det møder, tyder nok på, at det ikke er en helt almindelig og kendt metode.
Det er nok heller ikke det nemmeste i verden at fordele kompost og arbejde med et bed, som indeholder lange grene, der er filtet sammen med afgrøder.

Når jeg tænker tilbage på min barndom, så havde mine forældre ansat en ældre havedame til at passe en byggegrund på den anden side af vejen. Hun etablerede den smukkeste kompostdynge i det fri. Men det var i skjul i et hjørne af haven, så hun udnyttede aldrig den gødning, som dyngen må have afsat til jorden, og det er jo netop det, som jeg ønsker at gøre med grendynger.

Moderne kompostbeholdere bliver normalt ikke flyttet rundt, og de har låg på, så de burde nok ikke afsætte noget nedad, men lur mig, om de ikke ofte gør det alligevel.

@F. Christensen

Du skrev noget om en stor grendynge i svar 17.
Alternativt, hvis vi forestiller os en grendynge i cirka en meters højde og med et areal på kolonihavestørrelse, og den er måske 3 år gammel.
Så er der nok ikke meget vegetation ( skvalderkål mv. ) tilbage under den. Det må være udryddet og rødderne komposteret.
En passende dag under hensyn til livet i grendyngen, måske i oktober, hvor man er i brutalishumør, indsættes en traktor med frontlæsser og dozer fra syd imod midten og vælter det hele ud og op, så der bliver en hestesko med bar jord og læ i midten lige til at så i.
Kan du se det for dig.? :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Apropos gammel vin på nye flasker, så er der jo også nogle lighedspunkter med et hügelbed. Der anlægges blot ovenpå grenbunken.

Men den metode er jeg nu i øvrigt også noget skeptisk overfor, selvom det selvfølgelig godt kan lade sig gøre at anlægge et bed på den måde.

Jakob B. i indlæg 39
“Moderne kompostbeholdere bliver normalt ikke flyttet rundt, og de har låg på, så de burde nok ikke afsætte noget nedad, men lur mig, om de ikke ofte gør det alligevel.”
For det første er det nok en kompostbeholder til køkkenaffald du mener. Det er der jo ingen haveejer som kan klare sig med, medmindre al haveaffaldet køres væk..... eller lægges i grendynger. ( vi skal lige have pindet ud, hvad du mener med grendynger, for det er kun en brøkdel af mit haveaffald der er grene. Hvad med alt det løse?)
Hvad mener du med at de ikke bør afsætte noget nedad? En kompostbeholder til køkkenaffald har en galvaniseret bundplade. Jeg husker ikke, om den ikke har huller, så ormene har en nødudgang. Indholdet er dog aldrig så vådt i beholderens at der vil løbe “saft” ud, for så var ormene druknet.
Udover beholderen til køkkenaffald, som ind imellem får nogle tørre blade eller kværnede staudetoppe for ikke at blive for våd, har jeg to andre beholdere og ved siden af den har jeg p.t. Skovlet færdig kompost ud. Den overdækkede beholder er gået i varmemode og jeg har i dag lagt plastik over den for at holde på varmen . Iøvrigt er jeg bare så glad for mit komposthjørne. Som du kan se, har jeg også 35 m grendynger op mod motorvejsskrænten. Mest grene fra et fældet grantræ.
Ingeborg

@Jacob B.
Du tøver ikke med at hakke på alle os, der prøver at hjælpe dig med dit "problem", men du tror jo ikke på nogen af os, og du beder i et væk om dokumentation for vores oplysninger.
Noget af det, vi fortæller er over 100 år gammel viden, og så er det ikke nemt at finde kilden længere - den med afbrænding af gødning som dokumentation for at kunstgødning var valid har jo været i min hjerne i over 50 år! Men de glemte opbygning af humus i det forsøg!
Hvilken dokumentation har du for at en grendynge (lagret, som du nu har gjort) kan indeholde overskydende og skadelig kvælstof?
Hvordan kan du se, at der er overskydende kvælstof? (man ser det normalt ikke på skrantende planter, men på planter, der vokser for meget og glemmer at give frugt.)
Hvor forestiller du dig, at det overskydende kvælstof skulle komme fra?

@Lars Holt

Jeg har fremlagt min dokumentation, som består af en række indikationer.
Det skal på ingen måde bevise, at jorden bliver ligeså stærk som komøg under en grendynge. Men blot fortælle, at der kan være noget godt at hente.
Jeg tror, at svar 28 kan uddybe usikkerheden for dig.
Det giver dårlig mening at sætte tal på, og jeg regner nok forkert, men ser du på svar 21 og den dokumentation, som jeg gav specielt til dig, så viser den 0,2% kvælstof, og en grendynge, som fylder 4 kvm kan nok nemt veje 100 kg, og så må der ( under forudsætning af, at det er masse% og at jeg regner rigtigt ) alene fra grenene i sig selv (uden løv mv.) kunne blive tilført ca. 200g kvælstof pr kvm.

200g til 4kvm -> 50g/kvm. Det passer vist bedre.

Indikationer er ikke dokumentation!
Du hævder jo selv, at mine og andre deltagere på dette forums årelange opbyggede viden ikke er tilstrækkelig dokumentation for dig.
pkt. 28. Jeg er ikke usikker på andet end hvorfor du ikke lytter til fagkundskaben.
pkt. 21. Næringsstofferne er ikke tilgængelige før omsætningsprocessen er gennemført, og kun hvis stofferne ikke er bundet i en anden forbindelse.

Men dyrk nu din have, og vend tilbage, enten hvis du har behov for hjælp, eller hvis du har erfaret noget, som vi andre gerne vil vide noget om.

@Lars Holt

Hvis en viden er forkert og vildledende, så er den ikke bare utilstrækkelig, men noget langt dårligere.
Indikationer kan dokumenteres, og det har jeg gjort.
Hvis du forlanger mere, så må jeg nok dokumentere for dig, hvad ordet "dokumentation" betyder på dansk.

@Ingeborg Hansen - svar 43

Hvis der er bund i en kompostbeholder, så gætter jeg på, at der normalt også er drænhuller, så der ikke er risiko for, at der står væske i bunden.
Min købte kompostbeholder er uden bund.

Jeg tror helst, at jeg vil afholde mig fra at råde dig om, hvad du bør putte på dyngen. Du har nok selv en fornemmelse af, hvad der kan være egnet til dit bed, og hvordan du eventuelt bedst kan få det til at fungere for dig i praksis.
Alt efter forholdene kan der være flere måder at gøre det på. Jeg har indtil videre mest opbygget grendynger på græsplænen, så jeg har dem under fuld havetraktorkontrol, og de samtidigt forbereder et muligt bed.

Montering og enkeltdele for min kompostbeholder
humus.dk/?Hjemmekompostering/Monteringsvejledning
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Ja, og hvis der hældes for meget vand på beholderen, så løber der saft ud på jorden.
Sker det aldrig for dig.?

Min tese går ud på, at denne saft må være stærkt gødet, og hvis man senere flytter beholderen, så kan jorden under den af samme grund også være stærkt gødet.
Det kan være spild og miljøgrisseri, men håndterer man det klogt, så kan gødningen i jorden i stedet udnyttes til nye afgrøder.
Samme princip som med grendyngerne blot er indholdet i kompostbeholderen sandsynligt langt stærkere.

Man hælder da ikke vand på den grønne beholder til køkkenaffald ! Hvis man har rigtig meget fugtigt affald kompenserer man med tørrede blade, tørt græs eller makuleret pap, hvis man ikke har andet, der kan tage overskudsvæden. Mange rådne agurker eller lignende giver alt for meget vand.
Jacob du har slet ikke forstået formålet og princippet med en grøn kompostbeholder + kompostormene.
Man flytter heller ikke rundt med sådan en beholder. De fleste steder står den et diskret sted i skygge og læ for frost.
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Nej, jeg kender ikke din beholder, og jeg vidste ikke, at det aldrig kunne være påkrævet at tilsætte vand til den, eller at der aldrig vil sive noget nedenud igennem de mange huller i bunden.
Men det er som sagt ikke alle kompostbeholdere, der er så heldigt indrettet.